Skip navigation

Køb af rejser på nettet

Sidst opdateret:

Se, hvilke regler du skal være opmærksom på, når du køber rejser på nettet. Der kan være forskel på, om hjemmesiden hører hjemme i Danmark eller et andet EU-land.

Ingen lovbestemt fortrydelsesret ved køb af flybilletter 

Der er ingen EU-regler, som giver dig ret til at fortryde dit køb af flybilletter. Men nogle sælgere tilbyder fortrydelsesret. Det står i aftalebetingelserne, hvis du har mulighed for at fortryde dit køb.

Tjek betingelserne, inden du køber, hvis du ved, du kan få brug for at aflyse din billet. I de tilfælde, hvor du ikke har ret til at fortryde købet, kan du være berettiget til at få tilbagebetalt refunderbare skatter og afgifter, hvis du ikke bruger din flybillet.

Læs mere hos Forbruger Europa

Køb af rejse på bookingportal

Det er populært at bestille rejser og billeje på bookingportaler. Inden du booker, er det en god idé at have styr på, hvem du skal henvende dig til, hvis der opstår et problem, du vil klage over. Det kan være rejsebureauet eller portalen. 

Læs mere hos Forbruger Europa

Undgå fejlbooking på udenlandske hjemmesider

Vær forsigtig med at indtaste navn, adresse eller mail, før du er sikker på, at du vil købe den pågældende ydelse, hvis du søger efter en rejse eller feriebolig på udenlandske hjemmesider.

I nogle lande, fx Tyskland, er det helt normalt, at du bestiller uden at betale med betalingskort. I stedet får du en opkrævning med post eller på mail.

Læs mere hos Forbruger Europa

Du skal være opmærksom på, at selvom du ikke har indtastet dine kortoplysninger, kan du godt have foretaget et køb. Selvom du får afgivet en ordre uden at være klar over det eller ved en fejl, så er ordren faktisk bindende. Du kan ikke fortryde købet, hvis ikke det står i aftalebetingelserne.

Quiz: Kender du dine rettigheder, når du køber rejser på nettet?

Kunne du bruge siden?