Skip navigation

Huskøb og fjernvarme

Skal du flytte kommune, så undersøg, om din nye bolig skal være tilsluttet et fjernvarmeværk, og om du dermed har pligt til at betale til fjernvarmeværket.

Fjernvarme

Nye regler betyder, at kommunerne fra den 1. januar 2019 ikke længere må bestemme, at nye områder skal være tilsluttet et fjernvarmeværk.

Reglerne gælder ikke for eksisterende tilslutninger. Du vil derfor fortsat have pligt til at betale til fjernvarmeværket:

  • hvis din bolig var pålagt tilslutningspligt/forblivelsespligt inden den 1. januar 2019
  • hvis kommunen inden den 1. januar 2019 har truffet afgørelse om, at din bolig skal tilsluttes fjernvarmeværket, og at du har pligt til at betale til det  

Skal du flytte til en ny kommune, er det en god idé at undersøge, om området, hvor din nye bolig ligger, er tilsluttet et fjernvarmeværk, som du har pligt til at betale til. Det har betydning for dine udgifter til varme.

Hvad er tilslutningspligt og forblivelsespligt?

Tilslutningspligten betyder, at du har pligt til at betale til det lokale fjernvarmeværk - også selvom din bolig er opvarmet med for eksempel gasfyr eller oliefyr.

Tilslutningspligt og/eller forblivelsespligt skal sikre driften af det lokale fjernvarmeværk ved, at værkets udgifter fordeles på tilpas mange kunder.

Har kommunen pålagt din bolig tilslutningspligt og/eller forblivelsespligt, betyder det, at du skal betale for de faste udgifter til fjernvarmeværket, indtil kommunen bestemmer noget andet.

Er din bolig pålagt tilslutningspligt og/eller forblivelsespligt, har du pligt til:

  • At lade forsyningsselskabet etablere de tekniske anlæg, som er nødvendige for at kunne forsyne ejendommen. Bemærk, at Energistyrelsen har udtalt, at der ikke kan stilles krav om betaling af stikledningsafgift i tilfælde, hvor forbrugeren ikke ønsker at aftage varme.
  • At betale et engangsbeløb – en tilslutningsafgift - hvis dette fremgår af leveringsbestemmelserne.
  • At betale den forbrugsuafhængige del af varmeregningen – den faste udgift.

Selvom der er tilslutningspligt eller forblivelsespligt til fjernvarmeværket, har du ikke pligt til at aftage fjernvarme. Du kan altså fortsat bruge andre energikilder som fx oliefyr, gasfyr, brændeovn og lignende. Som led i varmeplanlægninger kan der dog være indført et elvarmeforbud.

Du skal være opmærksom på, at du både skal betale tilslutningsafgift og faste udgifter, selvom du ikke aftager fjernvarme, eller selvom installationen ind til huset ikke er udført.

Frist på ni år

Har kommunen inden den 1. januar 2019 besluttet, at din bolig skal tilsluttes fjernvarmeværket, har du som udgangspunkt en frist på ni år, før tilslutningspligten træder i kraft, og du skal tilslutte dig fjernvarmenettet.

Kommunen kan dog beslutte, at boligen skal tilsluttes med det samme, hvis der er væsentlige varmeinstallationer i ejendommen, som skal udskiftes i mellemtiden.

Har kommunen ikke besluttet, at din bolig skal tilsluttes, når varmeinstallationen udskiftes, kan du få fristen forlænget ved at anmelde en udskiftning af varmeinstallationen til kommunen. Fristen på ni år vil i dette tilfælde regnes fra tidspunktet for din anmeldelse.

Undtagelser og dispensationer

Kommunerne må efter den 1. januar 2019 ikke længere bestemme, at boliger i nye områder skal tilsluttes et fjernvarmeværk.

Derudover kan en række andre boliger være undtaget fra tilslutningspligten. Det gælder fx lavenergiboliger og boliger, hvor det kræver en uforholdsmæssig kostbar ombygning for at modtage fjernvarmen. Der kan både være tale om, at boligen helt fritages for tilslutningspligt, eller at tilslutningsfristen på de ni år forlænges.

Særligt for folkepensionister

Folkepensionister, som bor i områder, der er er omfattet af de tidligere regler for tilslutningspligt, kan altid få dispensation fra tilslutningspligten.

Dispensationen gælder kun så længe, folkepensionisten ejer og bebor boligen. I det øjeblik boligen bliver solgt til en ikke-folkepensionist, eller hvis folkepensionisten flytter, bortfalder dispensationen.

Retten til dispensation gælder kun, hvis ejeren af boligen er folkepensionist på tilslutningstidspunktet. Ved tilslutningstidspunktet forstås det tidspunkt, hvor der er forsyningsmulighed fra værket, og hvor fristen for tilslutning er udløbet.

