Skip navigation

Betalingsfrister - regninger

Sidst opdateret:

”Pengegæld er bringegæld”. Det betyder, at du selv aktivt skal sørge for at betale dine regninger/faktura til tiden, uanset om du har modtaget et girokort eller ej.

Som hovedregel skal du betale for en vare eller en ydelse, samtidig med at du modtager den. Du kan fx ikke forlange at få en vare udleveret og bede om at få sendt regningen til senere betaling. Har du ikke aftalt andet, skal frisøren, vinduespudseren, bilværkstedet osv. også have betaling med det samme.

Betalingsfrist på regningen

Du skal betale regningen senest den dato, der er angivet på regningen som sidste rettidige indbetalingsdato. Du har betalt til tiden, hvis du har betalt på posthuset eller i banken eller har overført pengene den sidste dag. Pengene behøver ikke at være kommet frem til modtageren. Der er ikke nogen regel for, hvor lang betalingsfristen skal være, men du skal have mindst nogle dage, så du kan nå at komme på posthuset eller i banken.

Du har betalt for sent, hvis du har betalt efter den dag, hvor det er aftalt, at du skal betale. Er det ikke aftalt, hvornår du skal betale, skal du betale senest 30 dage efter, at regningen er blevet afsendt. Det gælder også, selv om du ikke modtager regningen umiddelbart efter, at den er afsendt.

Hvis du ikke modtager en regning eller et girokort

Når du skylder penge væk, skal du betale dem, også selvom du ikke får en regning eller et girokort med en betalingsfrist. Hører du ikke noget fra virksomheden, må du rykke for at få en regning.

Er brevet med regningen og eventuelle rykkerbreve gået tabt i posten, kan du risikere at måtte betale rykkergebyrer. Husk også at melde flytning til alle de virksomheder, du har løbende aftaler med.

Tjek dine udskrifter fra Betalingsservice

Betaler du dine regninger over Betalingsservice, skal du hver måned tjekke, at regningerne er betalt, og at det er det rigtige beløb. Har banken begået en fejl, kan du klage til banken. Men det er fortsat dit ansvar, at det rette beløb bliver betalt til rette modtager på rette tid.

Er du uenig i regningens størrelse?

Gælder det fx en vare, du har fået repareret, kan reparatøren nægte at udlevere varen, hvis du ikke kan betale. Det gælder også, selvom du ikke vil betale, fordi du er uenig i regningens størrelse eller det udførte arbejde.

I den situation må du betale ”under protest”. Det betyder, at du betaler, hvad reparatøren forlanger, og samtidig sender et anbefalet brev om, at du bagefter vil gå videre med sagen til et ankenævn eller domstolene for at få pengene tilbage.

Renter ved for sen betaling

Betaler du for sent, har virksomheden lov til at opkræve renter af din gæld. I renteloven står der, hvad du som forbruger kan komme til at betale ekstra, hvis du har betalt for sent.

Den rente, du højst kan komme til at betale, hvis du betaler for sent, beregnes som Nationalbankens officielle udlånsrente pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år + et tillæg. Denne rente kaldes morarenten eller procesrenten.

Inden den 1. marts 2013 var tillægget 7 %. Efter 1. marts 2013 er tillægget 8 %. Den nye morarente gælder kun for krav, der forfalder efter den 1. marts 2013.

På Nationalbankens hjemmeside kan du se de officielle rentesatser, herunder den officielle udlånsrente.

Reglen gælder også, selv om du tidligere har aftalt med virksomheden, at du skal betale en højere rente, hvis du betaler for sent. Sådan en aftale er nemlig ugyldig. Det kan fx være, at virksomheden har skrevet på fakturaen, at der opkræves 2 % pr. måned.

Der er dog tre tilfælde, hvor du kan komme til at betale en højere rente alligevel:

  • Hvis du allerede betaler en højere rente, fordi du har fået kredit, skal du stadig betale den højere rente
  • Hvis du betaler for sent til din bank eller sparekasse, kan der gyldigt være aftalt en højere rente end den, som står i renteloven
  • Hvis en særlig lov bestemmer, at du skal betale en højere rente, er det den særlige lov, som gælder.

Læs mere om renter i renteloven på retsinformation.dk

Læs mere om gæld, rykkegebyrer og inkasso


nyhedsbrevHold dig opdateret
- abonnér på vores nyhedsbrev

FacebookGør som mere end 16.000 danskere
- følg os på Facebook

TwitterFå aktuelle tips, råd og nyheder
- deltag i debatten på Twitter

Kunne du bruge siden?