Konkurrencer på nettet kan være abonnementsfælder


Spørgeskemaer, prøvepakker og konkurrencer på nettet kan være lokkemad til spam- og abonnementsfælder. Uden at ane det har du fået et abonnement eller åbnet for spam

abonnement fælde grafik

Når du deltager i en konkurrence på nettet, bestiller en gratis prøvepakke eller udfylder et spørgeskema, hvor du som tak kan modtage en gave, så læs altid det med småt. Du skal især være varsom, hvis du for eksempel selv skal betale fragten eller betale et lille symbolsk beløb, så du skal give dine betalingskortoplysninger.

Hvis du ikke læser det med småt risikerer du at havne i en abonnementsfælde eller få din mailboks fyldt med reklamemails (spam). Uden at vide det kan du have tegnet et abonnement, hvor der måned efter måned trækkes flere hundrede kroner på din konto, som det kan være svært at få igen. Selve abonnementet kan for eksempel være for brug af en hjemmeside, som du aldrig ser, og derfor ikke ved, du er begyndt at abonnere på. Du kan også risikere, at du giver tilladelse til, at virksomheden må sende dig reklamemails ikke bare fra virksomheden selv, men også fra dets mange samarbejdspartnere og sponsorer.

Du vil ofte møde abonnementsfælder og spamfælder på de sociale medier og i reklamer på nettet. Det, der umiddelbart synes troværdigt, er måske et forsøg på at få din accept af at tegne et abonnement eller sige tak til elektroniske reklamer. Typisk bruger bagmændene kendte firmanavne for at få deres markedsføring til at fremstå troværdig. For eksempel kan præmien i konkurrencen på nettet være fra et velkendt firma med et godt renommé.

Undgå at gå i fælden

Du kan selv gøre en del for at undgå at havne i fælderne:

  • Læs betingelser og vilkår:
    Der kan fx stå, at du for at deltage i konkurrencen på nettet eller for at få prøvepakken skal give tilladelse til, at en virksomhed må kontakte dig med reklamemails eller telefonopkald. Gør op med dig selv, om du ønsker det.

  • Vær særlig varsom ved krav om betaling:
    Hvis du skal betale for fx fragt eller et symbolsk beløb, så tjek, om der et andet sted står, at du tegner et abonnement. Vær altid forsigtig med at give dine betalingskortoplysninger, hvis du ikke er tryg ved, hvad de præcis skal bruges til. Du risikerer at give modtageren mulighed for at trække penge fra din konto igen og igen.

  • Personlige oplysninger kan både bruges og misbruges.
    Mailadresse åbner mulighed for spam, fysisk adresse åbner for at få tilsendt pakker, breve og regninger, oplysninger om dine interesser og forbrugsvaner åbner for målrettet reklame.

  • Tjek felter, som er krydset af på forhånd.
    Det kan være, at du siger ja til at modtage reklamemails eller til, at virksomheden må videregive dine personlige oplysninger til sine mange samarbejdspartnere og sponsorer, som så kan sende dig reklamemails.

  • Tjek, hvem der står bag hjemmesiden
    Det kan du tjekke på DK Hostmaster. Det gør du ved at søge på domænenavnet (URL’en) i et felt på DK Hostmasters hjemmeside. Tjek også gerne i CVR-registret, om firmaet eksisterer. Hvis hjemmesiden ikke er dansk, kan du tjekke den på who.is.

  • Opret gerne en alternativ mailadresse
    Den kan du altid bruger, hvis du frygter at modtage spam til gengæld. Så undgår du, at de uønskede reklamemails havner i din private mailboks.

  • Tag screendumps
    Hvis du har en mistanke om, at det her kan være for godt til at være sandt, så er det det sikkert. Hvis du alligevel vil deltage, så sørg for at tage screendumps af siden. Du kan også printe eller fotografere den, blot du har noget dokumentation for, hvordan den så ud. Det vil stille dig stærkere i et eventuelt sagsforløb.

  • Anskaf et effektivt spamfilter
    Undlad at klikke på links i de spammails, du får, eller endnu bedre undlad at åbne dem – slet dem med det samme – svar ikke på dem.

  • Tjek jævnligt dit kontoudtog
    Ofte – men ikke altid - vil abonnementerne vise sig med månedlige hævninger på 299 kroner, 399 kroner eller 499 kroner.

