Håndværkere - aftaler, tilbud og klager

Tjek eventuelt CVR-registret. I registret kan du fx ved at søge på virksomhedens navn finde yderligere oplysninger som fx adresse, ejere, regnskaber, antal ansatte mm.

Skal der være flere håndværksvirksomheder om opgaven, bliver det hurtigt uoverskueligt at træffe aftaler med hver af de enkelte mestre.

Derfor kan det måske betale sig at betale én mester for at være hovedentreprenør og dermed overordnet ansvarlig for byggeprojektet.

Herefter indgår hovedentreprenøren aftaler med de øvrige håndværksvirksomheder og koordinerer arbejdet. Det er nu hovedentreprenøren, der er ansvarlig for det samlede projekt, og det er ham, du skal gå til, hvis der opstår problemer.

Ved større arbejder kan du overveje en egentlig bygherrerådgivning, fx fra en rådgivende arkitekt, ingeniør eller anden byggerådgiver.

Det er en fordel for begge parter, at I indgår en skriftlig aftale. Selvom en mundtlig aftale er bindende, er det meget svært senere at bevise, hvad der blev aftalt, og det er lettere at undgå misforståelser, hvis jeres aftale er skrevet ned.

Når det gælder mindre håndværkerarbejder, indgår mange en mundtlig aftale med håndværkeren. Den skriftlige aftale betragtes ofte som mere besværlig, og du kan måske føle, at du virker nøjeregnende og mistroisk. Mange har måske samme oplevelse ved større og dyrere projekter – specielt hvis de kender håndværksvirksomheden og har tillid til den.

En risikovurdering må afgøre, om du vælger en mere usikker, mundtlig aftale eller en klar, skriftlig. Jo dyrere og mere kompliceret projektet er, og jo flere krav du stiller til fx tid, pris, materialer og anvendelighed, desto bedre vil det være at have sikkerhed i en skriftlig aftale. Det gælder både små og store opgaver.

Før I indgår aftalen, skal du huske at oplyse håndværksvirksomheden om alle forhold, der kan tænkes at have betydning for arbejdet, fx om der tidligere har været en vandskade.

I den skriftlige aftale bør I præcisere, hvad arbejdet omfatter, hvornår det forventes udført og afsluttet samt prisen. I kan med fordel udfylde den standardkontrakt, der kaldes ”AB-forbruger" - læs mere herunder.

En garantiordning kan få betydning, hvis håndværkeren ikke kan eller vil rette eventuelle fejl og mangler ved arbejdet, eller hvis håndværkeren går konkurs.

De fleste håndværksmestre vil, ud over at reklamere med hvilke typer opgaver de udfører, typisk også oplyse, om de er med i en garantiordning.

På garantiordningens hjemmeside kan du se, hvad ordningen indebærer, hvis der skulle opstå problemer. Og om håndværksvirksomheden rent faktisk er medlem af de ordninger, han reklamerer med.

Hyrer du som privatperson udenlandsk arbejdskraft til fx byggearbejde, skal virksomheden vise dig dokumentation for, at den er anmeldt i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Får du ikke denne dokumentation, skal du give besked til Arbejdstilsynet senest 3 dage efter, at arbejdet er gået i gang. Ellers kan du risikere en bøde på 10.000 kr.  

Læs mere om RUT

Ønsker du at deltage som “medbygger”, skal du være opmærksom på, at der kan opstå store bevismæssige problemer, hvis der viser sig at være fejl ved arbejdet. Dels kan det være svært at bevise, hvem der er skyld i fejlen – om det er dig eller virksomheden. Derudover kan du få svært ved at bevise, at du har lidt et tab.

Vær desuden opmærksom på, at ”medbyg” er undtaget fra byggeskadeforsikringspligten, der gælder ved etablering af helt nye boliger. Det betyder, at det arbejde, du selv udfører i forbindelse med opførelsen af den nye bolig, ikke er dækket af forsikringen.

Et tilbud kan enten være et samlet tilbud for hele arbejdet eller et detaljeret tilbud, hvor de enkelte poster er prissat hver for sig. I kan også aftale en timepris eller en fast pris på de enkelte opgaver.

Tilbuddet dækker kun de arbejder og leverancer, der udtrykkeligt er nævnt i tilbuddet. Beskriv derfor opgaven grundigt. Håndværksvirksomheden skal have alle relevante oplysninger. Håndværkeren  har ret til at undersøge forholdene nærmere, og det vil ofte være nødvendigt.

Når du får tilbuddet, så gå det grundigt igennem, og tjek, at alt er med. 

Husk på, at et tilbud er bindende. Det betyder, at håndværksvirksomheden står inde for, at han kan udføre det beskrevne arbejde til den pris og tid, der står i tilbuddet. Der kan dog opstå uforudsete problemer, som kan gøre den endelige pris højere.

