Skip navigation

Oplysninger om realkreditlånet

Sidst opdateret:

Du har krav på at få en række oplysninger fra realkreditinstituttet, før du indgår aftale om et lån. Det giver dig mulighed for at sammenligne lånetilbud.

Du skal have oplysningerne, så du har mulighed for at sammenligne de forskellige lånetilbud og på den baggrund vælge et lån.

Du skal have oplysningerne via et såkaldt ESIS, der er et EU-standardiseret oplysningsskema. Du skal blandt andet have oplysninger om lånebeløbet, lånetid og de årlige omkostninger i procent (ÅOP).

Rådgivning om realkreditlånet

Du har krav på at få rådgivning om realkreditlånet, medmindre at du udtrykkeligt frabeder dig det.

Vælger du at få rådgivning, skal rådgiveren oplyse dig om, hvorvidt de anbefalinger, du får, udelukkende baserer sig på en vurdering af realkreditinstituttets eget produktvalg, eller om de baserer sig på en lang række produkter på markedet.

Du skal også have oplysninger om, hvad det eventuelt koster i gebyr at få rådgivning.

Realkreditinstituttet/banken skal, inden den yder rådgivning, indhente oplysninger om din personlige og finansielle situation.

Når du indgår aftale om realkreditlånet

Du har krav på at få en kopi af den endelige aftale om realkreditlånet på papir eller andet varigt medie (fx e-mail). I aftalen skal der blandt andet være oplysninger om lånetypen (fx fastforrentet lån eller lån med variabel rente), lånetiden, de årlige omkostninger i procent (ÅOP) samt de øvrige lånevilkår.

Derudover skal du også have oplysninger om, hvad der gælder, hvis renter og bidrag ændres.

Markedsføring af realkreditlån

Realkreditinstitutter, der markedsfører boliglån og viser talstørrelser eller rentesatser i deres reklamer, skal give dig en række standardoplysninger.

Du skal blandt andet have oplysninger om:

  • Realkreditinstituttets identitet
  • Den pant eller anden sikkerhed, som ligger til grund for låneaftalen
  • Debitorrenten - om den er fast eller variabel - samt oplysninger om gebyrer, der indgår i låneaftalen
  • Det samlede lånebeløb
  • De årlige omkostninger i procent (ÅOP)
  • Låneaftalens løbetid
  • Størrelsen på afdragene
  • Det samlede beløb og antallet af afdrag, som du skal betale tilbage

Læs mere om typer af boliglån.


nyhedsbrevHold dig opdateret
- abonnér på vores nyhedsbrev

FacebookGør som mere end 16.000 danskere
- følg os på Facebook

TwitterFå aktuelle tips, råd og nyheder
- deltag i debatten på Twitter

Kunne du bruge siden?