Reparationer du selv skal betale

Sidst opdateret: 05. december 2017

Du skal selv betale reparationen, hvis den 2-årige reklamationsret på en vare er udløbet. Du skal også selv betale, hvis fejlen ikke er dækket af købeloven.

Det kan fx være, at du har tabt varen, og at fejlen derfor ikke er dækket af købeloven.

Du beder om et tilbud på reparationen

Det kan være en god idé at indhente tilbud fra flere reparatører. Der er ingen regler for, hvor mange tilbud du må indhente. En del reparatører opkræver et beløb for at afgive et tilbud eller et prisoverslag. Det er især, hvis reparatøren skal bruge arbejdstid på fx fejlfinding eller på at komme ud til dig for at afgive tilbuddet. Spørg på forhånd, om det koster noget at få et tilbud. Koster det penge at få et tilbud, skal reparatøren oplyse det, inden han går i gang.

Har du indleveret en vare for at få et tilbud på en reparation, må reparatøren ikke reparere varen, før han har din accept. Gør han det alligevel, er det dig, der skal bevise, at du i første omgang kun har bedt om et tilbud. Sørg derfor for, at det bliver skrevet på indleveringsbeviset, at du kun har bedt om et tilbud.

Har sælger repareret varen uden din accept, må du vælge, om du vil acceptere reparationen eller ikke. Vil du ikke acceptere reparationen, er der forskellige løsninger afhængig af, hvad der er repareret, og hvad det koster.

I nogle tilfælde kan reparatøren bringe varen tilbage til den stand, den var i, da den blev indleveret. Så skal du kun betale det beløb, der eventuelt er aftalt for afgivelse af tilbud. Kan reparationen ikke føres tilbage, kan sagen ordnes ved, at du betaler et beløb, der er rimeligt i forhold til den øgede værdi. Det kan fx være prisen på nye reservedele.

Et tilbud er normalt bindende for reparatøren. Men reparatøren kan i særlige tilfælde forhøje tilbuddet undervejs, hvis der dukker uforudsete forhold op, som han ikke havde mulighed for at opdage ved en grundig og faglig korrekt undersøgelse. Der kan fx være andre fejl, som også nødvendigvis må repareres.

Du kan også have givet misvisende eller mangelfulde oplysninger om fejlen, så varen ikke er blevet tilstrækkelig undersøgt i første omgang. Kan reparatøren se, at den aftalte pris ikke holder, skal han stoppe og kontakte dig. Så kan du beslutte, om du vil acceptere den nye pris eller stoppe reparationen.

Du beder om et prisoverslag på reparationen

Et prisoverslag binder ikke virksomheden på samme måde som et tilbud. Et prisoverslag gives som regel efter et skøn – uden en egentlig undersøgelse af apparatet. Konstaterer reparatøren under arbejdets udførelse, at prisen væsentligt vil overstige overslaget, må han kontakte dig og få accept af den nye, højere pris. Gør han ikke det, risikerer han ikke at have krav på det fulde beløb.

Det er altid en fordel for dig at få et tilbud eller et overslag skriftligt, så der ikke senere opstår strid om, hvad der var aftalt. Når det gælder mindre reparationer, er det ofte tilstrækkeligt fx at få den aftalte pris skrevet på indleveringssedlen eller på en mail. Er det derimod større og dyrere reparationer, bør du bede om et mere detaljeret, skriftligt tilbud.

Prisen, du får oplyst, skal altid være den endelige pris inklusive moms og andre afgifter. Du er som udgangspunkt kun forpligtet til at betale den oplyste pris.

Er der ikke aftalt en pris?

Er der ikke på forhånd aftalt en pris, må du betale den pris, reparatøren forlanger, medmindre den ikke kan anses for rimelig i forhold til det udførte arbejde. Har I aftalt en maksimumspris, må den normalt ikke overskrides.

Normalt må en reparatør ikke reparere en vare ud over det, den er værd på reparationstidspunktet.

Det gamle fjernsyn, der højst er 1.000 kr. værd, må altså ikke uden videre repareres for fx 1.500 kr. Du kan selvfølgelig ønske at få foretaget reparationen på trods af prisen. Men reparatøren skal gøre dig opmærksom på det og have din accept, inden han går i gang.

