Frit valg af tandlæge

Sidst opdateret:

Du kan frit vælge tandlæge. Skal du have en større behandling, så få tilbud fra flere tandlæger. Vælger du tandlæge i udlandet (EØS) kan du få dit tilskud med.

Det er en god idé at undersøge markedet en gang imellem og finde ud af, om du har den tandlæge, du helst vil have. Især hvis du skal have foretaget en større behandling er der god grund til at få tilbud fra mere end en tandlæge.

Du kan nemt sammenligne priser på tandlægebehandlinger og finde den tandlæge, der ligger nærmest dig, på sundhed.dk. Husk dog, at du kan have ønsker til andet end pris og adresse. Tillid til tandlægen, kvaliteten af arbejdet og muligheden for opfølgende behandling kan også være væsentlige.

5 gode råd om valg af tandlæge

  • Find en tandlæge du har tillid til
    Det er meget vigtigt at have tillid til sin tandlæge og føle sig tryg. Men glem ikke at tjekke, hvad andre tandlæger tilbyder, inden du beslutter dig.
  • Tjek prisen hos forskellige tandlæger
    Der kan være mange penge at spare på tandlægebesøg. Sammenlign priser fra flere tandlæger, inden du beslutter dig for en tandlæge. Se tandlægepriser på sundhed.dk. Husk jævnligt at undersøge, om din tandlæge stadig er den bedste for dig.
  • Få altid flere tilbud, når du skal have en større tandbehandling
    Hvis du har brug for en tandbehandling til over 2.500 kr. er tandlægen forpligtet til at tilbyde dig skriftligt prisoverslag. Få prisoverslag hos flere forskellige tandlæger. Der kan være store beløb at spare. Samtidig kan det være værdifuldt at få en anden tandlæges vurdering af, hvad der skal laves.
  • Tjek evt. udenlandske tandlæger
    Du kan altid tage de tilskud, som du er berettiget til i Danmark med til EØS-lande (EU, Norge, Island og Lichtenstein). Du kan læse mere om valg af tandlæge i udlandet ved at klikke på link øverst til højre på siden.
  • Klag, hvis det går galt
    Langt de fleste tandbehandlinger ender med et godt resultat, men enkelte gange går det galt. Du kan klage i op til to år efter behandlingen. Nederst på siden finder du link til artikel om, hvordan du klager over tandlægen.

nyhedsbrevHold dig opdateret
- abonnér på vores nyhedsbrev

FacebookGør som mere end 16.000 danskere
- følg os på Facebook

TwitterFå aktuelle tips, råd og nyheder
- deltag i debatten på Twitter

Kunne du bruge siden?