Skip navigation
Sidst opdateret:

Skal du bygge nyt køkken eller lave andre forbedringer i din bolig, kan du vælge at tage et såkaldt tillægslån, der er et ekstra lån i din friværdi.

Et tillægslån er, når du optager et ekstra lån i friværdien af din bolig ved siden af et eksisterende lån. Friværdien stiger i takt med, at du afdrager på dit boliglån, eller hvis værdien på din bolig stiger.

Du kan fx tage tillægslånet som et realkreditlån eller et prioritetslån hos banken. Nogle banker tilbyder også lånet som en kassekredit, hvor du får en økonomisk ramme, inden for hvilken du selv kan hæve og sætte penge ind.

Tager du et realkreditlån, må det samlede lånebeløb højst udgøre 80 procent af boligens værdi.

Her kan du læse mere om lånetyper på boliglån.

Sådan gør du

Ønsker du at bygge om eller forbedre boligen, så start med at indhente tilbud fra håndværkerne. Er der tale om et større byggeprojekt, er det en god idé at bruge byggeherrerådgivning.

Når du har indhentet tilbud fra håndværkerne, så undersøg, hvilke lån de forskellige realkreditinstitutter og banker tilbyder, og vurdér, hvilket lån der passer bedst til dine behov. Skal renten være fast eller variabel? Hvor lang løbetid skal der være? Etc.

Vær opmærksom på, at omkostningerne ved at tage et tillægslån er nogenlunde de samme, uanset om du bliver hos dit nuværende realkreditinstitut eller vælger at skifte til et nyt.

Når du har fundet frem til en lånetype, så kontakt realkreditinstituttet/banken. Det vil herefter lave en beregning ud fra blandt andet din privatøkonomi, din boligs værdi og værdien af det, du har tænkt dig at lave, og give dig et tilbud på lån.

Læs mere om typer af boliglån


nyhedsbrevHold dig opdateret
- abonnér på vores nyhedsbrev

FacebookGør som mere end 16.000 danskere
- følg os på Facebook

TwitterFå aktuelle tips, råd og nyheder
- deltag i debatten på Twitter

Kunne du bruge siden?