ÅOP er en forkortelse for årlige omkostninger i procent og dækker over den samlede årlige udgift ved et lån opgjort som en procentdel af lånebeløbet.

Prisen for et forbrugslån er nemlig mere end renten. Ud over renten skal du betale gebyrer og stiftelsesomkostninger, og det kan hurtigt løbe op.

For at få et overblik over de samlede omkostninger - altså den reelle pris på lånet – skal du hæfte dig ved de årlige omkostninger i procent, ÅOP. ÅOP er den samlede årlige udgift ved et lån.

Alle låneudbydere, der tilbyder et specifikt lån, skal oplyse om ÅOP.

Hvis du tager udgangspunkt i ÅOP, når du sammenligner lånetilbud, behøver du ikke spekulere over, om renteudgifterne er høje og gebyrerne lave eller omvendt. Det tager ÅOP højde for.

Kunne du bruge siden?