Skip navigation

Er I flere om det? – deleøkonomi

Det kan være både sjovt og besparende at benytte sig af deleøkonomi, fx hvis du lejer en bil eller får ordnet dit hus. Dog skal du kende nogle enkelte regler for at undgå problemer. Du får også tip og råd med på vejen her.

Deleøkonomi

 

Ved en deleøkonomisk handel indgår du en aftale med en anden privatperson om fx:

  • At leje en bolig
  • At dele en bil
  • At leje værktøj eller maskiner
  • At bytte varer
  • At købe opgaver af hinanden

Få en række tip til, hvad du skal holde øje med, når du for eksempel skal leje bolig eller bil via deleøkonomiske tjenester eller købe en tjenesteydelse som havearbejde eller rengøring.

Hvad er portalens rolle?

Når du skal vælge, om du vil leje fx et feriehus eller en bil via en privatperson, kan du typisk finde tilbud via forskellige hjemmesider på nettet. Der kan være forskel på, om de deleøkonomiske hjemmesider – de såkaldte portaler – er drevet professionelt med mange ansatte og funktioner, eller om de kun fungerer som ”mødested” for udbydere og brugere.

Uanset hvordan portalen fremstår, skal du tjekke dens rolle i aftalen, som du planlægger at indgå. Det kan nemlig have betydning for dit valg af udbyder og for dine rettigheder. 

  • Tjek, om portalen fraskriver sig ethvert ansvar for de ydelser, der tilbydes på portalen - det har betydning for dine rettigheder og klagemuligheder, hvis noget går galt
  • Tjek, om portalen tilbyder et betalingssystem, der sikrer din betaling - det har betydning, hvis du skal betale forud
  • Tjekker portalen udbyderne? - det sikrer, at både udbyderen og den tilbudte ydelse faktisk eksisterer
  • Tilbyder portalen et ratingsystem? - det kan have betydning for dit valg, at du kan se, hvad andre har oplevet
  • Tilbyder portalen et klagesystem? - tjek på nettet, hvad andre skriver om portalens klagesystem.

Når du skal betale

Det er altid en god idé først at betale for en ydelse, når man modtager den. Hvis du skal betale forud til for eksempel en portal, så kan du sikre dig, at pengene ikke bliver udbetalt til udbyderen, før ydelsen er leveret.

Betal helst med dit betalingskort. Så kan banken føre pengene tilbage til din konto, hvis ydelsen ikke bliver leveret.

Hvis du bliver opkrævet depositum ved fx leje af bil eller feriebolig, så undersøg, hvad beløbet dækker, hvor meget du får retur, og i hvilke tilfælde dit depositum vil blive tilbageholdt. Få det gerne på skrift.

Spørg også udbyderen, om der kan komme ekstraomkostninger, og om du skal betale noget, hvis du aflyser aftalen.

Hvordan dækker forsikringen?

Hvis udbyderen af en deleøkonomisk tjeneste er en anden privatperson, kan du ikke forvente, at han eller hun er forsikret, ligesom en virksomhed er.

Når du fx låner eller lejer en privat bolig, har du fri adgang til boligen. Som udgangspunkt dækker boligejerens forsikringer ikke på samme måde, som hvis ejeren selv var i boligen.

Undersøg derfor, om der en særlig udvidelse på din ansvarsforsikring, der dækker skader, når du lejer bolig. Tjek også, om din rejseforsikring dækker, hvis du lejer bolig i udlandet.

Ved nogle samkørselsordninger tegner du automatisk en forsikring, når du lejer bilen. Forsikringen vil typisk dække kasko, ansvar og vejhjælp. Vær opmærksom på selvrisikoen og de øvrige betingelser for forsikringen.

Lejer du bil af en privat, og er det ikke muligt at tegne en forsikring via samkørselsordningen, vil bilens lovpligtige ansvarsforsikring dække, hvis du forvolder skade på andre personer eller ting.

De skader, der eventuelt opstår på bilen, er kun dækket, hvis ejeren har en kaskoforsikring.

Nogle portaler tilbyder forsikringsdækning, når en privatperson lejer sin bil ud til en anden privatperson, tjek derfor på portalen.

