Skip navigation

Manglende viden om netbutikken kan skabe problemer

07. december 2019

Når julegaverne købes på nettet, er det vigtigt at tjekke, hvem man handler med. Næsten en tredjedel af danskerne har købt varer i en udenlandsk netbutik, som de egentlig troede, var dansk, viser en ny rundspørge. Det har stor betydning for prisen og ens rettigheder, hvor netbutikken har hjemme, og hvorfra varen er sendt. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fået udført rundspørgen på vegne af de 13 myndigheder, der står bag ”Nethandel #heltsikkert”.

Vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Mette Rose Skaksen, siger:

”Langt det meste nethandel går godt, og mange danskere føler sig trygge ved at handle på nettet. Trygheden må bare ikke blive en sovepude, så de ikke får tjekket, hvem de handler med. Hvis netbutikken viser sig at ligge i et land uden for EU, kan det nemlig have betydning for både den samlede pris og forbrugerens rettigheder og klagemuligheder.”

Toldstyrelsens handelsdirektør Maren Holm Johansen siger:

”Mange danskere er ikke opmærksomme på toldreglerne og beløbsgrænserne for told og moms, når de handler på nettet. Det kan betyde en ekstraregning, og det er jo ikke nogen sjov overraskelse at få, hvis man tror, man har gjort en god handel. Derfor opfordrer vi helt generelt danskerne til at besøge tjektolden.dk, før man sætter sig til tasterne og køber julegaverne.”

Leder af Forbruger Europa, Lars Arent, siger: 

”Vi hører fra forbrugere, som bliver overraskede, fordi de tror, at de har handlet i Danmark eller EU, men hvor varen så sendes fra et land uden for EU. Det kan gøre det svært at komme efter sælgeren, hvis der er noget galt med varen. I hele EU har du gratis eller billig klageadgang, fx gennem Forbruger Europa – det har du ikke i lande uden for EU.”

Funktionsleder i Miljøstyrelsen, Kim Holm Boesen, siger:

”Hvis du sidder på nettet midt i juleindkøbene til børnene, så tænk dig om en ekstra gang, inden du bestiller gaverne med levering til døren fra webshops uden for EU. Disse webshops skal som udgangspunkt ikke overholde EU’s regler, og derfor kan for eksempel legetøj indeholde skadelig kemi. Miljøstyrelsen har ved flere kontroller fundet farlig kemi i legetøj netop købt i webshops uden for EU.”

Kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen, Lone Brose, siger:

”Vi har lige gennemført en indsats, hvor vi har testet 22 varer fra handelsplatforme uden for EU. 21 af dem var farlige. Det er vigtigt, at forbrugerne tænker sig godt om og tjekker, om de handler med en virksomhed uden for EU. Dels er det uden for de danske myndigheders kontrol. Dels kan vi desværre se, at tilbuddene nogle gange er for gode til at være sande.”

Sektionschef i Patent- og Varemærkestyrelsen, Barbara Suhr-Jessen, siger:

”I dag forfalskes næsten alle typer af varer, og når du handler på nettet, kan det være svært at skelne mellem ægte og falske varer. Derfor er det vigtigt at tjekke, om netbutikken er seriøs, eller om det er en fupbutik. Ender du med en kopivare, har du ingen sikkerhed for, om produktet er farligt. Forfalsket tøj, kosmetik og legetøj kan indeholde sundhedsskadelige stoffer - og forfalskede elektriske produkter kan bryde i brand.”

Udviklingskonsulent hos Det Kriminalpræventive Råd, Anja Schulze-Larsen, siger: 

”Hvis du køber julegaverne på nettet, er det altid en god idé at tjekke netbutikkens ’Om os'-side, inden du trykker ”betal”. Hvis oplysningerne er mangelfulde eller skrevet på et dårligt dansk, skal du være forsigtig. Det vigtigste råd er, at du holder fast i din kritiske sans og ikke lader dig forblænde af alt for gode tilbud.”

Forbrugerne føler sig trygge ved at handle på nettet, og langt de fleste tjekker, om de kan stole på netbutikken, før de handler. Alligevel er næsten en tredjedel blevet overraskede over at have købt varer i en netbutik, som de troede, var dansk, men viste sig at ligge i et andet land.

