Skip navigation

Dørsalg: Når sælgeren banker på din dør

Sidst opdateret:

Det er ulovligt dørsalg, hvis en sælger ringer på døren for at sælge dig noget, uanset om det er fx fisk, grøntsager eller tilbud om havearbejde. Velgørende foreninger må dog godt samle penge ind til et godt formål.

Det er ulovligt for en sælger at kontakte dig i dit hjem, på din arbejdsplads eller andre steder uden offentlig adgang. Velgørende foreninger må dog gerne banke på døren for at samle penge ind til et godt formål.

Køber du noget af en dørsælger, er aftalen ugyldig. Hvis du har betalt, kan du gøre krav på at få dine penge igen. Du skal dog ikke vente for længe med at klage over købet. Går der for lang tid, kan aftalen blive bindende.

Vil sælgeren ikke imødekomme dit krav om at ophæve aftalen og give dig pengene til bage, har du mulighed for at klage til Center for Klageløsning, hvis det drejer sig om en dansk sælger, og til Forbruger Europa hvis det drejer sig om en sælger, der hører hjemme i et andet EU-land end Danmark.

Kontakt Center for Klageløsning

Kontakt Forbruger Europa

Har du selv kontaktet en dørsælger?

Har du selv bedt en sælger om at komme hjem til dig for fx at reparere din vaskemaskine, er aftalen gyldig.Hvis sælgeren i stedet for at reparere din vaskemaskine, sælger dig en ny, er aftalen ligeledes gyldig, men du vil have 14 dages fortrydelsesret. Sælgeren skal tydeligt oplyse dig om fortrydelsesretten.

Forsøger sælgeren at få dig til at købe en vare eller en ydelse, som ikke har noget med vaskemaskinen at gøre, fx en ny støvsuger, er aftalen ugyldig, og du kan opsige den.


nyhedsbrevHold dig opdateret
- abonnér på vores nyhedsbrev

FacebookGør som mere end 16.000 danskere
- følg os på Facebook

TwitterFå aktuelle tips, råd og nyheder
- deltag i debatten på Twitter

Kunne du bruge siden?