Husk på, at et tilbud også er bindende for dig, og at du som udgangspunkt er bundet til aftalen, når du har takket ja.

Nogle håndværksvirksomheder vil sende en ordrebekræftelse, specielt hvis der er afgivet et mundtligt tilbud. Hvis du får en ordrebekræftelse, er det vigtigt at læse den grundigt igennem for at se, om den stemmer overens med det, I har aftalt. 

Er der forskel på tilbuddet og ordrebekræftelsen, skal du omgående kontakte håndværksvirksomheden og få tilsendt en ny ordrebekræftelse. Gør du ikke opmærksom på fejlen, er det ordrebekræftelsen, der gælder. Et tilbud gælder ikke til evig tid. Du skal derfor være opmærksom på, at et tilbud kan bortfalde, hvis du er for længe om at acceptere det.

Husk at gemme tilbuddet

Husk at gemme dokumentationen, fx tilbuddet, når du har indgået en aftale med en håndværker. Du skal bruge den, hvis der senere opstår problemer.

Ved håndværksarbejder, hvor aftalen er baseret på AB-Forbruger, er forældelsesfristen 3 år, fra manglen blev opdaget eller burde være opdaget. Det gælder også ved aftaler, hvor der ikke er aftalt bestemte aftalevilkår. Du kan dog højst klage i 10 år, efter at arbejdet blev afleveret. Det er derfor en god idé at gemme al dokumentation i mindst 10 år, når du har indgået en aftale med en håndværker.

Gem selve aftalegrundlaget/tilbuddet, tag en kopi af alle fakturaer, og gem dokumentation for betalingen i form af kontoudtog/bankkvitteringer.

Skifter du bank, er det vigtigt, at du får dokumentationen med over i den nye bank, eller at du evt. gemmer den i papirformat.

• Gør dig klart, hvad du ønsker

For at undgå misforståelser er det vigtigt, at du først og fremmest gør dig helt klart, hvad det er, du ønsker, før du indhenter tilbud.

Du kan med fordel lave en meget grundig beskrivelse af opgaven. Oplys fx, hvilke fliser, armaturer, gulvbrædder og andet du ønsker. Find materialerne på nettet, eller besøg byggeudstillinger, byggemarkeder og lignende.

Når du har fundet de fliser eller de armaturer, du ønsker, så skriv producentens navn og varenummer ind i opgavebeskrivelsen. På den måde sikrer du dig, at det er lige præcis de materialer, du ønsker, der indgår i tilbuddet. Du sikrer dig samtidig, at du kan sammenligne tilbud fra forskellige håndværksmestre, og at forskellen på tilbuddene ikke skyldes, at den ene håndværker vælger billigere materialer end den anden, og som det senere viser sig, at du ikke bryder dig om.

Har du andre krav, fx til hvornår arbejdet skal være færdigt, bør du også skrive det ind i beskrivelsen.

• Indhent flere tilbud fx på nettet

Hvis du indhenter flere tilbud, kan du sammenligne priser og opgavebeskrivelser. Du må i princippet indhente lige så mange tilbud, du vil. Men samtidig medfører det omkostninger for håndværkeren at udforme tilbud. Nogle håndværkere tager et beløb for at afgive et tilbud. Det skal være aftalt med dig på forhånd. Spørg til prisen, inden du indhenter et tilbud. Spørg desuden ind til de enkelte dele i aftalen, hvis du er i tvivl om, hvad prisen dækker.

• Brug evt. håndværkerens viden og erfaring

Du kan også vælge at bruge håndværkerens viden og erfaring og bede håndværkeren foreslå, hvordan du får den bedste løsning. Der er, som nævnt ovenfor, fordele ved på forhånd at lave en grundig beskrivelse af opgaven. Hvis du ikke på forhånd fastlægger opgaven meget præcist, kan håndværkeren dog modsat få mulighed for at foreslå en løsning, du måske slet ikke selv havde tænkt over, og som måske er bedre og/eller billigere.

Et overslag er en anslået cirkapris. Du kan dog forvente, at håndværkeren som kyndig fagmand rammer nogenlunde tæt på den endelige pris. Der er grænser for, hvor meget prisen må flytte sig i forhold til overslaget, men det vil afhænge af den konkrete sag.

Når du accepterer et overslag, bliver der reelt arbejdet efter regning. I nogle tilfælde kan det være til din fordel, hvis opgaven er hurtigere at løse end forventet. Men hvis arbejdet uventet bliver dyrere, fx pga. uforudsete vanskeligheder, skal du som udgangspunkt betale. Håndværksvirksomheden skal dog altid informere dig, hvis han kan se, at den endelige pris kommer til at afvige meget fra overslaget.

