Forbrugslån

I Danmark er der indført et loft, der forbyder forbrugslån med ÅOP på over 35 procent. Derudover er der i Danmark indført et omkostningsloft, der betyder, at du samlet set maksimalt kan komme til at betale det dobbelte af lånet tilbage i renter, gebyrer og afdrag.

Mange forbrugslån udbetales typisk hurtigt, uden at du stiller sikkerhed for pengene. Før du tager et forbrugslån, så overvej, hvor vigtigt forbrugslånet er for dig, og om det er bedre at spare op. Du skal alligevel spare op til at betale forbrugslånet plus eventuelle renter og gebyrer tilbage.

Typisk vil lån, hvor du skal stille sikkerhed for pengene, være billigere i renter og andre låneomkostninger end lån, hvor du ikke behøver stille sikkerhed.

Før du tager et forbrugslån, er det en god idé at tjekke følgende:

• hvad skal du samlet betale for at tage forbrugslånet? Tjek det i låneaftalen, før du skriver under
• hvad skal du betale hver måned i afdrag?
• hvad koster det, hvis du ikke kan betale lånet tilbage inden for fristen og derfor må afdrage det over længere tid?

Ifølge lov om forbrugslånsvirksomheder kan du samlet set maksimalt komme til at betale det dobbelte af lånet tilbage i renter, gebyrer og afdrag.

Sådan sammenligner du forskellige lån

Når du skal sammenligne de forskellige forbrugslån, skal du se på det samlede beløb, du skal betale tilbage, dvs. lånebeløbet, renter og gebyrer. De årlige omkostninger i procent (ÅOP) kan primært bruges til at sammenligne lån med samme lånebeløb og løbetid.

Er et bevilget overtræk eller en kassekredit billigere?

Hvis du ikke kan betale forbrugslånet tilbage til tiden, er et bevilget overtræk i en bank eller en kassekredit måske billigere end en forlængelse af forbrugslånet. Vær opmærksom på, at omkostningsloftet ikke gælder for lån givet som kassekreditter.

Husk at tjekke, om du skal betale et gebyr hos banken for at oprette et bevilget overtræk, en kassekredit eller et forbrugslån. Tjek også renten og det samlede beløb, du skal betale tilbage. Sammenlign derefter med kreditomkostningerne for forbrugslånet.

Hvis du vil optage et lån til køb af en bestemt vare, så undersøg, om en afdragsordning i selve butikken vil være billigere.

Lån af private

Nogle privatpersoner udlåner penge til andre privatpersoner – såkaldte P2P-lån.

Privatpersoner, der udlåner penge til andre privatpersoner, er også omfattet af forbuddet mod at udbyde lån med en ÅOP på mere end 35 procent. De er desuden omfattet af omkostningsloftet, der betyder, at du samlet set maksimalt kan komme til at betale det dobbelte af lånet tilbage i renter, gebyrer og afdrag.

Betænkningstid på 48 timer for kortfristede lån

For nogle kortfristede forbrugslån skal der gå 48 timer, fra du modtager lånetilbuddet, til du kan acceptere det og få udbetalt lånet. Betænkningstiden på 48 timer gælder for lån, som opfylder følgende fire kriterier:

• hvor der ikke skal stilles sikkerhed for lånet
• hvor der ikke er krav om, at du skal købe en vare eller ydelse i forbindelse med optagelsen af lånet 
• hvor lånet ikke ydes af et pengeinstitut
• hvor løbetiden maksimalt er tre måneder.

Hvis du ønsker at optage et lån af denne type, skal du først ansøge om lånet – det foregår typisk på nettet. Herefter vil du modtage et tilbud fra låneudbyderen. Lånet kan først udbetales 48 timer efter, du har modtaget tilbuddet, og du skal selv igen kontakte låneudbyderen for at acceptere lånet og få det udbetalt.

Kreditvurdering

Inden du tager et forbrugslån, har låneudbyderen pligt til at lave en ordentlig kreditvurdering af dig og tjekke, om du er i stand til at tilbagebetale lånet. Låneudbyderen kan fx tjekke dine indtægter og udgifter, og om du står i et kreditoplysningsbureau (fx RKI). Udbyderen kan også vurdere dig i forhold til alder, køn eller bopæl.

Oplysninger om forbrugslånet

Før du indgår en kreditaftale, har du krav på at få en række oplysninger fra låneudbyderen. Oplysningerne skal give dig mulighed for at sammenligne lånet med lånetilbud hos andre udbydere. Låneudbyderen skal blandt andet oplyse dig om:

• Det samlede kreditbeløb
• Debitorrenten
• Lånets løbetid
• De årlige omkostninger i procent (ÅOP)
• Det samlede beløb du skal betale tilbage
• Lånetypen
• Betingelser for at tilbagebetale lånet
• Om der er fortrydelsesret
• Konsekvenser hvis du ikke kan tilbagebetale lånet

Markedsføring af forbrugslån

Låneudbydere, der udbyder forbrugslån med en ÅOP på 25 procent eller derover, må ikke markedsføre forbrugslån til forbrugere. Det gælder også andre erhvervsdrivende, der videreformidler låneudbyderens finansieringsmuligheder til forbrugere. Det er desuden forbudt at markedsføre forbrugslån og forbrugslånsvirksomheder i sammenhæng med reklamer for spil og spiludbydere.

