Sjællands Auktionshus ApS

Firma
Fabriksvej 26
4700 Næstved
03. maj 2018
Den 25. februar 2017 købte en forbruger en pilleovn for 4.810 kr. hos Sjællands Auktionshus ApS via online auktion på selskabets hjemmeside. Forbrugeren konstaterede ved afhentningen, at der manglede en prøvningsattest. Forbrugeren kontaktede Sjællands Auktionshus og krævede ophævelse af købet, med begrundelsen, at det ikke er lovligt at sælge en pilleovn uden prøvningsattest, og forbrugeren ikke besigtigede pilleovnen før auktionen. Sjællands Auktionshus afviste kravet, og anførte, at forbrugeren besigtigede pilleovnen inden købet, og det fremgår af Sjælland Auktionshus´ auktionsvilkår, at ”Alt sælges i den stand det forefindes ved hammerslag… vi ikke tester eller gennemprøver de enkelte effekter…”. Det var nævnets vurdering, at pilleovnen var mangelfuld som følge af den manglende prøvningsattest, og at manglen ikke var uvæsentlig. Endvidere udtalte nævnet, at forbeholdet i auktionsvilkårene var ugyldigt jf. købelovens § 77. Forbrugeren kunne derfor ophæve købet.
Sidst opdateret 23. august 2018

Kunne du bruge siden?