Skip navigation

Mange forbrugere har ikke styr på deres abonnementer

03. april 2022

Mere end hver femte forbruger betaler for et abonnement, de ikke bruger eller ikke får nok ud af, viser tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Samtidig viser styrelsens analyse af betalingsdata fra 117.000 forskellige abonnementer, at langt flere opsiger deres abonnement, når de aktivt skal tage stilling til betalingen.

5. april 2022 er pressemeddelelsen opdateret med et link til en illustration i bunden 

Har du et abonnement, for eksempel på streaming eller fitness, som du ikke altid får brugt? Eller som du helt havde glemt?

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i en adfærdsvidenskabelig analyse undersøgt, hvordan forbrugernes opmærksomhed omkring løbende abonnementer kan styrkes. Analysen gennemgår blandt andet betalingsdata over tre år fra 117.000 forskellige abonnementer. Den viser, at langt flere opsiger deres abonnement, når de aktivt skal tage stilling til det.

"En af de store fordele ved automatisk betaling af vores abonnementer er, at vi ikke selv skal bøvle med at huske at betale vores regninger til tiden. Bagsiden af medaljen er så, at vi kan miste overblikket over, hvad vi betaler til," siger Flemming Steen Nielsen, der er kontorchef i Forbrugerpolitisk Center i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

En række tidligere afgørelser fra Teleankenævnet og Forbrugerklagenævnet viser, at forbrugerne ikke kan være sikre på at få tilbagebetalt pengene for et abonnement, som de i flere år ikke har været opmærksomme på, at de har betalt til, og som de ikke har brugt.

"Hvis vi som forbrugere ikke er opmærksomme på vores abonnementer og løbende evaluerer, om vi fortsat har behov for dem, så kommer vi nemt til at betale for noget, som vi ikke har brug for,"siger Flemming Steen Nielsen.

De mange betalingsdata for abonnementer, som indgår i analysen, er blandt andet brugt til at undersøge, hvordan forbrugerne reagerer, når de aktivt skal tage stilling til deres abonnement, fordi betalingen bliver afvist. Sandsynligheden for at forbrugere, der opsiger abonnementet, er 70 procent højere i gruppen med en afvist abonnementsbetaling sammenlignet med andelen af opsigelser i gruppen, som ikke fik afvist betalingerne. Typisk afvises betalinger, fordi det tilknyttede betalingskort er udløbet. De 117.000 undersøgte abonnementer er fordelt på 1.225 forskellige services.

”Vi kan se, at det har en tydelig effekt, når forbrugerne skal tage stilling til deres betaling. Markant flere vælger at opsige deres abonnement. Hensigten med vores analyse er dog ikke, at forbrugerne skal opsige deres abonnementer. De skal være opmærksomme på, hvad de betaler til, og så skal de i øvrigt nyde godt af den automatiske levering og betaling, der følger med de abonnementer, de bruger,” siger Flemming Steen Nielsen.

I forbindelse med analysen har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også gennemført en rundspørge blandt et repræsentativt antal forbrugere. Den viser blandt andet, at mere end hver femte forbruger har betalt for et abonnement, som de ikke bruger eller vurderer, at de ikke får nok ud af.

”Hvis vi som forbrugere bliver mere kritiske og løbende evaluerer, hvilke abonnementer vi har gavn af, og hvilke vi ikke har, så vil det tilskynde virksomhederne til at konkurrere mere på pris og udviklingen af nye løsninger og services. Det vil i sidste ende komme os alle til gavn,” siger Flemming Steen Nielsen.

Undersøgelsens resultater er beskrevet i artiklen ”Inactive Consumers in Subscription Markets”. Artiklen er en del af serien ”Velfungerende markeder.” Vi har også udgivet en podcast om undersøgelsen "Abonnementer - et marked i vækst"

Link til tegning, som må benyttes frit, når illustrator Louise Thrane Jensen krediteres

Pressekontakt:

Kontakt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens pressesekretariat: 41 71 50 98

Fakta: Eksempler på tidligere abonnementssager fra Teleankenævnet og Forbrugerklagenævnet

Sag 1:
En forbruger fik ikke medhold i, at han kunne få pengene retur for et bredbåndsabonnement, som han aldrig havde brugt. Gennem tre år havde forbrugeren betalt 14 regninger for bredbåndet via Betalingsservice, men uden at protestere. Teleankenævnet lagde blandt andet til grund, at forbrugeren i perioden på tre år havde betalt regningerne uden at klage, og at der derfor var indgået en aftale om levering af bredbånd.

Sag 2:
Forbrugerklagenævnet har afgjort, at en forbruger ikke havde krav på at få tilbagebetalt knap 26.000 kr. for en tv-tillægspakke, som han havde betalt for gennem de sidste ti år. Forbrugeren mente ikke selv at have sagt ja til tillægspakken, men havde aldrig gjort indsigelser mod at betale for den.

Sag 3:
Forbrugeren fik ikke medhold i en klage om at få tilbagebetalt knap 25.000 kr. for to ens tv- og bredbåndsabonnementer hos samme udbyder. Han havde i mere end tre år betalt for begge abonnementer uden at klage over det. Teleankenævnet fandt, at forbrugeren havde udvist en sådan grad af passivitet, at han ikke havde krav på at få det fulde beløb tilbage. Udbyderen havde tilbagetalt 7.600 kroner til forbrugeren, hvilket svarede til prisen for et 12 måneders abonnement.

Sag 4:
Forbrugeren fik ikke medhold i, at hun havde krav på at få 22.000 kroner til et fastnetabonnement retur. Forbrugeren tegnede i 2008 et abonnement på bredbånd. Ifølge klageren opsagde hun samtidig med sit fastnetabonnement hos samme udbyder. De følgende 13 år fortsatte forbrugeren med at betale for fastnetabonnementet. Ordet ”fastnet” fremgik af regningerne fra teleselskabet. Et flertal i Teleankenævnet fandt, at forbrugeren på et langt tidligere tidspunkt burde have opdaget, at hun betalte for fastnetabonnementet, og at hun havde udvist passivitet ved ikke at få afklaret, hvad betalingerne for fastnet gik ud på.

KUNNE DU BRUGE SIDEN?