Har du kun fået et prisoverslag og ikke et egentligt tilbud, skal du altså som hovedregel betale håndværkeren det, som forlanges, også selvom det er mere end overslaget. Det gælder, så længe prisen ikke er urimelig i forhold til det udførte arbejde.

Har håndværkeren begået en fejl og må lave arbejdet om, skal du dog ikke betale for det.

Har I aftalt en maksimumpris, må håndværksvirksomheden ikke overskride den uden at få din accept af, at arbejdet bliver dyrere end maksimumprisen. Er det en mindre opgave, hvor du ikke indhenter tilbud, kan du få en maksimumpris. Så undgår du at få en uventet stor regning.

Få oplyst på forhånd, hvad en svend og en lærling koster i timen.

Mange håndværkere fastsætter prisen for et arbejde ud fra tids- og materialeforbruget. Du skal så betale den pris, håndværkeren forlanger. Prisen skal være rimelig i forhold til det udførte arbejde.

Ved køb af varer eller ydelser skal prisen, der oplyses til almindelige forbrugere, altid være inklusive moms.

Du kan spare penge ved at forhandle om prisen. Måske kan du betale en lavere pris fx ved at få rabat på nogle af byggematerialerne eller give håndværkeren en lidt længere tidsfrist. Eller du kan få en bedre aftale for de samme penge, fx ved at der indgår en eller flere ekstra serviceydelser.

Indhenter du flere tilbud, kan du henvise til andres priser, når du forhandler. Måske er nogle af delene i tilbuddet billigere hos andre håndværkere. Kan du få det til samme pris?

Du og håndværksvirksomheden kan blive uenige om prisen for alle dele af arbejdet. Meget ofte drejer det sig om den medgåede arbejdstid, betaling for en lærling og om moms.

Når der arbejdes efter timebetaling, vil mange forbrugere holde øje med, hvor lang tid håndværkeren bruger på arbejdet.

Nogle forbrugere tæller kun den tid, de rent faktisk ser håndværkeren, og glemmer, at de også skal betale for den tid, håndværkeren eventuelt bruger på værkstedet, kørsel, bortkørsel af affald og lignende.

Opstår der strid om antallet af arbejdstimer, må et ankenævn eller anden uvildig instans afgøre, om timeforbruget er rimeligt.

Du behøver ikke at være utilfreds med, at håndværkeren har en lærling med, selvom lærlingen selvfølgelig også skal betales. Her skal du huske, at det arbejde, lærlingen udfører, ellers skulle laves af svenden til den højere timebetaling. Selv en helt ung lærling kan gå til hånde, hente ting, rydde op og lignende, som kan spare svenden arbejde.

Som hovedregel skal du først betale for håndværksarbejdet, når det er udført. I nogle tilfælde vil det dog være rimeligt at betale for dele af byggeriet undervejs.

Bliver du bedt om at betale forud, kan du enten prøve at finde en anden håndværksvirksomhed, der ikke forlanger forudbetaling, eller du kan tilbyde at stille en bankgaranti eller anden form for sikkerhedsstillelse. En bankgaranti sikrer dig mod at miste pengene, hvis firmaet går konkurs, før arbejdet er færdigt, og det giver samtidig firmaet sikkerhed for, at du er i stand til at betale for arbejdet.

Der kan være tilfælde, hvor det vil være rimeligt, at betalingen falder i rater efterhånden, som byggeriet skrider frem, fx ved store entrepriser, så du betaler for arbejdet i takt med, at det færdiggøres. Du skal aldrig betale mere, end hvad der præsenterer byggeriets værdi på et givent tidspunkt.

Har du stillet en bankgaranti, er det vigtigt, at det kun er dig, der kan udløse betalingen, så du har mulighed for at tjekke, at håndværkerne er nået så langt som aftalt, før der udbetales en rate.

Det er især i forbindelse med lidt større byggearbejder, nyt køkken, nyt badeværelse og lignende, at en bankgaranti vil være en god ide. Tal med banken om, hvordan man gør, hvilken form for sikkerhedsstillelse der er mest hensigtsmæssig, hvad det koster, og hvem og hvad der kan udløse betalingen.

Går en håndværker konkurs, mens håndværkeren arbejder for dig, skal du altid anmelde dit krav til konkursboet.

Er håndværkeren medlem af en garantiordning med konkursdækning, kan du indgive en klagesag til det ankenævn, håndværkeren var medlem af. Får du medhold i ankenævnet, kan du sende din sag til garantiordningen.

