Skip navigation

Ofte stillede spørgsmål om Brexit - køb på nettet og i butikker

Storbritannien og EU har indgået aftale om det fremtidige forhold. Aftalen er trådt i kraft pr. 1. januar 2021. Her finder du en liste over ofte stillede spørgsmål om dine rettigheder ved køb i Storbritannien.

Hvis du handler hos en virksomhed i Storbritannien, så vær opmærksom på, at der kan gælde andre regler som følge af Brexit.

Før du handler i en britisk netbutik, er det derfor en god idé at undersøge, om der fx kommer gebyrer, leveringsomkostninger mv. oven i prisen.

Selvom du har handlet i en dansk netbutik, kan du også komme til at betale told, moms og et importgebyr, hvis varen bliver sendt fra fx et lager i Storbritannien. Importgebyret er typisk over 100 kroner.

Told:

Hvis du handler i britiske netbutikker, skal du fremover være opmærksom på varens pris og oprindelse – det vil sige, hvor varen er fremstillet og bearbejdet. Begge dele har nemlig betydning for, om du skal betale told af varen. 

Du køber varer for mindre end 1.150 kroner

Du skal ikke betale told, hvis du køber varer for mindre end 1.150 kroner

Du køber varer for mere end 1.150 kroner

Hvis du køber varer for mere end 1.150 kroner, skal du ikke betale told, hvis du kan dokumentere, at varen har oprindelse i Storbritannien. Når du handler, så bed derfor netbutikken om dokumentation for varens oprindelse.

Hvis varen ikke har oprindelse i Storbritannien, skal du betale told, hvis du køber for mere end 1.150 kroner.

Toldstyrelsen har på skat.dk samlet information om, hvornår en vare har oprindelse i Storbritannien, og hvordan du sikrer dig dokumentation for, at varen har oprindelse i Storbritannien. 

Du kan desuden se tre eksempler, hvor spørgsmålet om oprindelsesland afgør, om der kommer told på varerne, hvis du har købt for mere end 1.150 kr. 

Moms:

I sommeren 2021 træder nye momsregler i kraft. Hvis du handler i netbutikker, der sender deres varer fra et land uden for EU, skal du betale moms oven i prisen på alle varer, som kommer ind i Danmark fra og med den 1. juli 2021.

Hidtil har du først skullet betale moms, hvis varens pris oversteg 80 kroner.

Læs mere hos Toldstyrelsen

Importgebyr

Hvis varen, du har købt, bliver sendt fra Storbritannien, vil der desuden komme et importgebyr oven i prisen. Det er typisk over 100 kroner.

Vær særligt opmærksom, hvis du fx har tegnet et avisabonnement, da der kan komme moms samt et importgebyr oven i prisen, hvis avisen sendes i papirformat fra Storbritannien.

Nye momsregler ved nethandel uden for EU

Hvis du handler i netbutikker, der sender deres varer fra et land uden for EU, så vær opmærksom på, at der kommer nye regler for moms i sommeren 2021.

Det betyder, at du skal betale moms samt et gebyr til transportøren oven i prisen på alle varer, som kommer ind i Danmark fra og med den 1. juli 2021.

Hidtil har du først skullet betale moms og gebyr til transportøren, hvis varens pris oversteg 80 kroner.

Læs mere hos Toldstyrelsen

Hvis du handler for over et vist beløb i fysiske butikker under en rejse til Storbritannien, skal du betale moms af varerne.

Du skal ikke betale told, hvis du kan dokumentere, at varerne har oprindelse i Storbritannien, og hvis de koster under 1.200 euro.

Læs mere hos Toldstyrelsen

Ved mellemlandinger

Hvis du har købt varer i et land uden for EU, fx Storbritannien, og mellemlander med fly i et EU-land på vej hjem, gælder reglerne for varer købt i lande uden for EU. Det betyder, at du vil skulle betale told og moms, hvis prisen på varerne overstiger et vist beløb.

Læs mere hos Toldstyrelsen

Hvis du har købt en vare af en privatperson, der er bosat i et land uden for EU, gælder der de samme regler for told og moms, som hvis du handlede med en virksomhed.

Læs mere om reglerne hos Toldstyrelsen

Hvis virksomheden markedsfører sig over for danskere, hvilket fx kan ses ved, at sproget er dansk, og du kan betale i danske kroner, vil dansk lov gælde, og du vil have to ugers fortrydelsesret, fra du modtager varen.

Hvis virksomheden ikke markedsfører sig over for danskere, vil du ifølge britisk lov ligeledes have to ugers fortrydelsesret. Den britiske regering kan dog på sigt ændre dette efter Brexit.

Told og moms

Hvis du fortryder købet af en vare i en britisk netbutik, kan du søge om at få tilbagebetalt momsen og en eventuel told, du har betalt.

Læs mere hos Toldstyrelsen

Jeg har købt varen inden den 1/1-2021:

Du har minimum to års reklamationsret på varer, du har købt i Storbritannien før den 1/1 2021. Det betyder, at sælgeren har pligt til at løse problemet, hvis varen viser sig at have fejl og mangler på købstidspunktet.