Fjernvarme: Det skal du tjekke, før du køber hus

  • Hvordan bliver boligen opvarmet?
  • Er boligen pålagt tilslutningspligt og/eller forblivelsespligt?
  • Skal du betale til fjernvarmeværket, selvom boligen bliver opvarmet af en anden varmekilde fx el eller olie?
  • Er boligen ejet af en folkepensionist, som dermed kan have fået dispensation fra tilslutningspligten?
  • Er boligen allerede opvarmet med fjernvarme? Hvad vil det koste at blive meldt fra, og er det overhovedet muligt?

Hvordan tjekket du det?

  • Spørg ejeren
  • Spørg den lokale fjervarmeforsyning
  • Tilslutningspligt skal tinglyses på ejendommen. Kontrollér derfor ejendommens tinglysningsoplysninger. Det er dog ikke en betingelse, at tilslutningspligten er tinglyst. Hvis du vil være sikker på, om der er tilslutningspligt, skal du derfor kontakte kommunen, hvor ejendommen er beliggende.
  • Kontrollér det kommunale oplysningsskema, som bør indgå i en ejendomshandels papirer.

Fjernvarme: Sådan klager du

Mener du, at kommunens beslutning om at pålægge tilslutnings- og/ eller forblivelsespligt er forkert, skal du klage til Energiklagenævnet inden 4 uger, efter du har modtaget kommunens meddelelse.

Opstår der andre uenigheder mellem dig og varmeværket, fx vedrørende afregningen, kan du klage til Ankenævnet på Energiområdet.

Hvad koster fjernvarme?

Fjernvarmen koster ikke det samme over hele landet. Forsyningstilsynet udgiver hvert år en prisstatistik, hvoraf dette tydeligt fremgår.

Prisen på varme afhænger overordnet set af, hvor stort værket er, og hvor mange boliger der er tilsluttet. Et stort værk vil typisk have nogle stordriftsfordele og vil kunne holde lavere priser end et lille værk. Fx kan det være muligt at opnå rabatter på brændsel.

Økonomien i fjernvarmeværket skal ”hvile i sig selv”, hvilket vil sige, at indtægter skal være lig med omkostninger over en årrække. Har et værk overskud ét år, skal overskuddet som udgangspunkt betales tilbage til forbrugerne via varmeprisen det næste år.

I varmeforsyningsloven er det fastlagt, at varmeforsyningernes priser skal være omkostningsmæssigt bestemte. Det betyder, at fjernvarmeværket kan opkræve de udgifter, der er nødvendige til driften, hos de tilsluttede forbrugere. Varmeværket kan få sine omkostninger dækket af forbrugerne via varmepriserne, hvis blot omkostningerne er rimelige, relevante og afholdt med rette.

Fjernvarme: En fast og variabel del

For at sikre at varmeværket får dækning for sine faste udgifter, uanset hvor meget varme der aftages, er varmeprisen opdelt i en fast og en variabel del.

Den faste del dækker værkets faste udgifter til for eksempel husleje, anlæg, administration m.v. Den faste afgift kan opdeles i:

  • et abonnementsbidrag, der dækker den del af værkets faste omkostninger, som er uafhængige af de tilsluttede anlægs størrelse
  • en fast afgift, der fastsættes efter forbrugerens mulige belastning af fjernvarmenettet.

Den variable betaling dækker værkets variable omkostninger til for eksempel brændsel, spædevand og el til pumper. Den variable betaling bliver opkrævet på grundlag af forbrugerens konkrete forbrug.

Forsyningstilsynet holder øje med værkerne

Et varmeværks priser og vilkår er kun gyldige, hvis de er anmeldt til Forsyningstilsynet.

Tilsynet foretager desuden stikprøvekontrol hos landets fjernvarmeværker med henblik på at kontrollere, at værkernes økonomi er i overensstemmelse med varmforsyningslovens regler.

Forsyningstilsynet kan gribe ind, hvis et værks priser eller betingelser er urimelige eller i strid med varmeforsyningsloven.

Forsyningstilsynet offentliggør hvert år fjernvarmepriserne fra de enkelte værker og fører løbende tilsyn med værkernes regnskabsforhold.

Mener du, at et fjernvarmeværks aftalebestemmelser er urimelige, eller at værket i øvrigt overtræder varmeforsyningslovens regler, kan du kontakte Forsyningstilsynet.

Gå til Forsyningstilsynets hjemmeside

Sidst opdateret 14.01.2019

Kunne du bruge siden?

ANDRE EMNER:


nyhedsbrevFå ny viden om forbrugerområdet
- tilmeld dig vores nyhedsbrev

FacebookGør som mere end 16.000 danskere
- følg os på Facebook

TwitterFå aktuelle tips, råd og nyheder
- deltag i debatten på Twitter