Når du låner eller lejer en anden privatpersons ting, vil tingene typisk være dækket af din indboforsikring på samme måde, som dine egne ting er. Tjek med dit forsikringsselskab, hvordan lånte og lejede ting er dækket.

Mange forsikringer har en selvrisiko. Det betyder, at forsikringstageren selv skal betale den del af skaden, som selvrisikoen udgør. Selvom en skade er dækket af en forsikring, kan der således alligevel være et beløb, der skal betales.

Besøg Forsikringsoplysningens side om deleøkonomi

Særligt for arbejdsydelser

Hvis en privatperson, der udfører arbejde for dig, kommer til skade under arbejdet i dit hjem, skal skaden anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og til dit eget forsikringsselskab. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller dit forsikringsselskab kan udbetale en eventuel erstatning afhængig af situationen.

Hvis den person, som hjælper dig, ved et uheld ødelægger noget hjemme hos dig, har du typisk ikke ret til erstatning. 

Som forbruger har du selv ansvar for, at installationerne i dit hus er lovlige. Når du får udført visse former for VVS-, el- eller kloakarbejde, er det derfor vigtigt, at du bruger en autoriseret håndværker. 

Hos Sikkerhedsstyrelsen kan du se, hvilke opgaver der kræver autorisation at udføre, og hvilke der ikke gør

Skat og håndværkerfradrag

Som udgangspunkt er det udbyderens ansvar at betale skat og eventuelt moms af sine indtægter.

Hvis udbyderen ikke opgiver sin indkomst til Skattestyrelsen, skal du i nogle tilfælde betale for den manglende skat og moms. Det gælder, hvis du køber arbejdsydelser for mindst 10.000 kroner hos den samme person i løbet af ét år. Det er personen, det handler om, ikke den portal personen eventuelt er tilknyttet.

Skattestyrelsen anbefaler, at du betaler regninger for arbejdsydelser digitalt, hvis det drejer sig om 10.000 kr. eller mere om året til den samme person.

Hvis du betaler kontant, kan du indberette beløbet på TastSelv

Du kan kun få håndværkerfradrag for en arbejdsydelse i hjemmet, hvis udbyderen har betalt skat af beløbet.

Hvis du modtager en arbejdsydelse og til gengæld selv skal udføre en arbejdsydelse for den anden part, skal du betale skat. Du skal altså betale skat af værdien af dit arbejde.

På skat.dk kan du læse mere om reglerne omkring deleøkonomi

Rating – det skal du være opmærksom på

I deleøkonomien er det udbredt, at udbydere og brugere rater – vurderer - hinanden.

Brug din sunde fornuft, når du læser andres rating. Husk på, at anmeldelsen er en anden brugers personlige vurdering. Vær desuden opmærksom på, hvor gammel anmeldelsen er.

Klager

Når du handler med en anden privatperson, er du ikke beskyttet af loven på samme måde, som når du handler med en virksomhed. Du kan fx ikke få en eventuel klage behandlet i et ankenævn.

Køber du en tjeneste via en platform, skal du undersøge, om portalen alene formidler aftalen og ikke påtager sig et ansvar for pris og kvalitet. Fremgår ansvarsfraskrivelsen ikke tydeligt af hjemmesiden, kan portalen dog i nogle tilfælde gøres ansvarlig, hvis ydelsen ikke bliver leveret eller er mangelfuld.

I det tilfælde skal du klage til både udbyderen og portalen, og du kan også gå til et ankenævn med sagen, hvis det bliver nødvendigt.

Hvis en privat udbyder er meget aktiv og måske har købt biler, boliger og lignende med henblik på udlejning, kan han godt regnes for at være erhvervsdrivende, selvom han ikke har et CVR-nummer.

Hvis du mener, at udbyderen ikke er privat, men kan være at opfatte som erhvervsdrivende, kan du klage til et ankenævn. Center for Klageløsning kan hjælpe dig videre til de godkendte ankenævn.

Hvis det går så galt, at du må gå til retten med en sag, kan du på domstol.dk se, hvad du skal gøre. Inden du går til en domstol, kan du med fordel kontakte en advokat, for eksempel hos advokatvagterne.

Sidst opdateret 29.10.2021

KUNNE DU BRUGE SIDEN?