Skip navigation

Nyheder

 

Her kan du se alle nyheder fra forbrug.dk. De er sorteret, så de nyeste ligger øverst, men du kan bruge søgefeltet, hvis du leder efter nyheder om specifikke emner.

 

 

Gå til Klage over hotelstjerner gav nedslag i pris

15. januar 2020

Pakkerejse-Ankenævnet har afgjort, at en forbruger har krav på et nedslag på 3.300 kroner i rejsens pris, fordi rejsebureauet ikke kunne bevise, at det ved købet havde oplyst om, at hotellet havde 3,5 stjerner. Forbrugeren mente, at hun var blevet lovet et 4-stjerners hotel. Også hotellets rengøring og standard var utilfredsstillende, og det lovede fitnesscenter manglede.

Gå til Mad ud af huset kostede mere end restaurant-prisen

16. december 2019

Ankenævnet for Hotel, Restaurant og Turisme har afgjort, at en forbruger ikke havde krav på at få tilbagebetalt 455 kroner af prisen på mad, som hun havde bestilt ud af huset. Forbrugeren havde ikke lavet en klar aftale med restauranten om prisen og mente, at maden skulle koste det samme som, hvis hun spiste på restauranten. Lav klare aftaler, hvis du skal bestille mad ud af huset til jul eller nytår, lyder rådet til forbrugerne.

Gå til Danskerne overser deres hvilende pensioner

13. december 2019

I alt har danskerne næsten 500 milliarder kroner stående på de såkaldte hvilende pensionsordninger, og mange af dem kan med fordel flyttes. Tilmed er der risiko for, at en del af dem bliver spist op af omkostninger. Det fremgår af Konkurrencerådets pensionsanalyse.

Gå til Klager til Center for Klageløsning og Forbrugerklagenævnet flytter

12. december 2019

Fra den 17. februar 2020 skal forbrugerklager til Center for Klageløsning og Forbrugerklagenævnet ikke længere indgives via Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Minsag, men i stedet via klageportalen for Nævnenes Hus. Klager til Forbrugerombudsmanden, Ankenævnet på Energiområdet, Pakkerejse-Ankenævnet og Teleankenævnet vil fortsat blive behandlet via Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens klageportal.

Gå til Manglende viden om netbutikken kan skabe problemer

07. december 2019

Når julegaverne købes på nettet, er det vigtigt at tjekke, hvem man handler med. Næsten en tredjedel af danskerne har købt varer i en udenlandsk netbutik, som de egentlig troede, var dansk, viser en ny rundspørge. Det har stor betydning for prisen og ens rettigheder, hvor netbutikken har hjemme, og hvorfra varen er sendt. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fået udført rundspørgen på vegne af de 13 myndigheder, der står bag ”Nethandel #heltsikkert”.

Gå til Guide: Køb og bytte af julegaver

18. november 2019

Hvad skal du være opmærksom på, hvis julegaven købes på nettet? Kan gaven altid byttes? Og hvor lang tid er et gavekort gyldigt? Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Forbruger Europa har samlet gode råd om køb og bytte af julegaver.

Gå til Forbrugerklagenævnet afgør sag om navneændring på flybilletter

11. november 2019

Forbrugerklagenævnet har afgjort, at et flyselskab i en konkret sag kunne opkræve 2.200 kroner i gebyr for at ændre navnene på to flypassagerers billetter. Forbrugeren havde ved bestillingen indtastet forkerte efternavne på to af de seks rejsende, som han købte billetter til.

Gå til Forbrugere vinder sager om falske mails

23. oktober 2019

Falske mails er et udbredt problem. Men selvom du ryger i fælden, så behøver dine penge ikke være tabt. Det viser to sager fra Det finansielle ankenævn, hvor forbrugerne begge var blevet franarret mere end 17.000 kroner.

Gå til Kolde sommerhuse ender som klagesager

04. oktober 2019

En defekt radiator eller varmepumpe kan gøre efterårsferiens sommerhusophold til en kold fornøjelse. Ankenævnet for Feriehusudlejning har givet flere forbrugere medhold i sager om manglende opvarmning af sommerhuse. I sagerne lægger ankenævnet blandt andet vægt på, at udlejer havde fået mulighed for at løse problemet.

Gå til Rejseselskabet går konkurs – hvad gør du?

23. september 2019

Det britiske rejseselskab Thomas Cook er gået konkurs. Konkursen får også betydning for tusindvis af danskere, som lige nu er afsted på rejsen. Her kan du læse om dine rettigheder.


 brev1Få ny viden om forbrugerområdet
 - tilmeld dig vores nyhedsbrev

Facebook Gør som mere end 16.000 danskere
 - følg os på Facebook

Twitter
 Få aktuelle tips, råd og nyheder
 - deltag i debatten på Twitter

hammerSe afgørelser fra Forbrugerklagenævnet