Tjekliste til rejsen

Sidst opdateret: 29. september 2017

Inden du rejser, er det vigtigt at have styr på fx pas, visum og bestilling af hotel mv. Brug vores tjekliste. Så kan du undgå problemer før, under og efter rejsen.

  • Tjek Udenrigsministeriets rejsevejledninger for at undersøge, om der er fred og ingen fare i det land, du ønsker at rejse til. Tjek også, hvad Udenrigsministeriet skriver om terrorrisiko
  • Tjek, at dit pas er i orden. Undersøg før hver rejse, hvilke krav der stilles til passet. USA skærper fx løbende kravene til turisters pas
  • Tjek, at du har visum, hvis det er et krav. Og også om et transitvisum er nødvendigt for lande, du skal passere eller mellemlande i
  • Tjek, at du har de rette vaccinationer, og at de stadig beskytter. Husk vaccinationsattest
  • Hvis du skal medbringe medicin, så tjek, om du har brug for et pillepas
  • På flypassager.dk kan du tjekke, hvad du må medbringe i håndbagagen i flyet
  • Tag kopi af alle vigtige papirer, som fx pas, visum, kreditkort, forsikringspapirer og kørekort. Medbring kopierne på rejsen, og scan dem evt. også ind i din e-Boks, 
  • Medbring kopi af de aftaler, du har indgået i forbindelse med rejsen, fx billeje og hotel
  • Medbring de nødvendige telefonnumre, så du kan få spærret kreditkort og mobiltelefon, hvis det skulle blive nødvendigt
  • Giv oplysninger om din rejse og dine forsikringer til familie eller venner. Lad eventuelt forsikringspapirer ligge fremme, når du rejser i det tilfælde, at du skulle komme galt af sted

 

Artikel - 04. januar 2006

Kunne du bruge siden?