Sådan handler du sikkert på nettet

De oplysninger, du skal kunne finde på en hjemmeside i et EU-land, er som minimum:

• Virksomhedens navn
• Virksomhedens fysiske adresse
• Mailadresse, postadresse, telefonnummer og lignende, som gør det muligt at komme i kontakt med virksomheden

Kan du ikke finde webshoppens kontaktoplysninger eller finde ud af, hvem der driver virksomheden? Så lad være med at købe noget på den hjemmeside. Det kan tyde på, at hjemmesiden ikke er seriøs.

Vær opmærksom, hvis der kun er en kontaktformular

Webshoppen må gerne have en kontaktformular på sin hjemmeside. Kontaktformularen må dog ikke stå i stedet for de lovpligtige kontaktoplysninger, fx mail, telefonnummer og adresse.

Hvis der kun er en kontaktformular, kan du få besvær med komme i kontakt med webshoppen. Det kan fx være, hvis der opstår problemer i forbindelse med købet, eller du senere skal klage over varen.

Øvrige oplysninger, du kan kigge efter på hjemmesiden:

• Er varen beskrevet tydeligt nok?
• Er der tydelige oplysninger om prisen?
• Er der tydelige oplysninger om salgs- og leveringsbetingelser?
• Hvad står der om fortrydelsesretten?
• Kan du se, hvor du kan klage, hvis der er fejl ved varen?
• Er det sikkert at betale med betalingskort?
• Er der oplysninger om virksomhedens persondatapolitik?

Læs også om de oplysninger, sælgeren skal give dig i forbindelse med en handel

Her kan du også tjekke webshoppen:

• CVR - Det Centrale Virksomhedsregister - som Erhvervsstyrelsen står bag. Dér kan du blandt andet finde adressen på webshoppen og dermed tjekke, om den stemmer overens med den adresse, der står på webshoppens hjemmeside. Du kan også se, om den er opløst eller under konkurs.
• Punktum.dk: Hvis det er en .dk-adresse, kan du se, hvem der har registreret domænenavnet
• Who.is: Hvis det ikke er en .dk-adresse, kan du se, hvem der har registreret domænenavnet

Besøg CVR-registret >>

Vær opmærksom på, hvem du handler med, hvis du køber varen via en såkaldt digital platform. Det kan fx være:

• Bookingsider, hvor du kan finde og bestille forskellige ydelser, fx fly og hotel
• Online markedspladser, hvor sælgere og købere kan mødes og handle

Platformene kan ligne webshops, men de fungerer blot som platforme, der formidler produkter på vegne af forskellige virksomheder og i nogle tilfælde også privatpersoner.

Hvis du handler via en online platform, kan det være svært at gennemskue, hvem du har købt varen af, og hvem du skal klage til, hvis der opstår problemer med varen, fx hvis den ikke bliver leveret, eller hvis der er fejl på den.

Hvis online platformen alene fungerer som formidler eller mellemled, skal det tydeligt fremgå, at den alene er formidler. Det skal også tydeligt fremgå, hvem du indgår aftalen om købet med.

Et godt råd er, at du altid både klager til online platformen og virksomheden, hvis der opstår et problem med varen.

Det kan desuden være en god idé at betale med et betalingskort, når du handler. Når du har betalt med betalingskort, fx Visa/Dankort, eller en betalingsapp på mobilen i forbindelse med fjernsalg, fx køb på nettet, kan banken måske tilbageføre dine penge, hvis sælgeren ikke leverer varen.

Hvis den egentlige sælger viser sig at være privatperson, så vil du ikke være dækket af de forbrugerbeskyttende regler.

Læs mere om køb af brugte varer

Du kan ikke regne med, at en webshop hører hjemme i det land, der er angivet i adressefeltet. Selvom der fx står .dk, kan butikken lige så godt høre hjemme i Kina, da alle kan købe danske domænenavne.

Hvis varen bliver sendt fra et land uden for EU, kan der komme told og moms oven i prisen.

• Er det en .dk-adresse, kan du se, hvem der har registreret domænenavnet på punktum.dk.
• Er det ikke en .dk-adresse, kan du se, hvem der har registreret domænenavnet på who.is.

