Betænkningstid på 48 timer for kortfristede lån

Sidst opdateret:

Overvejer du at optage et kortfristet forbrugslån, skal der gå 48 timer, fra du modtager lånetilbuddet, til du kan acceptere det og få udbetalt lånet. 

Hvilke typer lån er omfattet af betænkningstiden? 

Betænkningstiden gælder ikke alle typer forbrugslån. Det er en forudsætning:

  • at der ikke skal stilles sikkerhed
  • at der ikke er krav om, at du skal købe en vare eller ydelse i forbindelse med optagelsen af lånet 
  • at lånet ikke ydes af et pengeinstitut

Det er desuden en forudsætning, at løbetiden maksimalt er tre måneder.

Sådan foregår det

Hvis du ønsker at optage et lån af denne type, skal du først ansøge om lånet – det foregår typisk på nettet. Herefter vil modtage et tilbud fra låneudbyderen. Lånet kan først udbetales 48 timer efter, du har modtaget tilbuddet, og du skal selv igen kontakte låneudbyderen for at acceptere lånet og få det udbetalt.

Hvorfor en betænkningstid?

Den type lån, der her er tale om, hvor der ikke kræves sikkerhedsstillelse, er lån med en kort løbetid, ofte kun en måned. Det kan betyde, at mange lader sig friste til hurtigt at få flere penge mellem hænderne.

Erfaringen viser imidlertid, at en stor andel af disse lån ikke betales tilbage til tiden – og så kan det blive meget dyrt. Også små lån kan blive et kostbart bekendtskab. Mange lån bliver i sidste ende sendt til inkasso med tilhørende yderligere omkostninger.

Betænkningstiden skal få forbrugeren til at genoverveje lånet og måske finde en billigere løsning, hvis det kniber med tilbagebetalingen.

Artikel - 02. januar 2017


nyhedsbrevHold dig opdateret
- abonnér på vores nyhedsbrev

FacebookGør som mere end 16.000 danskere
- følg os på Facebook

TwitterFå aktuelle tips, råd og nyheder
- deltag i debatten på Twitter

Kunne du bruge siden?