Få et indleveringsbevis

Når du indleverer en vare til reparation, så få et bevis for, at varen er i reparatørens varetægt.

Indleveringsbeviset skal dels sikre, at du får den rigtige vare udleveret efter endt reparation, dels at der ikke senere opstår strid i tilfælde af bortkomst, tyveri og lignende.

Har du fået et indleveringsbevis, kan reparatøren nægte at udlevere varen, hvis indleveringsbeviset er blevet væk, medmindre du på anden måde kan bevise, at det er din vare.

Det er altid en god ide at oplyse navn, adresse og telefonnummer, når du indleverer en vare til reparation. Det gør det muligt for reparatøren at kontakte dig, hvis der skulle opstå problemer.

På indleveringsbeviset kan også være en angivelse af fejlens art, og hvornår den forventes færdigrepareret. Husk pris, hvis der er afgivet tilbud, givet prisoverslag eller aftalt en maksimumpris.

Betaling, rentetilskrivning og rykkergebyrer

Er intet andet aftalt, skal du betale for reparationen, straks når den er udført. Det vil i praksis sige, når du afhenter varen hos reparatøren, eller når du får en montør på besøg i dit hjem.

Aftaler I en betalingsfrist, er der ingen regler for, hvor lang den skal være. Fristen skal blot være rimelig, så du reelt kan nå at komme i banken eller på posthuset.

Betaler du for sent, kan reparatøren kræve rykkergebyrer og renter efter reglerne i renteloven.

Varen forsvinder, bliver skadet eller stjålet

Opstår der en skade på varen, eller bliver den væk, mens den er indleveret til reparation, er det som udgangspunkt virksomheden, der skal betale erstatning.

I første omgang skal du bevise, at varen ikke er udleveret til dig, eller at den er blevet beskadiget, mens den befandt sig hos reparatøren. Det kan du fx gøre ved at fremvise indleveringsseddel.

Mener reparatøren stadig ikke, at han er erstatningsansvarlig, skal han bevise, at varens forsvinden eller beskadigelse ikke skyldes omstændigheder, som kan bebrejdes ham selv eller hans personale.

Kan han ikke det, skal han betale erstatning til dig. Det vil fx være tilfældet, hvis cykelsmeden har undladt at låse cyklerne, eller guldsmeden sender diamantringen som almindeligt brev i stedet for værdibrev. Kan han derimod bevise, at han har haft indbrud på sit lager, som var forsvarligt aflåst, skal han ikke betale erstatning.

Bliver din vare stjålet under et egentligt indbrud hos reparatøren, er det normalt din egen familieforsikring, der skal dække tyveriet.

Bliver varen alvorligt beskadiget eller væk, mens den er til reparation, kan den kun erstattes med den værdi, den havde, da skaden skete, og ikke - som det ofte er tilfældet med forsikringer – med nyværdien.

Afhenter du ikke varen

Henter du ikke varen, har reparatøren pligt til at opbevare den på betryggende vis i en længere periode, og han har pligt til at kontakte dig, hvis det er muligt, for at få dig til at hente varen.

Henter du mod forventning ikke varen inden for rimelig tid efter, at reparationen er udført, kan reparatøren kræve et rimeligt vederlag for opbevaringen. Det gælder især, hvis der er tale om pladskrævende genstande som fx cykler eller genstande, der kræver særlig omsorg.

Efter et længere stykke tid, som normalt vil være mindst et år, kan reparatøren prøve at sælge varen til den højest mulige pris. Herved kan han få sine egne udgifter dækket. Er der penge tilovers, tilhører de kunden, hvis han nogensinde dukker op. Er varen uden værdi og usælgelig, kan reparatøren destruere den.

Problemer med reparationen

Er du utilfreds med reparationen, kan du ikke umiddelbart forlange dine penge igen for at finde en anden reparatør, der måske kan gøre det bedre.

Bliver fejlen ved med at opstå, og kan reparatøren ikke reparere varen, kan du normalt kræve dine penge igen. Du skal dog være opmærksom på, at hvis der er tale om en periodisk fejl, kan det være vanskeligt for virksomheden at lokalisere problemet, hvorfor det kan være nødvendigt med flere reparationsforsøg.