Forbrugslån: Du har en fortrydelsesret på 14 dage

Når du tager et forbrugslån, har du en fortrydelsesret på 14 dage. Fristen gælder fra den dag, hvor låneaftalen er indgået, eller den dag, hvor du modtager aftalevilkårene for lånet. 

Vil du fortryde dit lån, skal du inden fristens udløb meddele låneudbyderen det og desuden følge de anvisninger, du har aftalt med låneudbyderen, da du optog lånet.

Det er en god idé at fortryde skriftligt, så du kan bevise, at du har givet låneudbyderen besked. Husk at få dokumentation for, at meddelelsen er afsendt. Det er nok, at du har sendt meddelelsen, inden fristen udløber.

Du skal senest 30 dage derefter tilbagebetale lånebeløbet til udbyderen samt eventuelle renter for perioden, fra du indgik lånet, til du fortrød det. Låneudbyderen skal tilbagebetale eventuelle gebyrer, som du betalte ved låneindgåelsen.

Vær opmærksom på, at låneudbyderen ved gratis lån kan opkræve et beløb i forbindelse med, at du fortryder. I sådan et tilfælde skal låneudbyderen have givet dig besked om størrelsen på beløbet, inden I indgik aftalen om lånet. Beløbet skal være rimeligt i forhold til det beløb, du har lånt.

Kan du ikke tilbagebetale lånet?

Især kviklån har ofte en kort løbetid, fx på 30 dage, og du skal normalt betale hele lånet tilbage i ét afdrag. Du skal derfor oftest kunne tilbagebetale lånet med din næste månedlige indkomst. Det stiller store krav til, hvor meget du har til rådighed hver måned.

Kan du ikke betale lånet til tiden, kan låneudbyderen fx tilbyde:

• at forlænge dit lån og udskyde betalingstidspunktet en måned mod, at du betaler et gebyr, der fx svarer til de oprindelige kreditomkostninger
• at lave en afdragsordning, hvor du betaler en månedlig ydelse, indtil lånet og kreditomkostningerne er afdraget
• er lånet gratis, kommer der typisk renter oveni, hvis det bliver forlænget

Du skal være opmærksom på, at løsningerne kan blive meget dyre for dig. Der kan også løbe rykkergebyrer på, et eventuelt tilknyttet kort kan blive spærret, eller lånet kan blive opsagt.

Inkasso og RKI

Laver du fx en afdragsordning med låneudbyderen, men kan du stadig ikke betale lånet tilbage, vil låneudbyderen sende dig rykkere og i sidste ende sende dit lån til inkasso. Du risikerer også at blive registreret hos et kreditoplysningsbureau (fx RKI). Det kan få store konsekvenser for din privatøkonomi, hvis du bliver registreret her.

Klager over forbrugslån

Der er forskellige instanser, du kan klage til, hvis der opstår problemer i forbindelse med, at du har taget et forbrugslån:

Det finansielle ankenævn: Hvis selskabet, du låner penge af, er ejet af et pengeinstitut.

Center for Klageløsning: Du kan klage til Center for Klageløsning over fristående lån og kreditter, der er ydet af finansieringsselskaber, der er etableret i Danmark. Du kan desuden klage over lån, der er knyttet til køb af en bestemt vare eller betaling for en bestemt ydelse, fx en dyrlægeregning.

Forbrugerombudsmanden: Hvis en låneudbyder, der bruger tal og rentesatser i sine reklamer, ikke giver dig en række lovpligtige standardoplysninger (fx oplysninger om ÅOP og kreditomkostninger), eller hvis låneudbyderen vildleder om renten på lånet. Du kan også klage til Forbrugerombudsmanden, hvis en låneudbyder udbyder lån med en ÅOP på over 25 procent og markedsfører sine lån, eller hvis udbyderen brander sig eller markedsfører kviklån i sammenhæng med spil eller spiludbydere.

Finanstilsynet: Hvis en låneudbyder ikke overholder sin forpligtelse til at gennemføre en kreditværdighedsvurdering. En sådan klage kan også rettes til Forbrugerombudsmanden for så vidt angår det konkrete lån.

Brug af NemID ved optagelse af forbrugslån

Dit NemID kan bruges til fx at optage et forbrugslån. Du kan som NemID-indehaver efter omstændighederne blive bundet af aftalen, hvis du ved din adfærd har muliggjort eller lettet tredjemands misbrug af dit NemID.

Hvis du for eksempel udviser uforsigtighed ved at udlevere dit NemID og adgangskode til andre, eller hvis du lader nøglekortet ligge frit fremme, kan du komme til at hæfte for en lånoptagelse eller køb af et produkt.

Smider du dit NemID væk, eller har du mistanke om, at det bliver misbrugt, så sørg for at få det spærret hurtigt. Ellers risikerer du selv at hænge på regningen.

Du kan spærre dit NemID på nemid.nu.

Orientér også butikken/lånegiveren hurtigst muligt om misbruget.

Kreditadvarsel

Du kan mindske risikoen for, at dit navn bliver misbrugt til at optage forbrugslån eller købe på afbetaling, ved at sætte en kreditadvarsel på dit CPR-nummer.

På sikkerdigital.dk, som Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen står bag, kan du læse mere om, hvad en kreditadvarsel er, og hvordan du opretter den

Sidst opdateret 06.12.2021