Fjernvarme ved huskøb

Tilslutningspligten betyder, at du har pligt til at betale til det lokale fjernvarmeværk. Det gælder også, selvom din bolig er opvarmet med for eksempel gasfyr eller oliefyr.

Tilslutningspligt og/eller forblivelsespligt skal sikre driften af det lokale fjernvarmeværk ved, at værkets udgifter fordeles på tilpas mange kunder.

Har kommunen pålagt din bolig tilslutningspligt og/eller forblivelsespligt, betyder det, at du skal betale for de faste udgifter til fjernvarmeværket, indtil kommunen bestemmer noget andet.

Er din bolig pålagt tilslutningspligt og/eller forblivelsespligt, har du pligt til:

• At lade forsyningsselskabet etablere de tekniske anlæg, som er nødvendige for at kunne forsyne ejendommen. Bemærk, at Energistyrelsen har udtalt, at der ikke kan stilles krav om betaling af stikledningsafgift i tilfælde, hvor forbrugeren ikke ønsker at aftage varme.
• At betale et engangsbeløb – en tilslutningsafgift - hvis dette fremgår af leveringsbestemmelserne.
• At betale den forbrugsuafhængige del af varmeregningen – den faste udgift.

Selvom der er tilslutningspligt eller forblivelsespligt til fjernvarmeværket, har du ikke pligt til at aftage fjernvarme. Du kan altså fortsat bruge andre energikilder som fx oliefyr, gasfyr, brændeovn og lignende. Som led i varmeplanlægninger kan der dog være indført et elvarmeforbud.

Du skal være opmærksom på, at du både skal betale tilslutningsafgift og faste udgifter, selvom du ikke aftager fjernvarme, eller selvom installationen ind til huset ikke er udført.

Har kommunen inden den 1. januar 2019 besluttet, at din bolig skal tilsluttes fjernvarmeværket, har du som udgangspunkt en frist på 9 år, før tilslutningspligten træder i kraft, og du skal tilslutte dig fjernvarmenettet.

Kommunen kan dog beslutte, at boligen skal tilsluttes med det samme, hvis der er væsentlige varmeinstallationer i ejendommen, som skal udskiftes i mellemtiden.

Har kommunen ikke besluttet, at din bolig skal tilsluttes, når varmeinstallationen udskiftes, kan du få fristen forlænget ved at anmelde en udskiftning af varmeinstallationen til kommunen. Fristen på 9 år vil i dette tilfælde regnes fra tidspunktet for din anmeldelse.

Kommunerne må efter den 1. januar 2019 ikke længere bestemme, at boliger i nye områder skal tilsluttes et fjernvarmeværk.

Derudover kan en række andre boliger være undtaget fra tilslutningspligten. Det gælder fx lavenergiboliger og boliger, hvor det kræver en uforholdsmæssig kostbar ombygning for at modtage fjernvarmen. Der kan både være tale om, at boligen helt fritages for tilslutningspligt, eller at tilslutningsfristen på de 9 år forlænges.

Folkepensionister, som bor i områder, der er omfattet af de tidligere regler for tilslutningspligt, kan altid få dispensation fra tilslutningspligten.

Dispensationen gælder kun så længe, folkepensionisten ejer og bebor boligen. I det øjeblik boligen bliver solgt til en ikke-folkepensionist, eller hvis folkepensionisten flytter, bortfalder dispensationen.

Retten til dispensation gælder kun, hvis ejeren af boligen er folkepensionist på tilslutningstidspunktet. Ved tilslutningstidspunktet forstås det tidspunkt, hvor der er forsyningsmulighed fra værket, og hvor fristen for tilslutning er udløbet.

Prisen på varme afhænger overordnet af, hvor stort værket er, og hvor mange boliger, der er tilsluttet. Et stort værk vil typisk have nogle stordriftsfordele og vil kunne holde lavere priser end et lille værk. Fx kan det være muligt at opnå rabatter på brændsel.

Økonomien i fjernvarmeværket skal ”hvile i sig selv”, hvilket vil sige, at indtægter skal være lig med omkostninger over en årrække. Har et værk overskud ét år, skal overskuddet som udgangspunkt betales tilbage til forbrugerne via varmeprisen det næste år.

I varmeforsyningsloven er det fastlagt, at varmeforsyningernes priser skal være omkostningsmæssigt bestemte. Det betyder, at fjernvarmeværket kan opkræve de udgifter, der er nødvendige til driften, hos de tilsluttede forbrugere. Varmeværket kan få sine omkostninger dækket af forbrugerne via varmepriserne, hvis blot omkostningerne er rimelige, relevante og afholdt med rette.

For at sikre at varmeværket får dækning for sine faste udgifter, uanset hvor meget varme der aftages, er varmeprisen opdelt i en fast og en variabel del.

Den faste del dækker værkets faste udgifter til for eksempel husleje, anlæg, administration m.v. Den faste afgift kan opdeles i:

• et abonnementsbidrag, der dækker den del af værkets faste omkostninger, som er uafhængige af de tilsluttede anlægs størrelse
• en fast afgift, der fastsættes efter forbrugerens mulige belastning af fjernvarmenettet.

Den variable betaling dækker værkets variable omkostninger til for eksempel brændsel, spædevand og el til pumper. Den variable betaling bliver opkrævet på grundlag af forbrugerens konkrete forbrug.

Et varmeværks priser og vilkår er kun gyldige, hvis de er anmeldt til Forsyningstilsynet.

Tilsynet foretager desuden stikprøvekontrol hos landets fjernvarmeværker med henblik på at kontrollere, at værkernes økonomi er i overensstemmelse med varmforsyningslovens regler.

Forsyningstilsynet kan gribe ind, hvis et værks priser eller betingelser er urimelige eller i strid med varmeforsyningsloven.

Forsyningstilsynet offentliggør hvert år fjernvarmepriserne fra de enkelte værker og fører løbende tilsyn med værkernes regnskabsforhold.

Mener du, at et fjernvarmeværks aftalebestemmelser er urimelige, eller at værket i øvrigt overtræder varmeforsyningslovens regler, kan du kontakte Forsyningstilsynet.

Gå til Forsyningstilsynets hjemmeside