Skip navigation

Skifteretten

Sidst opdateret:

Skifteretten tager stilling til, hvordan dødsboet fordeles, og om de pårørende selv kan stå for boet. Skifteretten får automatisk besked om dødsfaldet, efter det er anmeldt, og vil kontakte den person, der er anført som kontaktperson i dødsanmeldelsen.

Senest to dage efter dødsdagen skal et dødsfald anmeldes til kirkekontoret i det sogn, afdøde boede i. I dødsanmeldelsen skal der blandt andet angives en kontaktperson, som skifteretten kan kontakte.

Når skifteretten har modtaget dødsanmeldelsen, vil den kontakte den person, som er angivet som kontaktperson. Det kan være praktisk at lade en af de pårørende stå for boet. Det kræver, at andre pårørende giver deres fuldmagt.

Du kan printe en fuldmagt via domstol.dk.

Første møde med skifteretten

Mødet med skifteretten kan enten foregå telefonisk, eller ved at kontaktpersonen møder fysisk op i retten.

På domstol.dk kan du læse mere om, hvad du som kontaktperson skal forberede inden mødet.

På mødet vil skifteretten beslutte, om dødsboet:

  • kan behandles alene med hjælp fra arvingerne og deres eventuelle rådgivere eller
  • skal behandles som et såkaldt ”bobestyrerbo”, hvor skifteretten udpeger en bobestyrer til at stå for at behandle boet

Ofte vil en bobestyrer være en advokat, men behøver ikke nødvendigvis være det. En bobestyrer står for at afvikle boet, fx laver bobestyreren en status over boets økonomi og fastslår, hvem der er arvinger.

Dødsboer, som alene behandles med hjælp fra arvinger (og deres evt. rådgivere)

Alle dødsfald bliver i et eller andet omfang behandlet af skifteretten som dødsboer. Ofte sker det alene med hjælp fra arvingerne. Det gælder for cirka 90 procent af alle dødsboer.

Hvis arvingerne i disse sager ønsker hjælp til dødsboet fra en bobestyrer eller en anden rådgiver, står det her arvingerne frit for selv at vælge denne.

Der kan være forskel på, hvor stort et salær de forskellige bobestyrere eller rådgivere opkræver for at behandle et bo. Det kan derfor være værd at undersøge mulighederne og tjekke priser, før du indgår aftale med en bobestyrer eller anden rådgiver.

Regningen for hjælpen til at behandle dødsboet betales af boet ved, at arvingerne får mindre udbetalt fra boet.

Dødsboer, hvor skifteretten udleverer dødsboet til en bobestyrer (såkaldt bobestyrerbo)

Hvis skifteretten beslutter, at dødsboet skal behandles som et såkaldt ”bobestyrerbo”, vil skifteretten udlevere boet til en bobestyrer, som retten udpeger. Godt hvert tiende af alle dødsboer behandles som et bobestyrerbo.

Det sker blandt andet, hvis afdøde eller en af arvingerne har ønsket det, hvis arvingerne er uenige om fordelingen af boet, eller hvis skifteretten vurderer, at boet er insolvent – altså uden værdier.

Kan du selv vælge bobestyrer til et ”bobestyrerbo”?

Det er skifteretten i den afdødes retskreds, der udpeger bobestyreren til bobestyrerboet. Oftest udpeger skifteretten en advokat, der er autoriseret som bobestyrer i retskredsen.

Du har som arving dog mulighed for at påvirke skifterettens valg af bobestyrer i et bobestyrerbo. Fx ved i fællesskab med de øvrige arvinger at pege på en bestemt autoriseret bobestyrer, herunder en autoriseret bobestyrer fra en anden retskreds.

Der er i øjeblikket 144 autoriserede bobestyrere i Danmark. Antallet i de 24 retskredse ligger på mellem tre og ti.

Du kan finde information om de autoriserede bobestyrere på skifteretternes hjemmesider.

Selvom det sker sjældnere, er der også mulighed for, at en bobestyrer, som ikke er autoriseret, kan udpeges til bobestyrerboet. Dette gælder, hvis afdøde i sit testamente har peget på en bestemt bobestyrer (som ikke er autoriseret), eller hvis arvingerne i enighed beder skifteretten om det, og hvis særlige vilkår taler for det, fx hvis bobestyreren har særligt kendskab til boet.

Når bobestyreren til et bobestyrerbo er udpeget, har du kun mulighed for at få udskiftet denne, hvis du klager til skifteretten, og skifteretten tillader en udskiftning.

Valget af bobestyrer kan have betydning for boets økonomi, da de forskellige bobestyrere ikke opkræver det samme salær. Videre afhænger salæret til bobestyreren af en række forhold, blandt andet hvor komplicerede arveforholdene er, og hvor mange – og hvilken type – værdier der er i boet.

På landsplan ligger udgiften til en bobestyrers behandling af et bobestyrerbo i gennemsnit på knap 54.000 kroner for boer med positive bruttoaktiver. Et aktiv er boets værdier, fx penge, løsøre, indestående i bank mv.

Regningen til bobestyreren betales af boet ved, at arvingerne får mindre udbetalt fra boet.

KUNNE DU BRUGE SIDEN?