Skip navigation

Ofte stillede spørgsmål om boligudstyr

Sidst opdateret:

Hvis sofaen ved leveringen viser sig at have en anden farve eller mønster end det, der er aftalt, har du ret til at få leveret en ny sofa med det rigtige betræk.

 

Hvis butikken fastholder, at sofaen har det betræk, du bestilte, kan det være vanskeligt at afgøre, hvem der har ret.

 

Tjek derfor altid, at det er den rigtige farvekode, der bliver skrevet på ordresedlen. Du kan også bede om at få udleveret en farveprøve, så du senere kan bevise, hvilken farve du valgte.

 

Typiske fejl ved møbler

Hvis du har købt en udstillingsmodel, har du stadig ret til at klage, hvis møblet har fejl og mangler. Da det er en udstillingsmodel, må du dog forvente, at møblet bærer præg af et vist slid.

Hvis møblet er købt som en udstillingsmodel, vil det ikke være muligt at ombytte varen, fordi der ikke findes en anden vare, der er præcis magen til. Men du kan klage for at få fejlen repareret, få et afslag i prisen, eller hvis du ønsker at ophæve købet og få pengene tilbage.

Hvis møblet er nedsat på grund af fejl, skal butikken ved købet oplyse dig om, hvilke fejl der har medført prisnedsættelsen.

Møbler til nedsatte priser

Hvis et møbel falmer eller på anden måde ændrer udseende kort tid efter, det er købt, kan der være grundlag for at klage.

Betrækket på en sofa eller en stol vil ofte falme, blive snavset eller på anden måde ændre udseende, når det bliver brugt og udsat for lys. Det kan være normal slitage.

Hvis det sker inden for en kort periode efter købet, kan det for eksempel være, fordi materialet ikke er lysægte nok. Hvis det er tilfældet, kan du forlange, at butikken løser problemet, fx ved at levere en ny sofa eller betale pengene tilbage.

Typiske fejl ved møbler

Trækker leveringen ud, så du ikke modtager møblet på den dag, du har aftalt med butikken, eller senest 30 dage efter du har købt møblet, kan du give butikken en ny rimelig frist. Hvis møblet stadig ikke bliver leveret, kan du afbestille møblet og købe det et andet sted.

Møbler

Hvis du har købt en ny stol, og du i stedet får leveret en stol, der har stået i butikkens udstillingslokale, har du krav på at få den byttet til en fabriksny stol eller få pengene tilbage.

Butikken kan kun levere en udstillingsmodel til dig, hvis du har aftalt det med butikken ved købet.

Møbler til nedsatte priser

Når du sidder i din lænestol eller sofa, kan der efter noget tid opstå en fordybning i polstringen dér, hvor du oftest sidder. Det er meget normalt og ikke nødvendigvis en fejl, du kan klage over.

I nogle tilfælde sker det hurtigere, end hvad der kan betragtes som rimeligt, eller måske bliver fordybningerne så store, at møblet er væsentlig forringet, fx fordi materialevalget til polstring og affjedring er af så dårlig kvalitet, at det ikke kan bære den vægt, møblet er bygget til at bære. Sker det, kan der være grundlag for, at du kan få medhold i en klage.

Typiske fejl ved møbler

Hvis tæpperne er købt i en tæppeforretning, som samtidig har påtaget sig at lægge dem på, er det forretningen, du skal klage til, da det er den, der har ansvaret.

Hvis tæppet ikke er monteret korrekt, er dit køb mangelfuldt, og du har derfor ret til at få afhjulpet fejlen. Hvis problemerne ikke kan løses ved at forbedre pålægningen af tæpperne, kan du enten forlange at få et afslag i prisen, få tæpperne byttet eller ophæve købet og få pengene tilbage.

Hvis du vælger at få pengene tilbage eller et afslag i prisen, kan forretningen dog afvise dit krav, hvis den i stedet tilbyder dig at få tæpperne ombyttet.

Fejl ved håndværkerarbejdet

 

Kunne du bruge siden?