Skip navigation

Inden du slår dig fast på en bestemt tv-pakke, er det vigtigt, at du fx har styr på kanaler og den samlede pris på tv-pakken inklusive afgifter og gebyrer.

Find ud af, hvordan du kan se tv:

  • Er det via kabel, parabol, antenne, bredbånd eller fibernet?
  • Hvis du ønsker en parabol, skal du undersøge, om du har tilladelse til at sætte den op på din bolig.
  • Det kan være, at du er tilsluttet et fælles antenneanlæg. En tv-pakke med mange betalingskanaler er ofte billigere gennem en fælles aftale, end hvis du selv køber direkte hos tv-leverandøren.

Licensfinansierede kanaler:

Ønsker du kun at se licensfinansierede kanaler, fx DR 1 og DR 2, kan du gøre det enten via en stue- eller tagantenne eller på nettet

Grundpakke, mellempakke eller stor pakke:

Tv-udbyderne sætter typisk kanalerne sammen i en grund-, mellem og stor pakke. Du risikerer derfor at få kanaler med i pakken, som du måske ikke har behov for.

Har du allerede et tv-abonnement?

Så husk at undersøge fra hvornår, du kan opsige dit eksisterende abonnement.

Kan kampagnetilbuddet betale sig?

  • Ændres prisen for eksempel efter et halvt år
  • Står der noget med småt andre steder i annoncen – for eksempel om faste månedlige udgifter til fx leje af modtagerboks og gebyrer for kort

Sammenlign priserne med andre tilbud på markedet:

  • På nettet er der flere steder, hvor du kan sammenligne priser og danne dig et overblik over, hvad tv-pakkerne fra de forskellige selskaber koster. Brug dem til et pristjek, inden du bestemmer dig for en tv-pakke.
  • Kig aftalevilkårene grundigt igennem, før du accepterer dem.
  • Vær særligt opmærksom på bindingsperioder og varsler for opsigelse.

Ekstra tjenester

Tv-udbyderne kan tilbyde en række ekstra tjenester, som måske har betydning for dit valg af tv-pakke. Det kan fx være, at du gerne vil have mulighed for:

  • At kunne købe nogle ekstrakanaler oven i grundpakken.
  • At kunne se tv i flere rum samtidigt.
  • At kunne se tv on demand.
  • At få fx tv, telefoni og bredbånd i én samlet pakke.

Hvad er den samlede pris på tv-pakken?

Når du sammenligner priserne på tv-pakkerne, er det vigtigt, at du ser på den samlede pris og ikke blot på den månedlige abonnementspris. Der kan komme afgifter og gebyrer oven i prisen. Undersøg blandt andet:

  • Om du skal betale for oprettelse af abonnementet?
  • Om oprettelsesprisen er inklusive levering og installation af modtagerudstyr? 
  • Om der skal betales et månedligt faktureringsgebyr, hvis du betaler via en faktura, som du modtager med posten?

Læs mere om, hvordan du opsiger tv-pakken.


nyhedsbrevFå ny viden om forbrugerområdet
- tilmeld dig vores nyhedsbrev

FacebookGør som mere end 16.000 danskere
- følg os på Facebook

TwitterFå aktuelle tips, råd og nyheder
- deltag i debatten på Twitter

Kunne du bruge siden?