Skift bank

Tænk klart, når du skifter bank: Afklar dine behov, bankernes tilbud, vurdér mulighederne, og vælg så.

Bank

Når du skal afklare dine behov, kan du blandt andet kigge på følgende ting:

Skal banken ligge i nærheden, så du kan få direkte kontakt, eller er det i orden, at det hele foregår over nettet?

Hvilke ydelser ønsker du? Vil du optage et lån til køb af hus? Vil du investere dine penge i fx aktier og obligationer? Ønsker du pension og forsikring?

Har du en kompliceret økonomi, kan det være en god idé at kontakte en uafhængig finansiel rådgiver.

Tjek tilbud hos flere banker

Tjek priser hos flere banker - også den du allerede er kunde hos.

Prøv at forhøre dig hos venner og familie – er de tilfredse med deres bank?

Tjek på portaler på nettet. Her kan du sammenligne priser og se, hvad de enkelte banker tager i fx renter og gebyrer.

Tjek også priser på bankernes egne hjemmesider

En eller flere banker?

Vurdér, om det kan betale sig for dig at have en eller flere banker.

Har du mange bankforretninger, kan det være en fordel at være kunde i mere end én bank. Det giver dig nem adgang til at få tilbud fra flere banker og indgå i forhandlinger med dem. Du kan dermed nemt lægge din bankforretning i den bank, der giver det bedste tilbud.

Du kan fx lade din indkomst gå ind på en konto i en bank og have en opsparingskonto eller en børneopsparing i en anden.

Nogle former for kreditkort med tilknyttede rabatter skal oprettes i bestemte pengeinstitutter. Det gælder fx for LP MasterCard.

Hvis du lever i et parforhold, kan du og din partner også have hver jeres bankforbindelse.

Fordeler du dine bankforretninger på to banker, kan du risikere, at der er nogle fordele, du ikke kan opnå. Det kan fx betyde, at du vil få svært ved at opnå en fordelagtig rente, eller må betale mere for dit kreditkort.

Kombinationssalg - bundling

Kombinationssalg er almindeligt i bankbranchen. Det kan fx betyde, at du får lavere eller færre gebyrer eller gratis ydelser, fx netbank eller bankrådgivning, hvis du samler flere bankforretninger i samme bank.

I nogle tilfælde kan du komme ud for, at banken kræver, at du køber en anden ydelse, hvis du vil oprette et lån, fx at du også køber en livsforsikring, der sikrer, at banken får sine penge, hvis du dør, før lånet er indfriet.

Det er ikke altid nok, at du allerede har en sådan forsikring. Kravet kan være, at forsikringen er tegnet hos banken eller et tilknyttet selskab. Her kan du altså risikere en dyr dobbeltforsikring.

Kombinationssalg er ikke ulovligt, hvis det holder sig inden for konkurrencelovens regler.

Har du flere aftaler, der er betinget af kombinationskøb, kan det være meget svært at gennemskue, hvad prisen reelt er for den enkelte ydelse.

Bankens vurdering af dig

Om banken vil tilbyde dig et lån, afhænger af økonomi samt den udlåns- og kreditpolitik, som banken har fastlagt. Derfor kan banken godt afvise at give dig et lån, hvis bankrådgiveren vurderer, at du ikke er kreditværdi.

Banken vil blandt andet se på følgende faktorer, når de vurderer, om du er en god kunde:

  • Din uddannelse og indtægtsmulighed
  • Sikkert job
  • Rådighedsbeløb
  • Opsparing
  • Gæld
  • Dine øvrige aftaler med banken - køber du andre finansielle produkter gennem banken - fx realkreditlån, pensionsopsparing og lignende.

Du vil være en mindre god bankkunde, hvis du:

  • Står i RKI eller et andet kreditoplysningsbureau
  • Ikke betaler regninger til tiden
  • Har et konstant eller hyppigt overtræk
  • Har flere forbrugslån til meget høj rente
  • Har lav indkomst og stor gæld
  • Har en løs tilknytning til arbejdsmarkedet
  • Ikke har overblik over din økonomi.

Du kan prøve at forbedre din status som bankkunde ved at:

  • Øge din indkomst
  • Nedsætte dit forbrug
  • Spare op
  • Undgå dyre forbrugslån
  • Tjekke om dine lån kan lægges om.

Forhandl om priser med banken

Hos alle banker skal du kunne se oversigter over, hvad det koster at oprette lån - de årlige omkostninger i procent (ÅOP). Og der skal skiltes med, hvilke gebyrer pengeinstituttet tager for sine ydelser.

Vælger du at oprette et lån, skal pengeinstituttet give dig en oversigt over nøgletal for lånet – b.la. ÅOP og rente. De oplysninger skal også fremgå af din låneaftale.