Det viser en rundspørge, som analyseinstituttet Wilke har gennemført for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blandt 1.020 danskere.

Netop det forhold, at forbrugerne ikke ved, hvem de handler med, går igen, når de 13 myndigheder, der står bag informationsindsatsen ”Nethandel #heltsikkert”, beskriver de største udfordringer, som forbrugerne har ved nethandel.

Ud over at det kan have betydning for forbrugernes rettigheder og klagemuligheder, hvor netbutikken hører hjemme, vil varer fra uden for EU måske ikke leve op til samme standard, som de varer der sælges inden for EU, som skal leve op til EU’s regler for kemi og produktsikkerhed.

Miljøstyrelsen har ved flere kontroller fundet farlig kemi i legetøj købt i webshops uden for EU. Sikkerhedsstyrelsen har for nylig testet 22 varer fra handelsplatforme uden for EU, og 21 af dem var farlige. Samtidig risikerer forbrugerne også at støde på kopivarer på nettet. Ifølge tal fra OECD og Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) udgør handlen med ulovlige kopivarer 3,3 procent af verdenshandlen.

Selvom forbrugerne ikke kender netbutikken fra tidligere, er der alligevel en betydelig del, som ikke tjekker netbutikkens adresse, og hvor varen sendes fra, før de handler. Det viser rundspørgen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. En femtedel tjekkede ved deres seneste køb på nettet ikke, hvor virksomheden bag netbutikken havde adresse. Og godt en tredjedel tjekkede ikke, hvilken adresse netbutikken sendte varen fra.

Omkring 40 procent svarer desuden, at de har oplevet problemer i forbindelse med en handel på nettet. Det kan være varer, der aldrig dukker op, har fejl eller ser anderledes ud end på nettet. Det kan også være varer, der bliver dyrere end først antaget, fordi de er sendt fra et land uden for EU, og der kommer told og moms oven i prisen.

Generelt handler danskerne både i danske og udenlandske netbutikker. Mens knap 90 procent har handlet i danske netbutikker inden for de seneste to år, har næsten 60 procent handlet i netbutikker i andre europæiske lande, og næsten 40 procent har handlet i netbutikker uden for EU.

Gode råd – hvis du køber julegaven på nettet

  • Overvej, om tilbuddet er for godt til at være sandt. Er prisen fx mistænkeligt lav, eller er der sprogfejl og skæve priser?
  • Tjek, hvem der står bag netbutikken, og hvor netbutikken hører hjemme. Netbutikker i EU skal oplyse telefonnummer, mail, adresse og navn. Du kan også bruge CVR-registret, Dk-hostmaster.dk og Who.is til at tjekke, hvem der står bag netbutikken
  • Vær opmærksom på, om netbutikken ligger i et land inden for eller uden for EU. Hvis netbutikken ligger i et land uden for EU, kan du ikke være sikker på at have de samme rettigheder og klagemuligheder som inden for EU
  • Undersøg, hvilket land varen bliver sendt fra. Hvis varen sendes fra et land uden for EU, vil du ikke være beskyttet af EU’s produktsikkerhedsregler og kemiregler. Samtidig kan der også komme told og moms oven i prisen på varen
  • Sørg for at betale med betalingskort

Kilde: Nethandel #heltsikkert

Fakta om Nethandel #heltsikkert

På Nethandel #heltsikkert kan forbrugerne få flere gode råd til, hvordan de handler sikkert på nettet. Informationsindsatsen har hjemme på den offentlige forbrugerportal, forbrug.dk.

Bag Nethandel #heltsikkert står Det Kriminalpræventive Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Forbruger Europa, Forbrugerombudsmanden, Fødevarestyrelsen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Miljøstyrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Rigspolitiet, Sikkerhedsstyrelsen, Skattestyrelsen samt Toldstyrelsen.

Pressekontakt:

Kontakt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens pressesekretariat: 41 71 50 98

Kunne du bruge siden?


 brev1Få ny viden om forbrugerområdet
 - tilmeld dig vores nyhedsbrev

Facebook Gør som mere end 17.000 danskere
 - følg os på Facebook

Twitter
 Få aktuelle tips, råd og nyheder
 - deltag i debatten på Twitter

hammerSe afgørelser fra Forbrugerklagenævnet