FAKTAARK: Få forhandler om prisen på babyudstyr

Sidst opdateret: 06. juli 2015

Det er dyrt at få børn, men kun lidt mere end hver femte af os forsøger at forhandle om prisen, når vi køber babyudstyr. Det viser nye tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som har undersøgt forbrugernes skifteadfærd på 13 markeder.

Udvalgte fakta fra undersøgelsen: Babyudstyr

Købte du babyudstyr hos samme forhandler, hvor du købte babyudstyr gangen før?

  • Ja: 43 procent
  • Nej: 57 procent

Prøvede du at forhandle om en bedre pris?

  • Ja, og det lykkedes: 16 procent
  • Ja, men det lykkedes ikke: 6 procent
  • Nej: 77 procent

Ud af dem der forhandlede, hvor mange lykkedes det at få en bedre pris eller ydelse?

  • Det lykkedes 72 procent
  • Det lykkedes ikke 28 procent

Om undersøgelsen:

Megafon har på vegne af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen spurgt 5.000 danskere om, hvor ofte de skifter leverandør og forhandler om pris og ydelse på 13 markeder.

De 13 undersøgte markeder er autoværksteder, tandlæger, håndværkere, hårde hvidevarer, babyudstyr, pakkerejser, indboforsikring, bilforsikring, bank, realkreditselskaber, mobilabonnement, fitness og investeringsforeninger.

Læs mere:

For yderligere information:

Kontakt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens pressesekretariat: 41 71 50 98

Artikel - 06. juli 2015

Kunne du bruge siden?