Flyrejser i julen - er din bagage skadet eller mistet?

Skal du rejse med fly i juleferien? Læs mere om, hvad du kan have ret til, hvis din flybagage bliver ødelagt, forsvinder eller bliver forsinket under flyvningen.

Du kan kræve erstatning for den skade, du lider, hvis din bagage bliver ødelagt, skadet, forsvinder eller bliver forsinket på en flyvning med et EU-flyselskab overalt i verden.

Du skal omgående melde tabet eller skaden til flyselskabet. Ofte kan du gøre det via selskabets handlingagent i lufthavnen. Handlingagenten er et selskab, der håndterer bagagen for flere flyselskaber.

Kræver du erstatning for skader på din indtjekkede bagage, skal du melde det skriftligt inden syv dage, fra bagagen er kommet retur. Du skal melde det direkte til flyselskabet og ikke til handlingagenten.

Er din bagage forsinket, har du en frist på 21 dage til at gøre dit krav gældende. Du kan rette kravet mod det flyselskab, som du har en aftale med, eller til det flyselskab, som flyver ruten, hvis det ikke er samme selskab.

Læs mere om erstatning af bagage hos Forbruger Europa.

Kunne du bruge siden?

Læs mere om rejser i julen:

ARTIKLER:

ANDRE EMNER:


Hold dig opdateret
- abonnér på vores nyhedsbrev

Gør som mere end 15.000 danskere
- følg os på Facebook

Få aktuelle tips, råd og nyheder
- deltag i debatten på Twitter