Hvad er ”rimelig tid”, når en vare skal repareres eller ombyttes?

Sidst opdateret:

Har en vare en mangel, skal problemet løses inden for ”rimelig tid”. Hvor lang tid ”rimelig tid” er, afhænger af flere ting. Fx hvad der er galt med varen

Som udgangspunkt er ”rimelig tid” op til nogle få uger, men sælger kan i nogle tilfælde have mulighed for at bruge længere tid.

En ombytning til en ny vare, vil typisk kunne klares meget hurtigt, medmindre varen skal skaffes hjem. En reparation vil som regel tage lidt længere tid.

Nogle typiske eksempler på, hvornår sælger kan bruge mere end et par uger på afhjælpning eller ombytning:

  • Hvis der er tale om en vare, du ikke bruger hver dag og kan undvære uden de store problemer, fx en ud af otte spisebordsstole eller ski om sommeren.
  • Hvis der er tale om en periodisk fejl, altså en fejl som kun viser sig af og til.
  • Hvis det er en vare, der er lavet specielt til dig, fx skræddersyet tøj.
  • Hvis en ny vare skal bestilles hjem.
  • Hvis der er tale om teknisk kompliceret fejl, som er vanskelig at undersøge og reparere.
  • Hvis sælger har lånt dig en anden vare i mellemtiden.
  • Hvis du på trods af manglen stadig kan bruge varen, fx mens du venter på reservedele.

Læs mere om reklamationsret.

 Se videoen 'Hvor mange gange må sælgeren reparere din mobil? 'nedenfor.

Kunne du bruge siden?