Snyd på nettet

Langt de meste nethandel går godt, men der er snyd, fup og bedrag på nettet. Her er enkle råd, så du kan undgå de værste fælder

 

Tjek hvem der står bag hjemmesiden, før du handler. Sæt ikke flueben i blinde, men læs betingelser og leveringsvilkår. Og vær varsom med dine personlige oplysninger. Følger du de tre råd er du nået langt i forholdt til at undgå at blive snydt og fuppet, når du handler på nettet.

Tjek hvem du handler med

  • Hvis du ikke kan finde oplysninger om, hvem der står bag hjemmesiden, så overvej, om du overhovedet ønsker at handle med en, du ikke ved, hvem er. Og hvis du kun kan finde en mailadresse eller en kontaktformular, så kan det være vanskeligt at finde sælgeren, hvis du senere vil klage over varen. Hjemmesider i et EU-land skal indeholde oplysninger om virksomhedens navn, fysiske adresse samt mailadresse, postadresse, telefonnummer o.lign. som gør det muligt at komme i kontakt med virksomheden.

  • Stol ikke på, at www.xxx.dk er en webadresse til en dansk butik. En butik hører ikke altid hjemme i det land, der er angivet i adressefeltet. Er det en ”.dk-adresse”, så kan du se, hvem der har registreret domænenavnet på DK Hostmaster. Er det ikke en ”.dk-adresse”, kan du se, hvem der har registreret domænenavnet på who.is.

  • Hvis du vil handle hos en dansk virksomhed, kan du tjekke CVR-registret. I registret kan du fx ved at søge på virksomhedens navn finde oplysninger om, hvor virksomheden hører hjemme, og om den er opløst eller under konkurs.

  • Tjek hjemmesiden på nettet. Før du handler, kan det være en god idé at søge på virksomhedens navn på en søgemaskine og se, hvad der dukker op.

  • Brug brugeranmeldelser varsomt. Der findes hjemmesider, hvor kunder kan vurdere en virksomhed. De kan være fine, men vær opmærksom på, hvor mange der har vurderet virksomheden, og at der ikke altid er kontrol med det, der bliver skrevet.

  • Tjek at netbutikken har et sikkert betalingssystem. Før du taster dine betalingskortoplysninger ind på hjemmesiden, skal du tjekke, om du er på en sikker side. Det kan du se, hvis http i adressefeltet bliver ændret til https, og der dukker en hængelås op i browseren.

Læs leveringsvilkår

Læser du leveringsvilkår? Eller sætter du bare et “flueben” i boksen, når du køber noget på nettet? Hvis du ikke sætter dig ind i netbutikkens leveringsvilkår, risikerer du at hænge på aftaler, som du ikke kender rækkevidden af. Selvom du muligvis kan slippe ud af aftalen, hvis den indeholder urimelige vilkår, kan det blive besværligt at føre en sag.

Nogle leveringsvilkår er skrevet meget langt og er måske med meget små bogstaver. Sproget kan også være knudret og svært at forstå. Alligevel er det en rigtig god ide lige at kigge dem igennem. Se især efter oplysninger om gebyrer, opsigelse, prisændringer, begrænsninger og lignende udtryk. Det er selvfølgelig bedst, hvis du sætter dig ned og læser leveringsvilkårene grundigt igennem.

I Danmark er du som forbruger beskyttet, hvis du indgår en aftale, der senere viser sig at indeholde urimelige vilkår. Det kan fx være leveringsvilkår, der stiller dig ringere end de regler, der normalt gælder. Har du indgået en sådan aftale, kan de urimelige vilkår tilsidesættes. Det betyder, at de urimelige vilkår ikke skal gælde, eller at hele aftalen ophæves.

Pas på dine personlige oplysninger

Pas altid godt på dine personlige oplysninger. De kan blive misbrugt, hvis de ender i hænderne på de forkerte. Du kan risikere, at der bliver hævet penge på din konto, eller at din identitet bliver stjålet, fx at tyven optager lån i dit navn. Dine personlige oplysninger er fx dit personnummer, dine kreditkortoplysninger, dine pinkoder og adgangskoder.

  • Personnummer
    Det er nummeret på din identitet. De fleste virksomheder kan ikke med loven i hånd forlange at få kundernes personnumre udleveret. Du skal derfor altid stoppe op, hvis en virksomhed beder om dit personnummer.

    Spørg virksomheden om, hvad den skal bruge det til. Du kan eventuelt skrive xxxx i stedet for de sidste fire cifre i dit personnummer. I nogle få sammenhænge må virksomheder dog registrere kundernes personnumre. Det gælder fx banker og teleselskaber, hvor du kan skylde penge.

  • Kreditkortoplysninger
    Dine kreditkortoplysninger er ikke i sig selv hemmelige. De står åbent på dit kreditkort, og enhver kan se dem. Men kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre er de oplysninger, der skal til for at handle på nettet. I Danmark har vi regler, der gør det muligt at få penge tilbage, hvis der er snydt med kortet på denne måde. Men det kan give dig en masse besvær, hvis nogen får fat i dine kreditkortoplysninger.