Ved at sammenligne priserne, har du et grundlag for at kende priser og vilkår, når du skal forhandle med banken.

Prisen på at skifte bank

Det koster som udgangspunkt ikke noget at skifte bank. Men der er undtagelser. Har du haft en konto i mindre end 12 måneder, kan du komme til at betale for at få den lukket.

Din gamle bank kan også godt tage sig betalt for fx at afvikle dine lån og overflytte andre finansielle aftaler til din nye bank. Ønsker du at få oprettet lån, kassekreditter og pensionsopsparinger i din nye bank, kan du også komme til at betale for oprettelsen. Her kan det være, at du står i en gunstig forhandlingsposition, når du skifter bank, så prøv at høre, om banken kan gøre det gratis.

Skift af bank

Bankerne har forpligtet sig til at gennemføre et skifte på syv hverdage. Men inden du når så langt, er der en række forhold, du skal have tjek på, inden du skifter.

Det tager den nye bank sig af:

  • Opretter nye konti og flytter dine eksisterende
  • Flytter dine betalingsoverførsler til dine nye konti
  • Hjælper dig med at give relevante myndigheder og din arbejdsgiver besked om flytningen.

Når dit bankskifte er i orden, skal du tjekke, om alt fungerer, som det skal, fx at alle dine regninger bliver betalt til tiden.

Bank, sparekasse eller Andelskasse?

Banker, sparekasser og andelskasser – er alle sammen navne på pengeinstitutter, hvor du kan indgå aftaler om bankprodukter som fx oprettelse af lån eller konti.

  • Banker

Er dit pengeinstitut en bank – som Danske Bank eller Jyske Bank - er der tale om aktieselskaber. Her udgøres ejerstrukturen kun af aktionærer – store som små, der får afkast af aktier placeret i banken. Nogle banker er børsnoterede og andre ikke. Fonde og organisationer kan også udgøre ejerkredsen såsom pensionsselskaber og fagforeninger, hvilket gør sig gældende i fx PenSam Bank og Lån & Spar Bank.

  • Sparekasser

Sparekasser, som fx Sparekassen Sjælland, og Sparekassen Kronjylland, er selvejende institutioner. Sparekasser er traditionelt organiseret som såkaldte garantsparekasser, hvor en del af sparekassens kapital udgøres af en garantkapital. Hvor bankerne har aktionærer, har sparekasserne også garanter. De stiller risikovillig kapital til rådighed for pengeinstituttet. Som garant har du ikke ret til at få dit garantibevis indløst, og de penge, du har investeret i garantbeviset, kan gå tabt, hvis banken går konkurs. Garantordningerne har sikret mange sparekasser en ekstra kapital. En del sparekasser er med tiden også blevet aktieselskaber.

  • Andelskasser

Andelskasser ejes traditionelt i fællesskab af dem, der har indskudt penge i andelskassen. Kunderne er således medejere og har i kraft af repræsentantskabet og bestyrelsen direkte indflydelse på andelskassens udvikling. Andelskasser kan være små, lokalt forankrede pengeinstitutter, der ofte har et udtalt etisk og bæredygtigt værdisæt, de investerer ud fra. Andelskassen Fælleskassen og Merkur Andelskasse er eksempler på dette. Nogle andelskasser er blevet fusioneret, og er som sparekasserne, blevet omdannet til aktieselskaber.

Hotline om bankkonti

Finanstilsynet har en hotline til forbrugere, der oplever problemer med at få en basal indlånskonto eller har spørgsmål til noget om gebyrer hos banken.

Hotlinen kan svare på spørgsmål om dine rettigheder hos banker, realkreditinstitutter, forsikrings- og pensionsselskaber og investeringsforeninger.

Hotlinens telefonnummer: 41 91 41 91

Telefontid: mandag-fredag kl. 10.00-14.00

Du har også mulighed for at henvende dig skriftligt til Finanstilsynet. Bruger du mail, skal du vedhæfte papirer fra banken eller anden skriftlig dokumentation for dit problem, så Finanstilsynet kan tage stilling til din sag. Du skal også oplyse:

  • Dit navn
  • Dit telefonnummer
  • Oplyse om du har fået afslag på at få oprettet en indlånskonto
  • Hvorfor du er du utilfreds med vilkårene for en indlånskonto
  • Oplyse hvilket pengeinstitut problemet er opstået hos

Mailadressen til hotlinen er hotline@ftnet.dk

Læs mere hos om hotlinen på Finanstilsynets hjemmeside

Sidst opdateret 19.10.2018

Kunne du bruge siden?


nyhedsbrevHold dig opdateret
- abonnér på vores nyhedsbrev

FacebookGør som mere end 16.000 danskere
- følg os på Facebook

TwitterFå aktuelle tips, råd og nyheder
- deltag i debatten på Twitter