Særligt om konkurrencer på Facebook

Forbrugerombudsmanden har samlet gode råd til, hvordan du finder ud af, om en Facebookside med konkurrencer er ægte eller falsk.

  • Kig under punktet ”om” på profilen. Hvis den er tom, så kan det være tegn på, at profilen er falsk

  • Tjek, om der er negative kommentarer på ”væggen”

  • Er der gamle opslag på profilens ”væg”, eller er der kun daggamle opslag, kan ejeren have slettet negative kommentarer fra folk, som undrer sig over en manglende vinder

  • Hvis du ser et blåt flueben på en side eller en profil, betyder det, at Facebook har bekræftet, at der er tale om en autentisk side eller profil for den pågældende offentlige person, medievirksomhed eller varemærke 

  • Hvis du ser et gråt flueben på en side eller en profil, betyder det, at Facebook har bekræftet, at der er tale om en autentisk side fra den pågældende virksomhed eller organisation 

  • At siden ikke har et gråt eller blåt flueben betyder dog ikke, at siden ikke er ”ægte

Abonnementsfælder - hvad er din ret?

Hvis det ikke fremgår klart og tydeligt, at du binder dig til en aftale, der koster penge, så er du ikke bundet af aftalen. Abonnementsfælderne er derfor ulovlige. Det kan dog være besværligt og tidskrævende

Der er nogle få undtagelser, hvor firmaet godt må sende dig reklamemails eller ringe dig op. Du kan læse mere om undtagelser fra forbuddet mod spam.

Kom ud af abonnementsfælden

  • Kontakt altid firmaet først, hvis der uden dit vidende bliver trukket penge på din konto eller bliver trukket et større beløb, end I har aftalt. Meddel, at du ikke mener, I har indgået en aftale, at aftalen er ugyldig, og at du gerne vil have dine penge tilbagebetalt. Bed om at se det tilbud, du skulle have accepteret. Det er firmaet, der skal dokumentere, at du har indgået den aftale, det opkræver betaling for.

  • Husk dokumentation: Kontakt altid firmaet skriftligt. Gem en kopi af den mail eller det brev, du sender til firmaet. Du kan bruge det som dokumentation, hvis du får problemer med at komme ud af aftalen. Hvis firmaet ikke reagerer på dine mails eller breve, så send et anbefalet brev.

  • Du kan fortryde aftalen: Har du indgået en gyldig aftale med firmaet, men fortryder du den, har du 14 dages fortrydelsesret, når abonnementet er indgået over nettet. Meddel firmaet, at du ønsker at benytte dig af din fortrydelsesret.

  • Kontakt din bank: Kan du og firmaet ikke blive enige om, hvorvidt der er indgået en aftale eller ikke, kan du henvende dig i din bank. Er der trukket et beløb ud over det beløb, du har accepteret at betale for at få varen tilsendt, skal banken tilbageføre dine penge. Vil banken ikke det, kan du klage til Pengeinstitutankenævnet.

Læs mere om uventede træk på din konto på forbrugerombudsmanden.dk

Klager over abonnementer og spam

Er der tale om et dansk firma, og overstiger det samlede beløb 1.000 kroner, kan du klage til Center for Klageløsning. Center for Klageløsning kan i nogle tilfælde også behandle en klage over et udenlandsk firma. Det er altid en konkret vurdering fra sag til sag.

Er der tale om et firma, der hører hjemme i et EU-land, Norge eller Island, kan du kontakte Forbruger Europa. .

Bliver du opmærksom på, at en erhvervsdrivende bruger konkurrencer, prøvepakker og lignende til at vildlede, kan du orientere Forbrugerombudsmanden om det. Er der blevet trukket penge fra din konto – eller modtager du opkrævninger - for et abonnement, du ikke har indgået, har du også mulighed for at klage til Forbrugerombudsmanden.

Du kan klage over spam til Forbrugerombudsmanden ved at videresende reklamerne til dansk@spamklage.dk, hvis det er danske spammails og til int@spamklage.dk, hvis det drejer sig om udenlandske spammails.

Forbrugerombudsmanden vurderer på baggrund af antallet af klager, hvilke sager der tages op.

 

ARTIKLER:

ANDRE EMNER:


Hold dig opdateret
- abonnér på vores nyhedsbrev

Gør som mere end 15.000 danskere
- følg os på Facebook

Få aktuelle tips, råd og nyheder
- deltag i debatten på Twitter