  • Pinkoder og adgangskoder
    Disse koder er dit ”nøglebundt”, når du skal ind på dine forskellige konti. Det kan fx være netbank, mobilbetaling, iTunes, mobiltelefon, PayPal eller Verified by Visa. Du skal aldrig give dine koder til andre, og du skal kun bruge dem, når du selv logger ind på den aktuelle konto. Hvis du får mail om, at koden skal bekræftes eller opdateres, skal du heller ikke gøre det. Der er mange svindlere, der prøver at lokke adgangskoder ud af forbrugerne.

  • Private dokumenter
    Det kan fx være lønseddel, kopi af pas, kopi af kørekort mm. Send aldrig dine private papirer til folk, du ikke kender, da de blandt andet indeholder dit personnummer.

Snydt på nettet? Sådan kommer du fri

Det kan kræve sin mand eller kvinde at komme ud af en dårlig aftale eller et dårligt køb på nettet. Men fortvivl ikke, der er hjælp at hente.

Når du opdager, at du er kommet i klemme i en eller anden aftale, skal du med det samme begynde at gemme alt, hvad du modtager og alt hvad du selv sender af sted. Sørg for at det hele foregår skriftligt. Det stiller dig bedre, hvis du ikke kan løse problemet selv.

Bedst er det selvfølgelig, hvis du allerede tager en kopi af det, der beskriver aftalen, når du køber noget, siger ja til noget eller deltager i en konkurrence. Du kan printe skærmbilledet, tage et screendump, fotografere skærmbilledet eller noget fjerde, blot du har det.

Hvis du er blevet udsat for kriminalitet, er det en sag for politiet. Det kan fx være salg af hælervarer.

Ud af abonnement:

Hvis du med åbne øjne har tegnet et abonnement, men nu er træt af det, er der ikke så meget at gøre. Du må opsige abonnementet efter reglerne i aftalen.

Hvis en sælger hævder, at du har tegnet et abonnement på nettet, har du fortrydelsesret i 14 dage, fra du modtager den første forsendelse. Du kan benytte din fortrydelsesret og dermed komme ud af sagen.

Hvis du derimod ikke aner, hvor og hvornår abonnementet skulle være bestilt, må du straks protestere til sælgeren. Du kan være havnet i en abonnementsfælde, som du kan læse mere om ved at klikke på linket nederst på siden.

Fri af trusler om inkasso

Lad dig ikke skræmme af trusler om inkasso og kreditregistreringsbureauer. En sælger må ikke overgive en sag til inkasso, hvis du nægter at skylde pengene. I stedet må sælgeren gå til domstolene med sit krav. Et kreditregistreringsbureau må ikke registrere dig, før det er afklaret, at du faktisk skylder pengene.

Klag altid skriftligt, hvis du får breve fra inkassobureauer eller kreditregistreringsfirmaer. Oplys, at du ikke mener, at du skylder pengene. Hvis du ikke reagerer på brevene, kører sagerne videre, og du risikerer at blive registreret som dårlig betaler.

Fri af urimelige leveringsvilkår

Hvis du har indgået en aftale, der viser sig at bygge på urimelige leveringsvilkår, har du flere muligheder for at klage. Klag så hurtigt som muligt og klag skriftligt, så du senere kan dokumentere, at du klagede hurtigt.

Du skal altid forsøge at løse problemet først med sælgeren. Hvis I ikke kan blive enige, så har du flere muligheder for at gå videre med din klage.

Er varen købt hos en netbutik, der er etableret i Danmark, kan du klage til Center for Klageløsning. Det kræver dog, at varen har kostet minimum 1.000 kroner eller minimum 650 kroner, hvis der er tale om tøj og sko.

Er netbutikken ikke etableret i Danmark, men markedsfører den sig over for danskere, er du stadig beskyttet af de danske forbrugerregler, men du kan ikke klage til Center for Klageløsning. I det tilfælde kan du i stedet anlægge en sag ved domstolene.

Hvis varen er købt i en netbutik, som har hjemme i et EU-land, Island eller Norge, kan Forbruger Europa hjælpe dig. Forbruger Europa er en del af et europæisk netværk (European Consumer Centres Network) Netværket er finansieret af EU-Kommissionen og de nationale forbrugermyndigheder.

Hvis varen er købt i en netbutik uden for EU, kan du forsøge at indberette din klage på portalen Econsumer.gov.

App advarer mod fup på nettet

Forbrugere kan via app’en ”Mit Digitale Selvforsvar” få hjælp til at gennemskue fup og snyd på nettet. Forbrugerrådet Tænk, Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag app’en.

App’en ”Mit Digitale Selvforsvar” har blandt andet følgende funktioner:

Advarer om aktuelle trusler som falske sms’er og mails, phishing-angreb, fupkonkurrencer og falske hjemmesider

Involverer forbrugerne til at tippe hinanden

  • Giver råd til forbrugere, der har været udsat for it-kriminalitet

  • Giver redskaber til beskyttelse imod digitale trusler og fup på nettet

  • Giver råd til at beskytte personlige oplysninger, når forbrugeren færdes på nettet

Appen kan bruges på både Android- og iOS-mobiler og tablets.

Læs mere om app'en på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside.

ARTIKLER:

ANDRE EMNER:


Hold dig opdateret
- abonnér på vores nyhedsbrev

Gør som mere end 15.000 danskere
- følg os på Facebook

Få aktuelle tips, råd og nyheder
- deltag i debatten på Twitter