Før du handler, kan det være en god idé at søge på virksomhedens navn på en søgemaskine. Hvis andre forbrugere har haft dårlige erfaringer med sælgeren, kan du ofte finde det beskrevet på nettet.

Stol ikke blindt på brugeranmeldelser

Mange brugeranmeldelser fortæller, om en webshop er speciel god at handle med, eller tilbyder en god service eller lignende. Det er ikke ensbetydende med, at webshoppen er kontrolleret, eller at butikken opfylder lovens krav til e-handelsbutikker. Derudover kan brugeranmeldelser nemt miste troværdighed, hvis de er manipulerede eller oprettet fra falske brugerprofiler.

Før du taster dine betalingskortoplysninger ind på hjemmesiden, så undersøg, om betalingen sker på en sikker side. Det kan du se, hvis http i adressefeltet bliver ændret til https, og der dukker en hængelås først i adresselinjen i browseren.

Handler du på en usikker hjemmeside, så vil dine data ikke være krypteret. Det betyder, at andre kan få adgang til dine kortoplysninger. Svindlere kan fx bruge dine kontooplysninger til at hæve penge, foretage overførsler eller andre køb, uden at du kan dokumentere over for din bank, at det ikke var dig, som foretog købene.

På sikkerdigital.dk som Digitaliseringsstyrelsen står bag, finder du flere tips til, hvordan du tjekker, at du betaler sikkert

Hvis du ikke sætter dig ind i webshoppens leveringsvilkår, risikerer du at hænge på en aftale, som du ikke kender rækkevidden af. Selvom du muligvis kan slippe ud af aftalen, hvis den indeholder urimelige vilkår, kan det blive besværligt at føre en sag.

Se især efter oplysninger om gebyrer, opsigelse, prisændringer, begrænsninger og lignende udtryk. Det er selvfølgelig bedst, hvis du læser leveringsvilkårene grundigt.

I Danmark er du som forbruger beskyttet, hvis du indgår en aftale, der senere viser sig at indeholde urimelige vilkår. Det kan fx være leveringsvilkår, der stiller dig ringere end de regler, der normalt gælder. Har du indgået en sådan aftale, kan de urimelige vilkår tilsidesættes. Det betyder, at de urimelige vilkår ikke skal gælde, eller at hele aftalen ophæves.

Det har betydning for dine rettigheder og klagemuligheder, hvis webshoppen ligger uden for EU.

Dine forbrugerrettigheder:

Hvis du handler med en webshop uden for EU, så vil det normalt være lovgivningen i webshoppens hjemland, der gælder. Hvis webshoppen markedsfører sig overfor danskere, fx hvis sproget er dansk og du kan betale i danske kroner, så vil du være beskyttet af de danske forbrugerbeskyttelsesregler. Det kan dog være svært at få dit krav igennem overfor en webshop, som ikke ligger i EU.

Dine klagemuligheder:

Du vil kunne anlægge sag ved de danske domstole, hvis webshoppen markedsfører sig over for danskere, fx hvis sproget er dansk, og du kan betale i danske kroner.
Markedsfører webshoppen sig ikke over for danskere, vil din klage normalt skulle behandles i webshoppens hjemland. I nogle tilfælde vil du dog kunne indbringe sagen for de danske domstole.

Læs mere om at handle på nettet uden for EU >>

Du skal som hovedregel betale told og dansk moms, hvis varen bliver sendt fra et land uden for EU. Du skal betale:

• Moms af første krone på alle varer, der er købt uden for EU. 
• Told af varer købt på nettet fra et land uden for EU, hvor den samlede pris overstiger 150 euro (1.150 danske kroner) før fragt.
• Transportørgebyr på alle forsendelser, som kommer ind i Danmark fra lande uden for EU. 
• Punktafgifter på bestemte varer som fx tobak, vin spiritus med flere.

Toldstyrelsen og Skattestyrelsen kan vejlede dig om told, moms og særlige afgifter i forbindelse med handel på nettet uden for EU.