I Storbritannien er reklamationsretten pt. længere end de to år, som er minimumsgrænsen i EU. I England, Wales og Nordirland er reklamationsretten seks år, og i Skotland er den fem år. Den britiske regering kan dog frit ændre dette fremover.

Jeg har købt varen efter den 1/1-2021:

Har du købt en vare i Storbritannien efter den 1/1-2021, som viser sig at have en fejl, afhænger dine rettigheder af, om virksomheden markedsfører sig over for danskere eller ej.

  • Hvis virksomheden markedsfører sig over for danskere, fx hvis sproget er dansk, og du kan betale i danske kroner, vil dansk lov gælde. Du vil dermed have to års reklamationsret, hvis varen har en mangel.
  • Hvis virksomheden ikke markedsfører sig over for danskere, vil britisk lov gælde. I Storbritannien er reklamationsretten pt. længere end de to år, som er minimumsgrænsen i EU. I England, Wales og Nordirland er reklamationsretten seks år, og i Skotland er den fem år. Den britiske regering kan dog frit ændre dette fremover.

Told og moms

Hvis du skal sende en vare til reparation i Storbritannien efter den 1/1-2021, skal du kun betale told og moms af reparationsomkostningerne plus fragt, hvis du sender efter reglerne for passiv forædling.

Har du ikke sendt varen ud under reglerne for passiv forædling, skal du betale told og moms af varen, når den kommer retur efter reparation. Det skyldes, at Storbritannien er et tredjeland efter Brexit.

Læs mere hos Toldstyrelsen

I EU har du en række muligheder for at klage uden om domstolene, hvis en sælger i et andet EU-land fx er uenig i, at du har ret til at få pengene tilbage for en vare eller ydelse. 

Det er stadig usikkert i hvilket omfang, du fremover kan benytte dig af disse muligheder over for virksomheder etableret i Storbritannien. Ifølge det tidligere britiske Forbruger Europa-kontor vil de fleste britiske klageinstanser fortsat tage imod sager som normalt. Vi opdaterer løbende vores information i takt med, at vi indhenter mere viden.

Forbrugerklageinstanser i Storbritannien

De godkendte, britiske forbrugerklageinstanser (såkaldte ADR-instanser) vil som udgangspunkt fortsætte efter Brexit. Det er dog endnu usikkert, om man som forbruger i et EU-land vil kunne gå til ADR-instansen og oprette en klage. Det er EU-regler, som sikrer, at man har den mulighed. Derfor vil det fremadrettet være op til den britiske regering og de britiske klagenævn at beslutte, om det stadig skal gælde.

Hjælp af Forbruger Europa

Forbruger Europa vil fortsat kunne hjælpe forbrugere i Danmark i sager mod britiske erhvervsdrivende. Du kan derfor stadig henvende dig til det danske Forbruger Europa-kontor med spørgsmål om dine rettigheder i forbindelse med Brexit og sager mod britiske erhvervsdrivende.

Hvis Forbruger Europa ikke kan hjælpe i din sag, eller hvis Forbruger Europa-netværket vurderer, at der er andre klageinstanser, som bedre kan hjælpe dig, vil du blive henvist derhen af Forbruger Europa.  

ODR-platformen (Online Dispute Resolution)

Muligheden for at anvende den digitale ODR-platform til klagebehandling i sager med britiske erhvervsdrivende er ophørt pr. 1. januar 2021.  

Kontakt Forbruger Europa, hvis du har et konkret forbrugerspørgsmål

Du kan altid kontakte Forbruger Europa på hotline, chat eller infomail, hvis du har spørgsmål til en konkret sag. Så vil Forbruger Europa vejlede dig bedst muligt om, hvor du kan henvende dig med dit krav. Du kan også stille dit spørgsmål på Forbruger Europas få svar-side om Brexit.

Storbritannien er efter Brexit ikke længere omfattet af EU’s regler på betalingsområdet.

Det betyder fx, at du som kunde i videre omfang end hidtil vil kunne blive pålagt gebyr på en betaling med betalingskort, når du handler på nettet i Storbritannien.

Har du et britisk betalingskort, og bruger du det i en dansk butik/dansk netbutik, vil din betaling ikke længere være omfattet af forbuddet mod kortgebyrer. Du vil derfor kunne blive opkrævet et gebyr, hvis du betaler med dit britiske betalingskort i en dansk butik.

Hvis du mener, at du er blevet opkrævet et ulovligt gebyr ved handel på nettet eller har et spørgsmål til reglerne, kan du kontakte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Hvis varen ikke bliver leveret, eller du modtager en forkert vare

Hvis du har købt en vare i en britisk netbutik, som ikke dukker op, har du mulighed for at få din bank til at returnere dine penge. Det samme gælder, hvis du modtager en forkert vare.