Er du utilfreds, må du klage til reparatøren. Reparatøren skal have en frist til at rette op på manglerne. Har reparatøren ikke inden for rimelig tid udført reparationen tilfredsstillende, kan du som udgangspunkt ophæve aftalen uden at betale, hvis reparationen er værdiløs for dig. Har dele af reparationen værdi for dig, skal du dog i nogle tilfælde betale for det.

Reparationen bliver dyrere

Kan reparatøren se, at den aftalte pris ikke kan holde, må han stoppe og kontakte dig. Du kan så beslutte, om du vil gå videre med reparationen eller ej.

Reparationen trækker ud

Selvom I har aftalt en afhentningsdag for den reparerede vare, må du som hovedregel finde dig i, at reparationen kan blive noget forsinket. Det gælder især, hvis det er svært at skaffe reservedele, hvis varen eller fejlen er meget kompliceret, eller hvis der er tale om en periodisk fejl.

Du afbryder reparationen

Vil du ikke vente længere, og forlanger du varen udleveret, fordi reparatøren efter gentagne forsøg ikke har fået den repareret, eller reparationen tager urimelig lang tid, kan der opstå problemer med, om der skal betales og hvor meget.

Er forsinkelsen meget langvarig, og er varen måske lovet færdig flere gange, kan du sende et rykkerbrev med en frist - et såkaldt påkrav til reparatøren. Når fristen er udløbet, kan du forlange varen udleveret.
Er det rimeligt og berettiget, at du stopper arbejdet, kan reparatøren kun kræve betaling for den del af det allerede udførte arbejde, der har værdi, fx nye reservedele.

Er arbejdet værdiløst, kan han ikke kræve betaling.
Stopper du uberettiget arbejdet, skal du som udgangspunkt betale det aftalte beløb for reparationen. Reparatøren skal dog fratrække sine besparelser ved ikke at udføre arbejdet. Det kan fx være udgifter til reservedele, der ikke er indkøbt eller monteret.

Nye fejl efter reparationen

I nogle tilfælde vil der opstå eller findes nye fejl på et apparat, der netop er blevet repareret. Så kan de samlede reparationsudgifter blive så høje, at du slet ikke ønsker apparatet repareret.

Den første reparation er dermed værdiløs for dig. I den situation kan du kun afvise at betale reparationen, hvis årsagen til de nye fejl skyldes den første reparation, eller hvis reparatøren burde have været opmærksom på, at reparationen var mere omfattende end først antaget. Så kunne han fra starten have givet et tilbud, der svarede til de samlede reparationsomkostninger eller måske helt have frarådet reparation.

Har reparatøren handlet fagmæssigt korrekt og ikke med rimelighed kunnet forudse de ekstra udgifter, må du selv bære tabet.

Reklamationsret på reparationer

Når det gælder reparationer, er der ikke, som ved køb af en vare, en særlig lov, der fastsætter regler for forbrugerens ret til at klage. I lovgivningen er der heller ikke fastsat en bestemt tid for, hvor længe en reparation skal holde. Nogle reparatører yder en garanti eller tilbyder reklamationsret i en bestemt periode fx i et år.

Reparationer er omfattet af forældelsesloven, der i princippet giver dig mulighed for at klage i op til tre år. Du skal imidlertid altid reklamere inden for rimelig tid, efter du har opdaget fejlen, ellers risikerer du at miste dit krav på grund af passivitet. Det er dog dig, der skal bevise, at reparationen ikke er ordentligt udført, eller at en eventuel ny fejl er opstået på grund af reparationen. Jo længere tid, der går, og jo ældre varen bliver, jo vanskeligere vil det være at bevise denne sammenhæng.

Giver reparatøren en garanti på reparationen, er du bedre stillet end efter de generelle regler. Når der er givet en garanti, er det garantigiveren, der skal føre beviset, hvis han ikke mener, at fejlen, du klager over, er omfattet af garantien.

Læs mere om, hvad du kan have ret til, hvis varen bliver skadet eller stjålet, mens den er til reparation.

Artikel - 05. december 2017

Kunne du bruge siden?