Læs mere på toldst.dk >>

Når du køber brugte varer på nettet, afhænger dine rettigheder af, om du har købt varen i en webshop eller af en privatperson.

Har du købt den brugte vare på nettet af en privatperson, afhænger dine rettigheder af, hvad I har aftalt. Har I ikke aftalt noget, har du to års reklamationsret, men de forbrugerbeskyttende regler om fx 14 dages fortrydelsesret ved nethandel gælder ikke, medmindre I har aftalt det.

Har du købt en brugt vare i en webshop, har du to års reklamationsret, hvis varen har fejl, som webshoppen er ansvarlig for. Du har også 14 dage til at fortryde købet.

Læs mere om brugte varer >>

Når du handler på nettet, er det normalt sikrest at betale med et betalingskort, hvor du indtaster kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre, frem for at betale via fx en bankoverførsel.

Har du betalt med betalingskort, vil din bank (eller kortudsteder) i en række tilfælde kunne tilbageføre dine penge – også kaldet charge back. Det gælder, uanset om webshoppen ligger i eller uden for EU. Reglerne gælder også, hvis du har betalt med en betalingsapp, hvor den bagvedliggende betalingen til forretningen bliver gennemført som en korttransaktion.

Bemærk, at reglerne for charge back varierer fra kortmærke til kortmærke (Dankort, Visa, Mastercard). Tjek dine vilkår, som oplyst af din bank (eller kortudsteder) – oftest vil vilkår knyttet til de internationale kortmærker (Visa og Mastercard) dog være bedst.

Læs mere om charge back >>

Det er svært at tjekke, om den mobiloplader eller det stykke legetøj, du er ved at købe, er farligt.

I Danmark og EU er der særlige regler for produktsikkerhed. De samme regler gælder ikke nødvendigvis i lande uden for EU. Derfor er du som udgangspunkt bedre stillet ved at handle på webshops inden for EU. Et godt råd er: Tjek kontaktoplysningerne på webshoppen og se, hvor den hører hjemme.

Læs mere hos Sikkerhedsstyrelsen >>

Gratis prøvepakker, billetter, gavekort eller tilbud med store rabatter kan dække over skjulte abonnementer, hvor du hver måned får trukket penge for et abonnement, du ikke vidste, du indgik.

Undgå abonnementsfælder:

• Læs betingelser og vilkår for tilbuddet
• Vær varsom med at give dine betalingskortoplysninger og personlige oplysninger, fx mail
• Kig efter felter, der er krydset af på forhånd
• Undersøg, hvem der står bag hjemmesiden

Læs mere om abonnementsfælder >>

Medicin kan være farligt for dit helbred, hvis du køber den fra webshops, der ikke har tilladelse til at sælge medicinen.

Den kan være fremstillet ulovligt og indeholde stoffer, som ikke fremgår af pakningen, og i værste fald kan den være livsfarlig. Se derfor altid efter webshops med EU’s grønne logo, som viser, at webshoppen er godkendt af myndighederne til at sælge medicin.

Du skal kunne klikke på logoet og blive ført videre til hjemmesiden for den myndighed, som har godkendt webshoppen. Hvis du kan finde hjemmesiden på myndighedens liste over godkendte webshops, så kan du trygt handle din medicin på webshoppen.

Køber du medicin på nettet, skal du desuden være opmærksom på, at medicinen måske sendes fra udlandet. Der gælder særlige regler for indførsel af medicin fra udlandet. Hvis reglerne ikke overholdes, kan medicinen blive stoppet i tolden, og du risikerer at få en bøde.

Læs mere hos Lægemiddelstyrelsen >>

Vær opmærksom, hvis du køber kosttilskud på nettet, især hvis hjemmesiden er registreret i udlandet.

Produkterne kan indeholde farlige eller ulovlige stoffer, og de er ikke underlagt Fødevarestyrelsens kontrol.

Læs mere på altomkost.dk >>

Et kosttilskud må ikke markedsføres som, at det forebygger eller helbreder sygdomme.

