Skip navigation

Huskeliste - når du flytter

Sidst opdateret:

Husk at melde din flytning til Folkeregistret og forsyningsselskaberne. Her får du fem gode råd, som du kan bruge som huskeliste, når du skal flytte.

1. Anmeld din flytning

Du har pligt til at meddele de offentlige myndigheder, at du flytter. Først og fremmest er det vigtigt, at du kontakter din kommunes folkeregisterkontor. Du skal melde din flytning til folkeregisterkontoret senest fem dage efter flytningen. Glemmer du det, kan du blive pålagt en bøde.

Anmeld din flytning digitalt på borger.dk

2. Skift læge

Flytter du mere end 15 km. væk fra din bopæl – eller 5 km hvis du bor i København, Frederiksberg, Tårnby eller Dragør kommune – og til en anden kommune, skal du skifte læge. Oplysninger om valg af ny læge sker, når du melder flytningen til Folkeregistret.

Læs mere om skift af læge på borger.dk.

3. Post

PostNord modtager automatisk besked om din flytning, når du melder den til Folkeregistret.

4. Aflæs el, gas, vand og varme

Det er den, der er tilmeldt adressen, der har ansvar for el-, gas-, vand- og varmeregningen. Inden du flytter, skal du derfor huske at aflæse dine målere og indsende det til dine forsyningsselskaber. Det kan du gøre over nettet. Dit selskab skal bruge aflæsningsdatoen, flyttedatoen og din nye adresse mindst syv arbejdsdage, før du flytter. Så er du sikker på, at du kun kommer til at betale for dit eget forbrug.

5. Når du flytter ind

Når du flytter ind i din nye bolig, skal du tilmelde dig vand, gas, varme og el. Derfor skal du også aflæse dine målere i din nye bolig og give besked til forsyningsselskaberne. Dit selskab skal bruge aflæsningsdato og indflytningsdato senest fem dage efter, du er flyttet ind.

Se flere gode råd om flytning på borger.dk

Læs mere om tilbud på flytning


nyhedsbrevHold dig opdateret
- abonnér på vores nyhedsbrev

FacebookGør som mere end 16.000 danskere
- følg os på Facebook

TwitterFå aktuelle tips, råd og nyheder
- deltag i debatten på Twitter

Kunne du bruge siden?