Det er dog en forudsætning, at du har betalt med betalingskort, hvor du indtaster dit kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre.

Hvis du køber et produkt fra Storbritannien, som er importeret til Danmark af en dansk virksomhed, eller som sælges direkte til danske forbrugere fx via nettet, skal produktet fortsat leve op til de europæiske regler for produktsikkerhed. Det er virksomhedens ansvar at sikre dette.

Produktet skal desuden bære et gyldigt CE-mærke, hvis markedsføringen af produktet er rettet mod borgere i EU.

Sikkerhedsstyrelsen har samlet information om Brexit og produktsikkerhed. Teksterne er rettet mod virksomheder.

Det er ikke ulovligt for privatpersoner at eje og bruge kopivarer i Danmark, selvom det må frarådes på grund af de mange risici, der er ved kopivarer.

Derimod er det ulovligt at videresælge, hvis varen er beskyttet af ophavsrettigheder. Det samme gælder varer, der er beskyttet af varemærker, designs, patenter eller brugsrettigheder, hvis salget er erhvervsmæssigt.

På jegvælgerægte.dk kan du se seks gode grunde til at undgå kopivarer

Det er også værd at være opmærksom på, at Toldstyrelsen kan tilbageholde varer, der er sendt fra lande uden for EU, hvis der er mistanke om, at det er kopivarer. De samme regler vil omfatte Storbritannien efter Brexit.

Med virkning fra 1. januar 2021 har Storbritannien ændret status fra et EU-land til et tredjeland. Det betyder, at Toldstyrelsen kan tilbageholde kopivarer, du har købt i en britisk netbutik, og som sendes fra Storbritannien, ligesom Toldstyrelsen kan tilbageholde kopivarer, du har købt på rejser i Storbritannien, hvis der er mistanke om, at varen har erhvervsmæssig karakter.

Da Storbritannien ikke længere vil være et EU-land, vil betingelserne for indførsel af lægemidler ved indførsel fra Storbritannien ændre sig efter 31. december 2020. Det kan have betydning for dig, hvis du køber lægemidler på nettet fra Storbritannien.

Efter den 31. december 2020 vil det ikke længere være lovligt for privatpersoner at indføre lægemidler fra Storbritannien ved forsendelse, fx med post eller kurerfirmaer.

Det vil sige, at al indførsel af lægemidler fra Storbritannien med post efter 31. december 2020 vil være ulovlig, uanset om du får tilsendt håndkøbslægemidler eller receptpligtige lægemidler. Dette gælder også, selvom du har bestilt lægemidlerne på nettet inden 31. december 2020.

Hos Lægemiddelstyrelsen kan du læse mere om reglerne for indførsel af lægemidler:

Indførsel ved forsendelse

Storbritannien har vedtaget deres egne nationale retsregler, populært kaldet "GB REACH" og "GB CLP", der i det store hele viderefører reglerne fra de Europæiske REACH- og CLP-forordninger.

Dette betyder, at hvis du fx. indkøber kemiske produkter fra Storbritannien og indfører disse til EU, kan du med høj grad af sandsynlighed regne med, at disse kemiske produkter overholder reglerne i CLP- og REACH-forordningen.

Du skal dog stadig som importør fra et tredjeland sikre dig, at dette er tilfældet, idet Storbritannien stadig vil være at betragte som et tredjeland.

Du kan læse mere om Storbritanniens kemikalieregler her.

Den britiske regering har fremsat lovgivning, der kan give relevante forsikringsselskaber en midlertidig tilladelse til at fortsætte deres aktiviteter i Storbritannien efter Storbritanniens udtrædelse af EU.

Har du allerede en forsikring hos et dansk forsikringsselskab, så har Storbritannien fremsat tiltag, der sikrer, at din eksisterende police i en fastsat periode kan fortsætte.

Hvorvidt det danske forsikringsselskab kan tilbyde dig en ny forsikring, når din nuværende udløber, afhænger af, hvilke tiltag det danske forsikringsselskab har foretaget i relation til Brexit.

Du kan læse mere hos Bank of England

Har du allerede en forsikring hos et britisk forsikringsselskab, kan du beholde din nuværende forsikring frem til udgangen af 2021.

Finanstilsynet har udstedt en bekendtgørelse, der sikrer, at eksisterende policer kan fortsætte frem til udløb, dog senest frem til udgangen af 2021.

Det betyder, at policen kan fortsætte, men at den ikke må fornys eller forlænges. Danske forsikringstagere bør derfor tage nødvendige skridt for at sikre, at de fortsat har forsikringsdækning, fx. ved at finde et andet forsikringsselskab, som kan sikre forsikringsdækning, når de eksisterende policer udløber.

Vil du vide mere?

Synes du, at der mangler et spørgsmål på listen, er du velkommen til at kontakte os på webmaster@kfst.dk.

Har du konkrete spørgsmål til dine forbrugerrettigheder efter Brexit? Så kan du kontakte Forbruger Europa.

KUNNE DU BRUGE SIDEN?