Momo

Firma
Kronprinsensgade 4
1114 København K
08. februar 2018
Forbrugeren havde købt et par Unisa ankelstøvler af Said El Maataoui (Momo) for 1.400 kr. Efter ca. en uges brug gik støvlernes hælflikker i stykker. Said El Maataoui reparerede støvlerne, men dagen efter gik hælflikker igen i stykker. Said El Maataoui afviste en fornyet reklamationen. Efter forhandling i Center for Klageløsning aftalte parterne, at Said El Maataoui skulle sætte nye hælflikker på støvlerne. Da forbrugeren fik dem udleveret, kunne det konstateres, at hælflikkerne ikke var nye, men reparationen var udført fagmæssigt korrekt. Nævnet lagde til grund, at Said El Maataoui var erstatningsansvarlig, og forbrugeren kunne derfor kræve en erstatning af Said El Maataoui på 120 kr. svarende til, hvad det ifølge den sagkyndige ville koste at få hælflikkerne udskiftet til nogle nye.
Sidst opdateret 21. juni 2018

Kunne du bruge siden?