Skip navigation

Online fælder

Spørgeskemaer, konkurrencer på nettet og gode tilbud kan være lokkemad, så du uden at ane det har fået et abonnement eller åbnet for spam.

abonnementsfælder

Når du deltager i en konkurrence på nettet, ser en reklame for et godt tilbud eller udfylder et spørgeskema, hvor du som tak kan modtage en gave, så læs altid det med småt.

Du skal især være varsom, hvis du for eksempel selv skal betale fragten eller betale et lille symbolsk beløb, så du skal give dine betalingskortoplysninger. Du skal også være opmærksom på, om købet af varen til den lovede pris er betinget af, at du tilmelder dig et løbende abonnement.

Hvis du ikke læser det med småt, risikerer du uden at vide det at have tegnet et abonnement, hvor der måned efter måned trækkes flere hundrede kroner på din konto. Selve abonnementet kan for eksempel være for brug af en hjemmeside, som du aldrig ser og derfor ikke ved, du er begyndt at abonnere på. Abonnementet kan også være et løbende betalingsabonnement hos en såkaldt medlemsklub.

Du kan også risikere, at du giver tilladelse til, at virksomheden må sende dig reklamemails ikke bare fra virksomheden selv, men også fra dets mange samarbejdspartnere og sponsorer.

På Nethandel #heltsikkert kan du læse mere om, hvordan du undgår snyd på nettet

Sådan lokker de dig i fælden

Du vil ofte møde de digitale fælder på de sociale medier og i reklamer på nettet. Det, der umiddelbart synes troværdigt, er måske et forsøg på at få din accept af at tegne et abonnement eller sige tak til elektroniske reklamer.

Typisk bruger bagmændene følgende redskaber til at lokke dig i fælden:

  • De tilbyder et produkt gratis
  • De tilbyder et produkt med rabat
  • De fortæller os, at rigtig mange af vores venner har produktet
  • De skriver, at tilbuddet kun gælder i dag, fx "Du skal skynde dig at købe det her" eller "Vi har kun 100 af de her"
  • De bruger kendte firmanavne for at få deres markedsføring til at fremstå troværdig. For eksempel kan præmien i konkurrencen på nettet være fra et velkendt firma med et godt renommé

Undgå at gå i fælden

Du kan selv gøre en del for at undgå at havne i fælderne:

  • Spørg dig selv

Hvad får virksomheden ud af det her, hvis de vil give mig et dyrt produkt gratis eller til en lav pris eller indkøbspris? 

  • Læs betingelser og vilkår – også det med småt

Der kan fx stå, at du for at deltage i konkurrencen på nettet eller for at få produktet til den lave pris skal tegne et løbende betalingsabonnement. Gør op med dig selv, om du ønsker det.

  • Vær særlig varsom ved krav om betaling

Virksomhederne bag fælderne kan fx skrive, at produktet er gratis, men at du skal betale det, det koster at sende produktet til dig – altså, du skal udfylde, hvor du bor, din mailadresse, dine betalingsoplysninger mm. Hvis du skal betale for fx fragt eller et symbolsk beløb, så tjek, om der et andet sted på siden står, at du tegner et abonnement. Vær også opmærksom på, om købet af produktet til den markedsførte pris er betinget af, at du tilmelder dig et løbende betalingsabonnement. Det fremgår ikke altid tydeligt. Vær generelt altid forsigtig med at give dine betalingskortoplysninger, hvis du ikke er tryg ved, hvad de præcis skal bruges til. Du risikerer at give modtageren mulighed for at trække penge fra din konto igen og igen.

  • Vær opmærksom på, om der følger et abonnement med køb af produktet

I nogle netbutikker kan der følge et abonnement med, hvis du køber man et produkt til lave priser eller indkøbspriser. Vær opmærksom på det

  • Personlige oplysninger kan både bruges og misbruges

Mailadresse åbner mulighed for spam, fysisk adresse åbner for at få tilsendt pakker, breve og regninger, oplysninger om dine interesser og forbrugsvaner åbner for målrettet reklame.

  • Tjek felter, som er krydset af på forhånd

Det kan være, at du siger ja til at modtage reklamemails eller til, at virksomheden må videregive dine personlige oplysninger til sine mange samarbejdspartnere og sponsorer, som så kan sende dig reklamemails.

  • Tjek, hvem der står bag hjemmesiden

Det kan du tjekke på DK Hostmaster. Det gør du ved at søge på domænenavnet (URL’en) i et felt på DK Hostmasters hjemmeside. Tjek også gerne i CVR-registret, om firmaet eksisterer. Hvis hjemmesiden ikke er dansk, kan du tjekke den på who.is.

  • Opret gerne en alternativ mailadresse

Den kan du altid bruge, hvis du frygter at modtage spam til gengæld. Så undgår du, at de uønskede reklamemails havner i din private mailboks.

