Skip navigation

Købeloven

Sidst opdateret:

Købeloven indeholder grundlæggende principper, som giver forbrugeren og virksomheden visse rettigheder og pligter. Reglerne beskytter forbrugeren ved køb af varer.

Relevant lovgivning:
Købelovens §§ 72-87 (forbrugerkøb), herunder fx § 76 (mangler ved varen), § 78 (køberens mangelsbeføjelser) og § 83 (reklamationsfristen)

 

  • Reglerne beskytter forbrugeren ved køb af varer 
  • Købeloven indeholder nogle grundlæggende principper, som giver forbrugeren og virksomheden visse rettigheder og pligter 
  • Tjenesteydelser som fx fitnessabonnementer og flytning er ikke omfattet af købeloven
  • Nogle af købelovens regler omfatter kun forbrugerkøb, hvor en privatperson køber en vare til privat brug hos en virksomhed 
  • Forbrugeren har blandt andet to års reklamationsret ved fejl på varen 
  • Er virksomheden ansvarlig for fejlen på varen, har forbrugeren mulighed for at vælge mellem forskellige løsninger. Blandt valgmulighederne er fx reparation eller afslag i prisen
  • I forbrugerkøb kan forbrugeren som udgangspunkt ikke stilles i en dårligere situation, end købeloven dikterer. Der kan dog godt indgås aftaler, som stiller forbrugeren bedre

Gode råd:

  • En mangel efter købeloven er ikke kun en egentlig fejl. Det kan også være, at varen ikke kan det, du er blevet lovet.
  • Du har altid to års reklamationsret. Det betyder, at du har ret til at klage til butikken over fejl og mangler ved varen i to år.
  • Hvis varen har en fejl eller mangel, har du ret til at få den repareret eller byttet til en ny. I nogle tilfælde kan du få pengene tilbage eller et afslag i prisen.
  • Butikken må kun forsøge at reparere eller bytte din vare nogle få gange – typisk en eller to. Derefter kan du få dine penge igen.

Læs mere om reklamationsretten

Læs mere om mangler ved varen

Find købeloven på retsinformation.dk

 

KUNNE DU BRUGE SIDEN?