Sidst opdateret:

Vil du skifte bank? Her finder du en forklaring på indskydergaranti, ÅOP, Betalingsservice, debitorrente og bundling og andre begreber, der er gode at kende til.

Anfordringskonti:

En konto du kan hæve på, når det passer dig, fx lønkonto og budgetkonto.

BetalingsService – Nets:

Betalingsservice går kort fortalt ud på, at en virksomhed kan hæve direkte på din bankkonto via Nets – det tidligere PBS. Du tilmelder selv de modtagere, der automatisk skal have penge fra dig. En pengeoverførsel via Nets koster dig fem kroner.

Bundling:

Pakke af produkter som pengeinstituttet sælger samlet. Du skal ofte indgå aftale om at købe hele pakken og kan ikke vælge de enkelte dele.

Debitorrente:

Et andet ord for årlig nominel rente og effektiv rente. Debitorrenten er den effektive årlige rente, du betaler for lånet/kreditten. Bruges i forbindelse med oprettelse af låneaftaler- og kreditter.

Finanstilsynet:

Den offentlige myndighed, der fører tilsyn med bankerne. Ønsker du at klage over fx flytning af konti eller andet i forbindelse med et bankskifte, så prøv først at få problemet løst med din bank. Kan I ikke nå til enighed, kan du klage til Finanstilsynet.

Se Finanstilsynet klagerådgiver på finanstilsynet.dk

Gebyrer:

Det beløb pengeinstituttet tager for at stille en ydelse til rådighed for dig. Gebyrer kan være engangsgebyrer og betales én gang fx ved oprettelse af lån, eller de kan være årlige gebyrer, som du betaler for at have VISADankort. Du kan også betale gebyrer hver gang, du hæver penge i en anden banks hæveautomat.

Indskydergaranti:

Som kunde i et pengeinstitut er dine indlån sikret op til ca.750.000 kr. (100.000 Euro), som en sikring mod konkurs. Har du penge stående i flere pengeinstitutter, er du dækket for op til 750.000 kr. i hvert institut. Ægtefæller med forskellige konti bliver begge betragtet som selvstændige indskydere for hver deres andel og får dækket op til ca. 750.000 kr. hver.

Kreditaftale:

Fælles betegnelse for alle typer lån og kreditter – herunder overtræk. Kreditaftaleloven beskytter forbrugere, og pengeinstitutter er forpligtede til at oplyse alle omkostninger ved optagelse af lån.

Kreditværdighed:

Pengeinstituttet gennemgår din økonomi og vurderer, om du er værdig til at få kredit - altså om du økonomisk er i stand til at betale pengene tilbage, og om du er en pålidelig betaler.

Lån/låneaftale:

Alle aftaler om lån og kreditter du indgår med pengeinstituttet. Låneaftaler skal indeholde oplysninger om ÅOP, debitorrenten og alle de omkostninger, du kommer til at betale i lånets løbetid.

Pengeinstituttet skal også oplyse, hvordan du regner ÅOP ud, hvilke gebyrer og renter der udgør ÅOP, og endelig hvad du gør, hvis du fortryder låneaftalen.

Nem-Konto:

Den konto, hvor du modtager betalinger fra det offentlige såsom børnepenge, overførselsindkomst, tilbagebetaling fra SKAT.

Rentesats:

Gennemsnittet for renten som banken tilbyder sine kunder på specifikke lån. Rentesatsen er ikke nødvendigvis den samme rente, som pengeinstituttet kan tilbyde dig. Renten kan således være højere eller lavere alt efter, hvordan banken vurderer din økonomi.

Stiftelsesomkostninger/etableringsomkostninger:

De omkostninger pengeinstituttet tager for at oprette et lån. Etableringsomkostningerne består fx af ekspeditionsgebyr, stiftelsesprovision, gebyr for panthaverdeklaration og tinglysningsafgift til staten.

ÅOP:

En forkortelse af Årlige Omkostninger i Procent. Begrebet dækker over det beløb, som pengeinstituttet samlet tager for at låne dig penge. Da ÅOP medtager alle beløb, du skal betale i lånets løbetid, vil ÅOP’en være højere end den rente, du skal betale. ÅOP kan betegnes som betegnes lånets ”kilopris”, og det er derfor vigtigt, at du ikke stirrer dig blind på renten, som jo kun er en del af udgiften. ÅOP beregnes altid før skat.

Læs mere om skift af bank


nyhedsbrevHold dig opdateret
- abonnér på vores nyhedsbrev

FacebookGør som mere end 16.000 danskere
- følg os på Facebook

TwitterFå aktuelle tips, råd og nyheder
- deltag i debatten på Twitter

Kunne du bruge siden?