Du skal være opmærksom på, at en garantiordning formodentlig ikke vil dække ikke-udført arbejde. Det er kun reelle tab på mangler ved det udførte arbejde, der er omfattet. Det er således en rigtig god idé at læse vedtægterne for den garantiordning, man mener at have et krav hos.

Bliver din bolig bygget af en professionel bygherre, fx en totalentreprenør, skal totalentreprenøren sørge for, at der bliver tegnet en byggeskadeforsikring.

Med en obligatorisk byggeskadeforsikring i hånden er du bedre stillet, hvis der opstår væsentlige byggeskader på din bolig, efter du er flyttet ind. Det er nemlig forsikringsselskabet, der sørger for, at entreprenøren udbedrer dækningsberettigede byggeskader. Er entreprenøren gået konkurs, får du i stedet udbetalt erstatning fra forsikringsselskabet. Du slipper altså for at skulle diskutere med håndværkerne om, hvem der skal udbedre skaden. En byggeskadeforsikring gælder i 10 år.

Det kan være relevant for dig at tegne en entrepriseforsikring, når du går i gang med et større byggeprojekt, fx bygger nyt, bygger til eller bygger om.

Forsikringen dækker typisk skader på bygningen, der opstår i forbindelse med byggeriet.

Der gælder forskellige klagefrister afhængig af aftalen, og hvad du vil klage over.

Forældelsesregler:

• Ved håndværksarbejder, hvor AB-Forbruger er aftalt, eller der ikke er aftalt bestemte aftalevilkår, er forældelsesfristen 3 år, fra manglen blev opdaget eller burde være opdaget. Du kan dog højst klage i 10 år efter arbejdets aflevering. Det gælder som udgangspunkt alle håndværkerens ydelser: Arbejdets udførelse, byggematerialer og køb af løsøre – hårde hvidevarer, lamper og lignende - der indgår i arbejdet. De 3 års forældelsesfrist gælder i tilfælde, hvor håndværkerens aftale anses for at være hovedydelsen, og indkøb og installation af løsøre anses for at være en biydelse.

Får du fx installeret et nyt køkken, og køber og installerer håndværkeren alle hårde hvidevarer, vil den samlede ydelse, altså også hvidevarerne, som udgangspunkt være omfattet af forældelsesreglerne.

• For byggematerialer, som du selv køber, er klagefristen 3 år, fra manglen blev opdaget - eller burde være opdaget. Dog højst 10 år for skjulte fejl. Fristen løber, fra forbrugeren får materialerne leveret. Dette gælder, medmindre fx producenten har givet en længerevarende garanti.

Købelovens reklamationsret:

• Køber du fx en opvaskemaskine og beder sælgeren om at installere den, vil både køb og installation opfattes som et køb, der er omfattet af købelovens toårige reklamationsfrist. Her anses købet af maskinen for at være hovedydelsen, hvorimod installationen anses for at være en biydelse,
• For løsørekøb, fx hårde hvidevarer, lamper, sanitet og lignende, som du selv køber, gælder købelovens toårige reklamationsret. Det gælder, medmindre fx producenten har givet en længerevarende garanti.

Bliver problemet ikke løst, kan du klage til et af de 3 relevante ankenævn. Når du klager til et ankenævn, er det vigtigt, at du kan dokumentere, at du allerede har klaget til håndværkeren eller firmaet. Ankenævnet vil normalt afvise din sag, hvis du ikke først har prøvet at klage til håndværkeren.

Der er 3 ankenævn inden for byggeri og håndværk. Her kan du klage over en håndværker, men først efter du har klaget til håndværkeren eller firmaet.

Hvilket af de 3 ankenævn, du skal klage til, afhænger af hvilken brancheforening, håndværkeren er tilknyttet:

• Er håndværkeren medlem af DI Dansk Byggeri, kan du klage til Byggeriets Ankenævn
• Er håndværkeren medlem af Danske Malermestre, Dansk Håndværk, Danske Anlægsgartnere eller Kristelig Arbejdsgiverforening, kan du klage til Håndværkets Ankenævn
• Er håndværkeren medlem af TEKNIQ Arbejdsgiverne, kan du klage til Ankenævnet for Tekniske Installationer

Er håndværkeren ikke medlem af en brancheforening, gælder følgende:

• Klager over fx nybygnings-, ombygnings-, tilbygnings- og reparationsarbejder vedrørende murer-, tømrer-, snedker-, kloak-, maler- og anlægsgartnerarbejder samt klager over leverancer af vinduer og yderdøre behandles af Byggeriets Ankenævn og Håndværkets Ankenævn
• Klager over vvs-arbejde behandles af Ankenævnet for Tekniske Installationer og Håndværkets Ankenævn
• Klager over el-arbejde behandles af Ankenævnet for Tekniske Installationer