Det blå EU-sygesikringskort

Det blå sygesikringskort kan bruges ved rejser til andre EU-lande og EØS-landene (Norge, Island og Liechtenstein) samt Schweiz. Læs mere om, hvad kortet dækker.

Hvem kan få et blåt EU-sygesikringskort?

Alle, der har et CPR-nr., bor i Danmark og er statsborger i et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz, kan få et blåt sygesikringskort. Skal dine børn og ægtefælle også have et blåt sygesikringskort, kan du bestille det, hvis I bor på den samme adresse.

Du skal selv sørge for at bestille det blå sygesikringskort på borger.dk. Hvis du ikke kan bestille det på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice eller på biblioteket.

Læs mere om det blå sygesikringskort hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Den blå dækning følger rejselandets

Med det blå EU-sygesikringskort i hånden er du dækket på de samme vilkår som borgerne i det land, du opholder dig i. Så hvis der er egenbetaling for lægebehandling, skal du selv betale den del. Det blå EU-sygesikringskort dækker ikke behandling på private sygehuse og hos private læger.

Vær opmærksom på, at du måske skal betale eller lægge ud for ret store beløb i nogle lande.

Læs mere om, hvordan det blå kort dækker i forskellige lande hos Styrelsen for Patientsikkerhed

Hjemtransport er ikke dækket

Dine udgifter til en eventuel hjemtransport er ikke dækket.

Få tjek på, hvordan du yderligere sikrer dig på rådtilpenge.dk

Gem kvitteringerne

Det blå EU-sygesikringskort dækker stadig læge- og hospitalsbehandling, tandlægehjælp, medicin m.m., som er nødvendig under opholdet. Men sørg for at få kvitteringer eller anden dokumentation for dine udlæg til undersøgelser og behandlinger. Dem får du brug for, når du er hjemme igen og skal have refunderet udgifterne.

På hvilke rejser dækker det blå?

Du kan bruge EU-sygesikringskort ved rejser til andre EU-lande og EØS-landene: Norge, Island og Liechtenstein. Rejser du til lande uden for Europa, er du ikke dækket via det blå EU-sygesikringskort.

EU-sygesikringskortet gælder ved:

  • ferierejser
  • forretningsrejser
  • au pair-ophold
  • ulønnet praktik og studieophold

Læs mere om, hvordan du er dækket i de enkelte lande hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Europakommissionen har lavet en praktisk app: ”Det blå EU-sygesikringskort” med oplysninger om, hvordan du er dækket i de 28 EU-lande samt i Island, Lichtenstein, Norge og Schweiz.

Få app’ en ”European Health Insurence Card” med rejseinfo om Det blå EU-sygesikringsbevis 

Gravid

Du kan få brug for det blå EU-sygesikringskort, hvis du er gravid og har brug for behandling eller går i fødsel under rejsen. Det blå EU-sygesikringskort er også nødvendigt, hvis du har en kronisk sygdom, der kræver behandling, når du rejser.

Arbejde i udlandet

Hos Styrelsen for Patientsikkerhed kan du læse mere om reglerne, hvis du arbejder i udlandet.

Rejser til Færøerne eller Grønland

Ved rejser til Færøerne og Grønland kan du få dækket udgifter til sygehjælp med det gule sundhedskort.

Kunne du bruge siden?

Læs mere om rejseforsikringer:


nyhedsbrevHold dig opdateret
- abonnér på vores nyhedsbrev

FacebookGør som mere end 16.000 danskere
- følg os på Facebook

TwitterFå aktuelle tips, råd og nyheder
- deltag i debatten på Twitter