Læs mere hos Fødevarestyrelsen >>

Hos Fødevarestyrelsen finder du også gode råd til at undgå fødevaresvindel >>

På nogle varer – som fx husholdningsprodukter, maling og lak – er der krav om, at produkterne skal have information om fare og mærkning.

Når du handler på nettet, skal de samme informationer være tilgængelige for dig, som når du handler i butikker. Er de ikke det, er du i din gode ret til at efterspørge dem.

Læs mere hos Miljøstyrelsen >>

Fupbutikker kan ligne helt almindelige webshops, men hvis man tjekker deres ’Om os-side’, er der sjældent mange oplysninger om virksomheden. Andre kendetegn er dårligt maskinoversat sprog og skæve priser.

Hvis du handler i en fupbutik, risikerer du fx at få tilsendt en kopivare eller slet ikke at få varen.

Få øje på fupbutikker:

• Tjek, om der er adresse, mail og telefonnummer
• Undersøg, hvordan du kommer i kontakt med webshoppen. Hvis den kun kan kontaktes via en kontaktformular, så lad være med at handle dér
• Kontakt din bank, hvis webshoppen ikke leverer varen, eller hvis du får en forkert vare

Læs mere hos Det Kriminalpræventive Råd >>

Kopier af mærkevarer kan være farlige, hvis producenterne bag bruger billige, sundhedsskadelige stoffer. Det kan være svært at skelne en kopi fra den ægte vare.

Tegn på, at sælgeren handler med kopivarer:

• Prisen på varen er mistænkelig lav
• Tegn på dårlig kvalitet (fx ujævne sømme i stof og læder)
• Webshoppens kontaktoplysninger er falske eller mangelfulde
• Betalingsmulighederne er mistænkelig

Læs mere om kopivarer

Læs mere på jegvælgerægte.dk >>

Et fuptilbud kan blive sendt på mail eller sms, eller det kan ligge på en hjemmeside, hvor du bliver lokket til at klikke på det.

Formålet er at lokke personlige oplysninger ud af dig, fx dine betalingsoplysninger og dine pinkoder.

De fleste virksomheder og offentlige myndigheder, som har adgangskoder og lignende, vil dog aldrig bede om dine personlige oplysninger via en neutral mail eller sms. Mistænker du, at mailen er et forsøg på phishing, så slet den straks.

Tegn på, at mailen eller sms'en er fup:

• Du bliver bedt om at give dine personlige oplysninger
• Afsenderadressen ser underlig ud
• Linket i mailen ser underligt ud

Læs mere om falske mails på sikkerdigital.dk >>

Læs mere om falske beskeder på sikkerdigital.dk >>

Du kan ved at sætte en kreditadvarsel på dit CPR-nummer mindske risikoen for, at dit navn bliver misbrugt til at optage et lån eller købe på afbetaling.

Læs mere på sikkerdigital.dk >>

App’en ”Mit Digitale Selvforsvar” yder forbrugere hjælp til at gennemskue fup og snyd på nettet. Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden står bag app’en og har ansvaret for dens indhold.

App’en ”Mit Digitale Selvforsvar” har blandt andet følgende funktioner:

• Advarer om aktuelle trusler som falske sms’er og mails, phishing-angreb, fupkonkurrencer og falske hjemmesider
  
  
• Involverer forbrugerne til at tippe hinanden
  
  
• Giver råd til forbrugere, der har været udsat for it-kriminalitet
  
  
• Giver redskaber til beskyttelse imod digitale trusler og fup på nettet
  
  
• Giver råd til at beskytte personlige oplysninger, når forbrugeren færdes på nettet
  
  
• Appen kan bruges på både Android- og iOS-mobiler og tablets.

Læs mere om app'en på Forbrugerrådet Tænks hjemmeside.

Cyberhotline for digital sikkerhed er til borgere, som ønsker vejledning om, hvordan de bliver mere digitalt sikre samt håndterer og forebygger digital svindel og cyberangreb. Som borger kan du få hjælp, hvis din identitet er blevet misbrugt. Digitaliseringsstyrelsen står bag.

Læs mere om cyberhotlinen på sikkerdigital.dk >>