Skip navigation

Oplevelsesgaver - en slags gavekort

Sidst opdateret:

Tjek, om oplevelsesgaven kan byttes til noget andet, hvis den ikke falder i modtagerens smag, og tjek, hvor lang gyldighedsperioden er, og om den kan forlænges.

Oplevelsesgave

Kan oplevelsesgaven byttes?

Tjek, om den oplevelsesgave, du vælger, kan byttes til noget andet, eller om modtageren eventuelt kan få pengene igen.

Hvor lang tid er gaven gyldig?

Tjek, hvornår gaven udløber. Nogle oplevelsesgaver har en påtrykt udløbsdato. Det kan betyde kort gyldighed, hvis gaven har ligget længe i butikken.

Tjek også, om gyldighedsperioden kan forlænges, og hvad det eventuelt koster.

Oplevelsesgaver - hvornår er pengene tabt?

Selvom gyldighedsfristen på selve oplevelsen kun er fx tre måneder, vil selve værdien af gaven stadig være der. Er der ikke aftalt andet, bevarer kortet sin værdi i op til tre år. Du kan dog godt aftale en kortere frist - den må bare ikke være urimelig kort.

Det betyder, at du har ret til at modtage din oplevelse, men at du kan risikere, at den er steget i pris. Er den fx steget med 100 kr., må du lægge de 100 kr. oven i kortet for at modtage gaven.

Hvis udstederen går konkurs

Rejsegavekort og oplevelsesgavekort kan være ret dyre, men de vil miste værdi, hvis udstederen går konkurs. Tænk dig altid om, før du køber et gavekort, og når du modtager det.

Læs mere gavekort og tilgodebeviser


nyhedsbrevHold dig opdateret
- abonnér på vores nyhedsbrev

FacebookGør som mere end 16.000 danskere
- følg os på Facebook

TwitterFå aktuelle tips, råd og nyheder
- deltag i debatten på Twitter

Kunne du bruge siden?