Skip navigation
Sidst opdateret:

Virksomheden må som hovedregel registrere oplysninger om dit personnummer (CPR-nummer), når det står i lovgivningen, eller du har givet samtykke til registreringen.

Det er desuden et krav, at registreringen af dit personnummer tjener et relevant og sagligt formål.

Løbende mellemværende

Det vil som hovedregel være i orden, at virksomheden registrerer dit personnummer, hvis der er tale om et løbende mellemværende mellem dig og en privat forretningsdrivende, og hvor praktiske/administrative hensyn gør, at dit personnummer skal registreres.

Det kan fx. være, hvis et mobilselskab ønsker at registrere dit personnummer. Der er i denne situation tale om et løbende mellemværende mellem dig og mobilselskabet, hvor der løbende skal betales abonnement.

Kontantkøb

Det vil som hovedregel ikke være i orden, at virksomheden registrerer dit personnummer, hvis der er tale om et køb, hvor du betaler kontant. I denne situation vil der nemlig ikke være nogen efterfølgende kontakt mellem dig og den forretningsdrivende.

Læs mere om personfølsomme oplysninger

Kunne du bruge siden?