Skip navigation

Nethandel mellem privatpersoner stiller forbrugerne svagere

28. januar 2020

Omkring hver femte danske nethandlende har oplevet, at noget gik galt i forbindelse med handel med privatpersoner på nettet, og omkring en tredjedel af politianmeldelserne om it-relateret kriminalitet vedrører privathandel. Der kan være fordele ved at handle med private, men går det galt, så står forbrugerne ikke lige så stærkt, som hvis de havde handlet med en netbutik.

Mange danskere klikker sig ind på markedspladser på nettet og køber tøj, elektronik og møbler af andre privatpersoner.

I de fleste tilfælde går handlen godt, og varen kommer frem som aftalt. Men for omkring hver femte danske nethandlende går et eller andet alligevel galt, når de handler med en privatperson på nettet. Det viser en rundspørge blandt 1.020 danskere, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fået udført på vegne af de 13 myndigheder, der står bag samarbejdet ”Nethandel #heltsikkert”.

”Mange gange går det godt, når forbrugerne handler med andre privatpersoner på nettet, men det kan selvfølgelig gå galt. Og så skal forbrugerne vide, at de ikke står lige så stærkt, som hvis de handlede i en netbutik. De kan for eksempel få sværere ved at få et krav igennem, hvis der viser sig at være noget galt med varen,” siger forbrugerjuridisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Susanne Aamann.

Når forbrugerne handler med andre privatpersoner, har de to års reklamationsret, medmindre andet er aftalt ved købet. Men de kan ikke gå til et klagenævn med sagen. I stedet skal de gå til domstolene. Selvom varen er købt på nettet, har de ikke ligesom i en netbutik 14 dages fortrydelsesret, hvis de fortryder købet.

I nogle tilfælde sker det, at forbrugerne bliver udsat for egentlig svindel, og sagen ender hos politiet. Blandt de anmeldelser, som Politiets landsdækkende center for it-relateret økonomisk kriminalitet (LCIK) fik i perioden fra december 2018 til maj 2019, drejede en tredjedel sig om samhandel mellem private.

”Vi ser desværre ofte at borgere bliver snydt på nettet, når de handler på digitale markedspladser, men hvis man udviser sund fornuft, er risikoen lille. Vores bedste råd er derfor, at man stopper handlen, hvis man får mistanke om, at man er ved at blive snydt. Det gælder især, når man handler med meget populære varer, såsom modetøj, elektronik og billetter til udsolgte arrangementer,” siger politikommissær fra LCIK Jens Skovbjerg.

Hvis forbrugerne vil sikre sig mod problemer, er der også andre ting, de kan gøre. De kan blandt andet sørge for at kunne dokumentere deres køb.

”Især hvis du køber et lidt dyrere produkt, fx en sofa eller en dyr jakke, kan det være en god idé at spørge efter kvitteringen. Hvis produktet er mindre end to år gammelt og viser sig at have en fejl, vil du kunne gå til butikken, hvor det oprindeligt blev købt, selvom det ikke var dig, der oprindelig købte det,” siger forbrugerjuridisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Susanne Aamann.

13 myndigheder står bag samarbejdet Nethandel #heltsikkert, hvor forbrugerne blandt andet kan læse om, hvad de skal være opmærksomme på, før de handler på nettet.

Fakta fra rundspørgen:

  • Danskerne køber typisk tøj og sko, elektronik og ting til boligen hos privatpersoner på nettet
  • Omkring hver tredje føler sig tryg eller meget tryg ved at handle med privatpersoner på nettet
  • Omkring hver fjerde føler sig utryg eller meget utryg ved at handle med privatpersoner på nettet
  • Omkring hver femte dansker, der handler på nettet, har oplevet, at noget er gået galt i forbindelse med, at de handlede med en privatperson

Kilde: Wilke-undersøgelse lavet på vegne af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Se resultaterne fra rundspørgen

Gode råd – når du handler med en privatperson

  • Lad være med at handle, før du ved, hvem sælgeren er
  • Tjek, om sælgeren har et ikon stående på sin profil, hvor der står, at sælgeren er NemID-valideret. Det betyder, at sælgeren har bekræftet sin identitet med NemID.
  • Overvej, om den brugte vare er urealistisk billig. Så kan det måske være en kopivare. Se her, hvordan du tjekker, om noget er en kopivare
  • Giv ikke dine personlige oplysninger, fx dit CPR-nummer, hvis sælgeren beder om det. Det kan blive brugt til svindel
  • Mød, så vidt det er muligt, sælgeren ansigt-til-ansigt
  • Sørg for, at du kan dokumentere dit køb, få fx en kvittering.
  • Betaler du med mobilen, er det en god idé at skrive i emnefeltet, hvilke varer det drejer sig om. Så kan du i højere grad bevise, hvad du har købt
  • Undersøg, om hjemmesiden har en ordning, der sikrer, at du kan få dine penge tilbage, hvis varen ikke dukker op eller er uægte

Kilde: Den offentlige forbrugerportal, forbrug.dk 

Få gode råd til sikker nethandel på Nethandel #heltsikkert

For yderligere information:

Kontakt kommunikationschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Arentoft på telefon 41 71 50 98.

Kunne du bruge siden?


 brev1Få ny viden om forbrugerområdet
 - tilmeld dig vores nyhedsbrev

Facebook Gør som mere end 17.000 danskere
 - følg os på Facebook

Twitter
 Få aktuelle tips, råd og nyheder
 - deltag i debatten på Twitter

hammerSe afgørelser fra Forbrugerklagenævnet