Skip navigation

Ofte stillede spørgsmål om udsalg og tilbud

Sidst opdateret:

Butikker må ikke bruge forkerte før-priser i forbindelse med udsalg. Butikken skal kunne dokumentere, at den har solgt den konkrete vare til den angivne før-pris i mindst seks uger inden udsalgsstart.

Regler: Varer på tilbud

En butik har ret til at ændre prisen på en vare, når den vil, og de ansatte behøver ikke at vide, hvilke varer der kommer på udsalg. Man kan derfor ikke forlange penge tilbage, hvis prisen på en vare nedsættes kort tid efter købet. 

Priser

Hvis butikken annoncerer med slagtilbud og kun har sat et begrænset antal varer til salg til den fordelagtige pris, skal butikken tydeligt oplyse om dette i annoncer og reklamer. Er der kun meget få varer, skal butikken oplyse, at der er meget få eksemplarer i de enkelte butikker.

Regler: Varer på tilbud

Når en købsaftale er indgået mellem dig og butikken, ligger prisen fast, også selvom butikken ugen efter sætter varen på tilbud til en lavere pris.

Priser

Du kan normalt forlange at købe varen til den pris, der står på prismærket, også selvom det ved en fejl er en forkert pris.

Du kan dog ikke få varen til den forkerte pris, hvis det er åbenlyst, at der er sket en fejl.

Priser

Købelovens reklamationsret på to år dækker alle fejl, der var til stede på købstidspunktet, også selv om varen er købt på udsalg.

Du kan dog ikke klage over konkrete fejl på varen, som du blev gjort opmærksom på, da du købte varen, og som er begrundelsen for, at varen blev sat ned i pris.

Dine rettigheder ved udsalg

Hvis du har købt udsalgsvaren i en fysisk butik, har du ikke fortrydelsesret, medmindre det er aftalt, eller det er en service, butikken har valgt at tilbyde. Hvis butikken normalt tilbyder fortrydelsesret, skal de skilte meget tydeligt, hvis det ikke gælder for udsalgsvarer.

Hvis du har købt udsalgsvaren på nettet, har du 14 dages fortrydelsesret – også på udsalgsvarer - og du har ret til at få dine penge igen. Fortrydelsesretten løber, fra du modtager varen.

Dine rettigheder ved udsalg

Kunne du bruge siden?