  • Tag screendumps

Hvis du har en mistanke om, at det her kan være for godt til at være sandt, så er det det sikkert. Hvis du alligevel vil deltage, så sørg for at tage screendumps af siden. Du kan også printe eller fotografere den, blot du har noget dokumentation for, hvordan den så ud. Det vil stille dig stærkere i et eventuelt sagsforløb.

  • Anskaf et effektivt spamfilter

Undlad at klikke på links i de spammails, du får, eller endnu bedre undlad at åbne dem – slet dem med det samme – svar ikke på dem.

  • Tjek jævnligt dit kontoudtog

Ofte – men ikke altid - vil abonnementerne vise sig med månedlige hævninger på fx 89 kroner, 129 kroner eller 299 kroner.

Særligt om konkurrencer på de sociale medier

Forbrugerombudsmanden har samlet gode råd til, hvordan du tjekker konkurrencer på sociale medier.

Hvis det er en konkurrence på Facebook, så kig under punktet ”om” på profilen. Hvis den er tom, så kan det være tegn på, at profilen er falsk

  • Tjek, om der er negative kommentarer på Facebook-profilens ”væg”
  • Er der gamle opslag på Facebook-profilens ”væg”, eller er der kun daggamle opslag, kan ejeren have slettet negative kommentarer fra folk, som undrer sig over en manglende vinder
  • Hvis du ser et blåt flueben på en Facebook-side eller profil, betyder det, at Facebook har bekræftet, at der er tale om en autentisk side eller profil for den pågældende offentlige person, medievirksomhed eller varemærke. At siden ikke har et blåt flueben, betyder dog ikke, at siden ikke er ”ægte”
  • Hvis du fra konkurrencen, fx på Facebook eller Snapchat, bliver linket over til en hjemmeside, så tjek, hvem der står bag hjemmesiden. Det kan du gøre på dk-hostermaster.dk, hvis det er en hjemmesideadresse, som slutter med .dk, eller på whois.com, hvis hjemmesideadressen ikke ender med .dk.
  • Se også, hvad der står på siden ”om os”, hvis en sådan findes. Eller tjek betingelserne og se, hvem der står bag. Vær varsom med at deltage, hvis du ikke kan se, hvem der står bag
  • Læs betingelser og vilkår for at deltage i konkurrencen, og om der fx står, at du for at deltage i konkurrencen skal give virksomheden og andre tilladelse til at kontakte dig på telefon eller via mail. 

Online fælder - hvad er din ret?

Hvis det ikke fremgår klart og tydeligt, at du binder dig til en aftale, der koster penge, så er du ikke bundet af aftalen.

Kom ud af online fælden:

  • Kontakt altid firmaet først, hvis der uden dit vidende bliver trukket penge på din konto eller bliver trukket et større beløb, end I har aftalt. Meddél, at du ikke mener, I har indgået en aftale, at aftalen er ugyldig, og at du gerne vil have dine penge tilbagebetalt. Bed om at se det tilbud, du skulle have accepteret. Det er firmaet, der skal dokumentere, at du har indgået den aftale, det opkræver betaling for.

  • Husk dokumentation: Kontakt altid firmaet skriftligt. Gem en kopi af den mail eller det brev, du sender til firmaet. Du kan bruge det som dokumentation, hvis du får problemer med at komme ud af aftalen. Hvis firmaet ikke reagerer på dine mails eller breve, så send et anbefalet brev.

  • Kontakt din bank: Kan du og firmaet ikke blive enige om, hvorvidt der er indgået en aftale eller ikke, kan du henvende dig i din bank. Er der trukket et beløb ud over det beløb, du har accepteret at betale for at få varen tilsendt, skal banken tilbageføre dine penge. Vil banken ikke det, kan du klage til Det finansielle ankenævn.

Læs mere om uventede træk på din konto på forbrugerombudsmanden.dk

Klager over abonnementer og spam

Er der tale om et dansk firma, og overstiger det samlede beløb 1.050 kroner, kan du klage til Center for Klageløsning. Center for Klageløsning kan i nogle tilfælde også behandle en klage over et udenlandsk firma. Det er altid en konkret vurdering fra sag til sag.

Er der tale om et firma, der hører hjemme i et EU-land, Norge eller Island, kan du kontakte Forbruger Europa.

Bliver du opmærksom på, at en virksomhed bruger konkurrencer, prøvepakker og lignende til at vildlede, kan du orientere Forbrugerombudsmanden om det. Er der blevet trukket penge fra din konto – eller modtager du opkrævninger - for et abonnement, du ikke har indgået, har du også mulighed for at klage til Forbrugerombudsmanden.

Du kan klage over spam til Forbrugerombudsmanden ved at videresende reklamerne til dansk@spamklage.dk, hvis det er danske spammails og til int@spamklage.dk, hvis det drejer sig om udenlandske spammails.

Sidst opdateret 10.02.2021

KUNNE DU BRUGE SIDEN?