Skip navigation

Prisen på Betalingsservice

Sidst opdateret:

Det er hurtigt og nemt at betale sin forsikring eller fitnessabonnement via Betalingsservice. Men prisen for de automatiske betalinger kan variere.

Betalingsservice går kort fortalt ud på, at en virksomhed kan hæve direkte på din bankkonto via Nets. 

Oftest er det gratis for forbrugeren at betale via Betalingsservice. Men virksomheder kan opkræve et gebyr i forbindelse med en betaling. 

Derfor er det altid en god idé at tjekke betalingsoversigten, som du får tilsendt fra Nets, eller den faktura, som du får fra virksomheden.

Nogle virksomheder opkræver et såkaldt ”Betalingsservicegebyr”, ”Nets-gebyr”, "PBS-gebyr" eller lignende, mens andre opkræver et ”administrationsgebyr” eller ”håndteringsgebyr”.

  • Der må kun opkræves et gebyr, hvis det er aftalt mellem dig og virksomheden. Gebyret skal holde sig inden for "det rimelige"
  • Hvis man betegner et gebyr som ”Betalingsservicegebyr”, "PBS-gebyr" eller ”Nets-gebyr”, skal gebyret svare til den omkostning, virksomheden har til Nets
  • Ved ”administrationsgebyr” eller ”håndteringsgebyr” kan gebyret være højere, uden at det er i strid med markedsføringsloven. Her bør du undersøge, om du kan få det billigere – eller helt slippe for det – hos en anden virksomhed

Læs mere om abonnementer


nyhedsbrevFå ny viden om forbrugerområdet
- tilmeld dig vores nyhedsbrev

FacebookGør som mere end 16.000 danskere
- følg os på Facebook

TwitterFå aktuelle tips, råd og nyheder
- deltag i debatten på Twitter

Kunne du bruge siden?