Gaming og pengespil

Computerspil - eller gaming - er voldsomt populært, og de teknologiske muligheder gør, at du i dag kan downloade spil fra nettet, spille om penge på spillesider eller købe spil-apps til din mobil eller tablet.

Det er vigtigt, at du er opmærksom på forskellige ting, når du køber spil eller apps på nettet, og hvis du spiller om penge på spillesider på nettet. Du skal altid sikre dig, at virksomheden, der udbyder spillene, er det, de giver sig ud for.

Gaming

Hvis du køber og downloader spil på nettet, er det vigtigt at undersøge forskellige ting først. Du skal først og fremmest være sikker på, hvem du handler med. Tjek, om virksomheden er i orden ved bl.a. at undersøge, om den eksisterer i virkeligheden, før du begynder at downloade spil derfra. Så sikrer du dig også, at du kan fortryde dit køb eller reklamere, hvis der er noget galt med spillet.

Du bør også undersøge, om du kan få spillene billigere et andet sted fx i en forretning, der sælger spil.

Spil om penge

Spillesider, hvor man kan spille om penge, skal have en tilladelse fra Spillemyndigheden. Det skal fremgå af hjemmesiden, at spillesiden har tilladelsen og at Spillemyndigheden fører tilsyn med den.

Overvej også grundigt, om du vil give de personlige oplysninger til spillesiden, som den beder om. Fx dit CPR-nummer og navn og adresse.

Du bør også være opmærksom på, hvordan spillemyndigheden markedsfører sig. Overvej grundigt, om du overhovedet vil spille om penge.


Hold dig opdateret
- abonnér på vores nyhedsbrev

Gør som mere end 15.000 danskere
- følg os på Facebook

Få aktuelle tips, råd og nyheder
- deltag i debatten på Twitter