Reklamer og spam

Skjult reklame

Det skal være tydeligt, når noget er en reklame. Ellers er det skjult reklame, og det er ulovligt. Du kan klage til Forbrugerombudsmanden over skjult reklame.

Skjult reklame

Hvornår er noget 'skjult reklame'?

Der vil være tale om skjult reklame, hvis en reklame ikke tydeligt fremstår som en reklame, men ligner noget andet, fx:

  • en journalistisk artikel
  • eller en personlig anbefaling i fx blogindlæg, videoer på nettet eller statusopdateringer på de sociale medier.

Det vigtigste er, at du ikke må være i tvivl om det, når du ser en reklame.

Opdag skjult reklame på blogs og sociale medier

Hvornår er der gjort tilstrækkeligt opmærksom på, at en reklame på sociale medier og blogs er reklame?

Ifølge Forbrugerombudsmanden vil en reklame fx være tilstrækkeligt markeret, hvis en af følgende markeringer står tydeligt i starten af teksten/på selve billedet/i starten af teksten, der er knyttet til billedet:

  • REKLAME
  • ANNONCE

Hent Forbrugerombudsmandens 'Gode råd til influenter om skjult reklame' (PDF)

Klag over skjult reklame

Er der en kommerciel hensigt med et blogindlæg, opslag på Instagram mv, skal du tydeligt gøres opmærksom på, at det er en reklame, når du læser eller ser budskabet.

Det kan være svært at gennemskue, hvornår du møder en skjult reklame. Mistænker du noget for at være skjult reklame, kan du klage til Forbrugerombudsmanden.

Både mediet/bloggeren og virksomheden bag produktet kan blive ansvarlig for reklamen. Det samme gælder mediebureauet, som står bag en annonce, eller bureauet, som har formidlet kontakt mellem en virksomhed og en blogger eller kendt person.

Gå til Forbrugerombudsmanden

Børn, unge og skjult reklame

Når det gælder børn og unge under 18 år, er der skærpede krav til, hvor tydeligt det skal fremgå, at der er tale om en reklame.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen står sammen med Forbrugerombudsmanden og Medierådet for Børn & Unge bag undervisningsmaterialet ”Social Star”, der skal lære folkeskolens 5., 6. og 7. klasser at gennemskue skjult reklame på sociale medier.

RELATERET INDHOLD PÅ FORBRUG.DK

Sidst opdateret 06.05.2021