Budget og privatøkonomi

Vil du gerne holde mere styr på indtægter og udgifter? Prøv Penge- og Pensionspanelets budgetskabelon, og få et overblik over, hvor mange penge du har til forbrug.

Lønnen går ind på NemKontoen, Betalingsservice betaler regningerne, og indkøb sker med betalingskort. Sådan ser privatøkonomien ud for mange. Men en hverdag med elektroniske penge betyder desværre også, at mange ikke tænker nærmere over, hvor mange penge der egentlig ryger ind og ud af privatøkonomien.

På Penge- og Pensionspanelets hjemmeside kan du finde simpel og enkel elektronisk budgetskabelon, som kan være en hjælp, hvis du vil lægge et budget for privatøkonomien.

Budgetskabelonen indeholder relevante fortrykte budgetposter fx bolig, forsikring og opsparing, som sikrer, at du husker at få alt med i budgettet. Og samtidig kan du til- og fravælge budgetposter alt efter, hvad der er relevant for dig.

Når budgetskabelonen er udfyldt, kan du downloade dit eget budget som en excel-fil, som du kan printe eller gemme på din computer. Du kan fx tage et print med i banken, hvis du skal tale med dem om boliglån, billån eller en ny afdragsordning på din gæld. Eller du kan gemme budgettet på din computer, så du kan tilrette det senere.

Styr på forbruget med Lommebudget app

Lommebudget app hjælper dig med at holde styr på dine løbende udgifter til forbrug. Du kan hente den både App Store og i Google Play, og den er nem at bruge, fyldt med sparetips og tilmed gratis. Penge- og Pensionspanelet står bag Lommebudget app’en.

Hent app'en her

Prøv Penge- og Pensionspanelets budgetskabelon på Rådtilpenge.dk

Børnefamiliers økonomi

Når familien vokser og et nyt barn kommer til verden, er der nye udgifter for de nybagte forældre.

Det kan være svært at skabe overblik over, hvordan barnet påvirker din families privatøkonomi. Penge- og Pensionspanelet giver gode råd og nyttig information om privatøkonomi målrettet vordende forældre og nye børnefamilier.

Se de gode råd om privatøkonomi til nye børnefamilier på Rådtilpenge.dk

Gæld

Penge- og Pensionspanelet har lavet en webguide med gode råd til, hvordan du får overblik over din økonomi og kommer ud af ubehagelige gældsfælder.

Se hele temaet om gæld på Rådtilpenge.dk

 Sidst opdateret 19.02.2018

Kunne du bruge siden?


nyhedsbrevHold dig opdateret
- abonnér på vores nyhedsbrev

FacebookGør som mere end 15.000 danskere
- følg os på Facebook

TwitterFå aktuelle tips, råd og nyheder
- deltag i debatten på Twitter