Rhinocamera, c/o PrimaryHoldingsLtd

Firma
Uni5
39 Irish Town, Gibraltar
10. oktober 2016
Forbrugeren købte et kamera af Rhinocamera. Forbrugeren returnerede på opfordring af Rhinocamera sit kamera, fordi sproget på kameraet var japansk, og det trods skriftlige anvisninger fra Rhinocamera ikke var lykkedes forbrugeren, at ændre sproget. Rhinocamera kunne efterfølgende ikke oplyse hvornår de ville returnere kameraet. Forbrugeren hævede derfor købet, og krævede tilbagebetaling af købesummen og udgifter til forsendelsen. Rhinocamera tilbagebetalte herefter købesummen. Rhinocamera afviste kravet vedr. udgifterne til forsendelsen, da de mente at forbrugeren skulle have fået godkendt udgiften til forsendelsen hos dem forud for forsendelsen. Nævnet lagde til grund, at kameraet måtte være mangelfuldt, når Rhinocamera havde accepteret at forbrugeren kunne ophæve købet. Herefter vurderede nævnet, at ophævelsen ikke skete uden udgift for forbrugeren. Forbrugeren var derfor berettiget til at få refunderet udgifter til forsendelse af kameraet på 475 kroner.

Kunne du bruge siden?