Forbrugere vinder sager om falske mails

Denne pressemeddelelse er udsendt den 23. oktober 2019.

Et tilbud om to flybilletter til 80 kroner var for godt til, at to forbrugere kunne modstå det. Men det var også for godt til at være sandt, og flyselskabet havde intet med de falske mails at gøre.

De to forbrugere blev begge franarret mere end 17.000 kroner. Det Finansielle Ankenævn har nu afgjort, at de hver især kun hæfter for 375 kroner af misbruget.

Falske mails er et udbredt problem, og det kan være meget svært at gennemskue, om et godt tilbud dækker over snyd. Men sker det, at du ryger i fælden, behøver dine penge ikke være tabt,

siger forbrugerjuridisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Susanne Aamann.

I begge sager havde forbrugerne modtaget en mail med tilbud på to flybilletter til 80 kroner. Forbrugerne klikkede på linket og indtastede deres betalingsoplysninger på en hjemmeside. Efterfølgende fik de tilsendt en SMS-kode på deres telefon, som de også indtastede på hjemmesiden.

Begge banker har afvist at dække forbrugernes tab. Blandt andet har bankerne lagt vægt på, at forbrugerne havde indtastet SMS-koderne. I den ene sag havde forbrugeren ikke åbnet SMS’en, men blot skrevet koden ind, som hun kunne se på forsiden af sin telefon. Derfor så hun ikke, at der længere nede i SMS’en stod, at der blev trukket omkring 17.000 kroner.

Det finansielle ankenævn vurderede, at SMS-koderne havde været en del af misbruget og gav forbrugerne medhold i, at de alene hæftede for 375 kroner. 

Medmindre du har handlet uansvarligt eller selv udleveret din PIN-kode eller SMS-kode til andre, er du godt beskyttet, hvis dit betalingskort bliver misbrugt. I de to konkrete sager har ankenævnet vurderet, at forbrugerne alene hæftede for 375 kroner, fordi SMS-koderne var en del af misbruget,

siger Susanne Aamann og forsætter:

Et generelt råd er, at uanset hvor tillokkende et tilbud lyder, så klik aldrig på et link i en mail, hvis du bliver bedt om at give dine personlige oplysninger, fx dine betalingsoplysninger. Du risikerer, at dit betalingskort bliver misbrugt, eller at dine oplysninger bliver afluret.

Et andet godt råd til forbrugerne er, at de læser indholdet af den tilsendte SMS-kode og er opmærksomme på, hvilket beløb der bliver trukket fra deres konto.

På sikkerdigital.dk, som Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen står bag, kan du finde mere information om blandt andet falske webshops. Du kan blandt andet se en kort film om, hvordan det foregår, når svindlere bruger SMS-koder til at narre borgere i forbindelse med online køb.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik har 43 procent af befolkningen mellem 16 og 89 år oplevet at modtage falske mails, også kaldet phishing.

I oktober er det national cybersikkerhedsmåned i Danmark. Initiativet, som Digitaliseringsstyrelsen står bag, skal hjælpe til at løfte danskernes digitale sikkerhed.

Tre tips til at spotte et falskt tilbud

• Hvis tilbuddet kræver, at du sender dine personfølsomme oplysninger via mail eller SMS, kommer det ikke fra en troværdig kilde. Personfølsomme oplysninger kan for eksempel være bankkontonumre, personnummer eller kodeord.
• Fuptilbud har til tider stavefejl og er dårligt oversat til dansk.
• Hold øje med afsenderadressen i mailen eller webshoppens adresse. Hvis afsenderadressen ikke stemmer overens med afsenderens navn eller deres officielle hjemmeside, eller hvis adressen er lang og kompliceret, så er det sandsynligvis en utroværdig kilde.

Kilde: sikkerdigital.dk, som Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen står bag

Læs mere:

På Nethandel #heltsikkert kan du læse mere om, hvordan du undgår at blive snydt på nettet

På sikkerdigital.dk/etklik kan du teste dig selv og se, om du kan spotte de digitale fælder, fx falske webshops og mails, der forsøger at franarre dig dine informationer

Læs mere om national cybersikkerhedsmåned

Pressekontakt:

Kontakt pressesekretariatet i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på telefon 41 71 50 98.