Regler for gebyrer

Virksomheden kan som udgangspunkt kun opkræve et gebyr hos en forbruger, hvis det fremgår af lovgivningen, eller hvis det er aftalt parterne imellem.

Der er kun få af de love, der regulerer forholdet mellem en forbruger og en erhvervsdrivende, der indeholder regler om gebyrer, så de fleste af de gebyrer, du støder på, vil være aftalte gebyrer.

Markedsføringsloven regulerer de gebyrer, du selv aftaler med virksomheden. Det gælder fx nye gebyrer i en løbende aftale, eller ændring af de gebyrer, du allerede har accepteret at betale. Aftaler om andre løbende betalinger er reguleret af nogle meget generelle regler i aftaleloven.

Er der ikke lovgivet om en bestemt slags gebyr, kan virksomheden som udgangspunkt selv bestemme, om han vil opkræve et gebyr. Han kan selv fastsætte gebyrets størrelse og hyppigheden, hvormed det opkræves.

Som forbruger skal du blot oplyses om mulige gebyrer, før du accepterer at indgå en aftale eller at købe en vare.

Et gebyr kan være aftalt på mange måder. Det kan fremgå af et aftalepapir, kontrakt eller lignende, som du og virksomheden sammen har udarbejdet, eller det kan fremgå af virksomhedens almindelige forretningsbetingelser eller standardaftalevilkår.

Selvom et gebyr er en del af aftalen, kan det godt være urimeligt at opkræve det under de aktuelle omstændigheder, eller gebyret kan være urimeligt højt.  Er gebyret urimeligt, kan aftalen ændres, så du alligevel ikke skal betale eller skal betale mindre.

Gebyrer som en del af en løbende aftale

En løbende aftale kan fx være en forsikringsaftale, en låneaftale, et mobilabonnement eller medlemskab af et fitnesscenter.

I en sådan aftale vil der ofte være aftalt nogle faste gebyrer som fx administrationsgebyr, opsigelsesgebyr, eller faktureringsgebyr.

Stigende gebyrer

Ønsker virksomheden at kunne ændre på disse gebyrer, fx at lade dem stige i takt med prisudviklingen, skal det fremgå af aftalen. Når der sker stigninger, skal du varsles om de nye takster.

Nye gebyrer

Ønsker virksomheden at indføje nye gebyrer, er der reelt tale om en ændring af aftalen.

En sådan aftaleændring skal varsles i så god tid, at du kan nå at komme ud af aftalen, hvis du ikke ønsker at indgå den nye aftale.

Større ændringer i en eksisterende aftale skal varsles tydeligt til den enkelte forbruger. Det er altså ikke nok, at virksomheden fx sætter en annonce i avisen eller lægger oplysningen ud på sin hjemmeside. 

Undtagelser

Opkræver virksomheden rykkergebyrer efter de gældende regler, hvis der betales for sent, behøver det ikke at fremgå af aftalen.

Gebyrer: Det skal du være opmærksom på

Kommer der nye gebyrer til eller væsentlige stigninger på de eksisterende, skal du have ret til at opsige aftalen, før de nye gebyrer træder i kraft.

Se Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning

Eksempler på gebyrer

  • Administrationsgebyrer (fx opsigelsesgebyr og leveringsgebyr) 

En lang række gebyrer kan over en kam kaldes administrationsgebyrer. I et enkeltstående køb er der ofte kun ganske få, fx ekspeditionsgebyr eller forsendelsesgebyr, mens der i løbende aftaler kan være mange hele aftaleforløbet igennem.

Oprettelsesgebyr, leveringsgebyr, flyttegebyr og opsigelsesgebyr er eksempler på administrationsgebyrer. Nogle administrationsgebyrer betales en gang for alle, andre skal betales løbende som en del af aftalen.

  • Adfærdsregulerende gebyrer (fx faktureringsgebyr)

Et ”adfærdsregulerende” gebyr har til formål at få forbrugeren til at ændre adfærd. Et typisk eksempel er et faktureringsgebyr, du kan blive pålagt, hvis du fx ønsker at betale med et giroindbetalingskort på posthuset eller i banken. Virksomheden foretrækker måske, at du betaler via Betalingsservice, og gebyret kan normalt undgås, hvis du tilmelder regningen til denne betalingsform.

Gebyrer af denne type vil ofte være indført for, at virksomheden kan få dækket nogle særlige omkostninger, der knytter sig til en bestemt adfærd, fx at administrere flere forskellige betalingsformer. En del virksomheder har sideløbende med faktureringsgebyret indført et betalingsgebyr, som skal betales, når man betaler via Betalingsservice. Kan gebyret ikke vælges fra, skal det som hovedregel indgå i oplysning om den samlede pris.

  • Selvforskyldte gebyrer (fx rykkergebyr og inkassogebyr)

Rykkergebyrer, inkassogebyrer og lignende er typiske selvforskyldte gebyrer. Det er gebyrer, der udløses, hvis du ikke overholder din del af aftalen.

Rykkergebyrer og inkassogebyrer kan opkræves efter lovens regler, selvom det ikke fremgår af aftalen, at denne type gebyrer kan opkræves.

Andre selvforskyldte gebyrer er fx udeblivelsesgebyr hos tandlægen, gebyr for at få lukket telefonen op efter forsinket betaling, gebyr for udstedelse af nyt medlemskort, når det gamle er blevet væk og lignende.

  • Gebyrer som betaling for en særlig ydelse

En række ”gebyrer” er ikke egentlige gebyrer, men skal snarere ses som betaling for en separat ydelse, som man selv vælger at bestille. Det kan fx være en kopi af et gammelt kontoudtog, du ønsker tilsendt, skift til et nyt telefonnummer eller en ekstra revision af din budgetkonto.

  • Overførte afgifter (fx tinglysningsafgift og moms)

En række betalinger er ikke gebyrer men egentlig en skat eller en afgift, som en offentlig myndighed har pålagt virksomheden at opkræve hos forbrugeren. Det kan fx være tinglysningsafgift. Moms er også en overført afgift.

Sidst opdateret 19.02.2018

Kunne du bruge siden?

Læs mere om gebyrer:


Hold dig opdateret
- abonnér på vores nyhedsbrev

Gør som mere end 15.000 danskere
- følg os på Facebook

Få aktuelle tips, råd og nyheder
- deltag i debatten på Twitter