Relevant lovgivning:
Købelovens §§ 72-87 (forbrugerkøb), herunder fx § 76 (mangler ved varen), § 78 (køberens mangelsbeføjelser) og § 83 (reklamationsfristen)
- Reglerne beskytter forbrugeren ved køb af varer
- Købeloven indeholder nogle grundlæggende principper, som giver forbrugeren og virksomheden visse rettigheder og pligter
- Tjenesteydelser som fx fitnessabonnementer og flytning er ikke omfattet af købeloven
- Nogle af købelovens regler omfatter kun forbrugerkøb, hvor en privatperson køber en vare til privat brug hos en virksomhed
- Forbrugeren har blandt andet to års reklamationsret ved fejl på varen
- Er virksomheden ansvarlig for fejlen på varen, har forbrugeren mulighed for at vælge mellem forskellige løsninger. Blandt valgmulighederne er fx reparation eller afslag i prisen
- I forbrugerkøb kan forbrugeren som udgangspunkt ikke stilles i en dårligere situation, end købeloven dikterer. Der kan dog godt indgås aftaler, som stiller forbrugeren bedre
Gode råd:
- En mangel efter købeloven er ikke kun en egentlig fejl. Det kan også være, at varen ikke kan det, du er blevet lovet.
- Du har altid to års reklamationsret. Det betyder, at du har ret til at klage til butikken over fejl og mangler ved varen i to år.
- Hvis varen har en fejl eller mangel, har du ret til at få den repareret eller byttet til en ny. I nogle tilfælde kan du få pengene tilbage eller et afslag i prisen.
- Butikken må kun forsøge at reparere eller bytte din vare nogle få gange – typisk en eller to. Derefter kan du få dine penge igen.
Læs mere om reklamationsretten
Find købeloven på retsinformation.dk