Hvem står bag netbutikken?

 

Tjek, hvem du handler med

Når du hander i en netbutik i et EU-land, skal du kunne finde bestemte oplysninger om butikken. På den offentlige forbrugerportal, forbrug.dk, kan du se, hvilke oplysninger du skal have, og hvordan du ellers tjekker, hvem sælgeren er.

Tjek CVR-registret

Handler du i en dansk netbutik, kan du tjekke CVR - Det Centrale Virksomhedsregister - som Erhvervsstyrelsen står bag. Dér kan du blandt andet finde adressen på netbutikken og dermed tjekke, om den stemmer overens med den adresse, der står på netbutikkens hjemmeside.

Er det en fupbutik?

Fupbutikker kan til forveksling ligne almindelige netbutikker, men hvis man tjekker deres ’Om os-side’, er der sjældent mange oplysninger om virksomheden. Hos Det Kriminalpræventive Råd finder du gode råd til, hvordan du spotter en fupbutik.

sikkerdigital.dk, som Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen står bag, finder du desuden fire enkle tips til, hvad du skal holder øje med, så du undgår at blive snydt.

Er det svindel?

Falske annoncer, mails, sms’er og hjemmesider kan bruges til at lokke penge ud af dig. Hos politiet kan du læse mere om de forskellige typer af kriminalitet, du kan blive udsat for via computere, tablets eller smartphones. Du kan også få gode råd til, hvordan du undgår svindel på nettet. 

Told, moms og afgifter – uden for EU

Handler du i en netbutik uden for EU, eller bliver varen sendt fra et land uden for EU, skal du som hovedregel betale told, dansk moms og evt. særlig afgift. Toldstyrelsen og Skattestyrelsen kan hjælpe dig med viden om told, moms og særlige afgifter i forbindelse med nethandel uden for EU på skat.dk

sikkerdigitial.dk, som Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen står bag, finder du råd til, hvordan du undgår at betale mere for en vare, end du regnede med.

Forbrugerrettigheder – uden for EU

Handler du uden for EU, er du ikke beskyttet af EU’s forbrugerregler. På den offentlige forbrugerportal, forbrug.dk, kan du læse mere om dine rettigheder ved handel uden for EU. 

Ved køb af medicin

Se altid efter EU’s grønne logo, når du skal købe medicin på nettet. Hvis logoet mangler, er det enten en ulovlig sælger, eller det er en sælger uden for EU, og det er ikke tilladt at få tilsendt medicin til Danmark fra lande uden for EU. Læs mere hos Lægemiddelstyrelsen

Se e-mærkets gode råd til at spotte fupbutikker.

E-mærket er den danske mærkningsordning for sikker nethandel, stiftet i år 2000 af bl.a. Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv.