Reklamer og spam

Phishing, falske sms'er og fupopkald

Falske mails, fupopkald og sms'er er typiske metoder, som svindlere benytter, når de vil lokke personlige oplysninger eller penge fra dig. Lær at forebygge phishing.

Phishing, falske sms'er og fupopkald

5 gode råd til at forebygge phishing

  • Hvis du ved, det er phishing, så slet straks mailen eller beskeden.
  • Hvis du er i tvivl, så tjek afsenders adresse/telefonnummer. Du kan eventuelt google det, og se om der kommer advarsler frem.
  • Kontakt virksomheden eller personen, der står som afsender, og hør, om de har sendt meddelelsen. Virksomheder vil gerne advares, hvis der er falske meddelelser i omløb med deres navn. Dine venner vil også gerne vide, hvis deres mailkonto er blevet hacket. Kontakt dem aldrig via den meddelelse, der kan være falsk, men brug dine normale kontaktoplysninger på dem.
  • Hvis der er et link, så kan du normalt køre musen hen over linket uden at klikke på musen. På den måde kan du se, om linket også linker til det, du tror, det gør.
  • Husk, at de fleste virksomheder, som har adgangskoder og lignende, normalt aldrig vil kontakte dig med en neutral mail eller sms, hvis der opstår problemer.

Læs mere om, hvordan du handler sikkert på nettet

Det er nummeret på din identitet. De fleste virksomheder kan ikke med loven i hånd forlange at få kundernes personnumre udleveret. Du skal derfor altid stoppe op, hvis en virksomhed beder om dit personnummer.

Spørg virksomheden om, hvad den skal bruge det til. Du kan eventuelt skrive xxxx i stedet for de sidste fire cifre i dit personnummer. I nogle få sammenhænge må virksomheder dog registrere kundernes personnumre. Det gælder fx banker og teleselskaber, hvor du kan skylde penge.

Dine kreditkortoplysninger er ikke i sig selv hemmelige. De står åbent på dit kreditkort, og enhver kan se dem. Men kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre er de oplysninger, der skal til for at handle på nettet. I Danmark har vi regler, der gør det muligt at få penge tilbage, hvis der er snydt med kortet på denne måde. Men det kan give dig en masse besvær, hvis nogen får fat i dine kreditkortoplysninger.

Disse koder er dit ”nøglebundt”, når du skal ind på dine forskellige konti. Det kan fx være netbank, mobilbetaling, iTunes, mobiltelefon, PayPal eller Verified by Visa. Du skal aldrig give dine koder til andre, og du skal kun bruge dem, når du selv logger ind på den aktuelle konto. Hvis du får mail om, at koden skal bekræftes eller opdateres, skal du heller ikke gøre det. Der er mange svindlere, der prøver at lokke adgangskoder ud af forbrugerne.

Det kan fx være lønseddel, kopi af pas, kopi af kørekort mm. Send aldrig dine private papirer til folk, du ikke kender, da de blandt andet indeholder dit personnummer.

Quiz om phishing

Tag quizzen